Vestmannaeyjar

Lørdag tog vi til vestmannaøerne, eller rettere, Solveig, Peter og Christian gjorde. Ingeborg blev og dovnede i Reykjavik. Vi stod tidligt op, for den færge vi havde bestilt billet til afgik kl. 9.45
Vi var ved færgelejet kl 9 og kunne nyde den flotte udsigt til øgruppen, hvor øen Heimaey er den største og den eneste der er beboet. Vel ankommet gik vi en tur hen til det gamle fort, der nu er halvt dækket af lava fra det seneste vulkanudbrud i 1973. Herfra videre hen til et lille fyrtårn, hvorfra det ifølge vores kort skulle være muligt at se søpapegøjer, det viste sig at holde stik, ikke at der var mange, men vi fik dem i hvert fald set.

  

Vores små søpapegjer, desværre var det ikke muligt at komme tættere på.

Her ser man hvorfor, de sad ude på den lille ø, i sikkerhed for alle nysgerrige turister.

Efter søpapegøje kiggeriet gik vi tilbage mod byen, undervejs diskurterede vi rutevalget, og lavede i den forbindelse et væddemål med indsatsen, hvem betaler for frokosten? I al sin enkelthed gik det ud på hvor lang tid det ville tage at gå op på vulkanen fra 1973. solveig mente mindst en time!

Her kæmpes der på vej op, som det tydeligt ses brugte Solveig billige tricks for at vinde væddemålet, så langsom er hun normalt ikke, Peter derimod fløj op, så hurtig er han normalt heller ikke :-)

Stigningen var hård, men Solveig havde dog regnet med at den var værre! her trasker hun sammenbidt mod toppen af vulkanen Eldfell. Der under udbruddet i 1973 lagde store dele af byen i ruiner.

Surtsey er øen længst væk, den dukkede af havet i 1967, og bliver nu eroderet bort af samme. øen er et levende laboratorium, hvor man følger med i hvordan dyr og planter invaderer nyt land. Derfor har almindelige mennesker ingen adgang.

Efter et vundet væddemål kan man jo godt tillade sig et smil!

Udsigten fra toppen var fantastisk, her er det udsigten mod fastlandet.

Vi besøgte efter frokosten Eldheimar museet, der er bygget op omkring et af de huse der blev begravet i 1973. meget spændende. Jeg (Peter) kan stadig huske min fars billeder fra Heimaey, taget i 1976, hvor oprydningen stadig ikke var afsluttet.

Utroligt nok spiller det lokale fodboldhold i den bedste islandske række, og har endda været mestre 3 gange!

Vi fandt også søpapegøjer et andet sted på øen, på Eldheimar fik vi endnu et kort, og det havde søpapegøjer markeret nede ved goldbanen,vi skyndte os afsted, og blev ikke skuffede. Dog kunne vi kun betragte dem i 5 minutter, idet vi måtte skynde os tilbage for at nå færgen.

vores sidste stop blev vandfaldet Seljalandsfoss, her kunne der tages gode billeder i aftensolen.