Hallig Langeneß
Ferien nærmer sig enden, og for at det hele ikke skal gå op i forberedelse og nedtælling til arbejde tog vi lørdag morgen på et Sea Cruise til Hallig Langeneß. færgen sejler fra Schlüttsiel på vestkysten lidt nord for Husum. Turen tager knap 2 timer i et denne dag fredfyldt vadehav, hvor der er ret højvandet da vi stævner ud. Undervejs kommer man forbi Hallig Gröde, samt noget senere Hallig Hooge, hvor færgen også lægger til. Vi havde dog valgt Langeneß idet der her kommer færre dagturister.
En af de mange udflugtsbåde der besejler øer og halliger i vadehavet.
Her er molen på Langeneß, det siger sig selv at det ikke just er en færge i krydstogt klassen der fragter folk og fæ frem og tilbage.
Der er selv for en plante analfabet som Peter meget at se på, farvespillet mellem de saltresistente planter i de laveste arealer og mere almindelige planter længere oppe ad varfterne er imponerende.
Skarven var også at finde her, den var dog relativt sky, da vi tog et skridt mere end fra hvor billedet er taget stak begge fugle af.
en riskost markerer sejlrenden, sjovt at se Amrum i baggrunden.
Senere på dagen blev det gradvist ebbe, store flader af slikfyldt vadehavsbund dukkede langsomt op af det før så mægtige hav.
Da vi atter kom til Schlüttsiel lå de små både på havnens bund, ingen mulighed for at komme ud at sejle med dem de næste par timer.
Kommentarer