Reykjavik, og fodbold ved Fjölnir
Efter turen til Heimaey sov vi længe, på forhånd havde vi aftalt at tage ind til Reykjavik en sidste gang, her var der liv og glade dag. Afslutningen af den årlige Gay pride blev fejret, byen var smykket med regnbueflag og kunstfærdige udsmykninger i butikkerne. Vejret var, atter må vi nok sige, enormt godt, solen skinnede fra en skyfri himmel, dog var der en del vind, så temperaturen føltes lidt lavere end den var. Om aftenen så vi endnu en kamp i den bedste islandske liga, denne gang mellen Fjölnir og IA Akranes, kampen endte med en meget overbevisende 4-0 sejr til lokale Fjölnir, den tidligere AGF spiller Marcus Solberg spillede en god kamp,lagde op til første mål og scorede selv nr. 2.
Kommentarer