Guld, glimmer og glemte sager !

En dag der begyndte godt, vi vågnede af os selv noget før gårdsdagens syvsover tidspunkt. Herefter startede udfordringerne, for om problemer kan man jo ikke tale når man ser hvordan den fattigere del af de lokale lever. Første ændring til dagens program var at det var ungernes rum vi havde en dag længere, ikke vi ældres. Så vi fik travlt med at pakke, selv Christian var færdig før os. Under udtjekningen kom så næste episode, Peter fandt ikke sit maestro kort, det blev åbenbart skødesløst efterladt i en ATM maskine, hovedrystende! Kortet skulle altså spærres hurtigst muligt, i denne situation finder man ud af hvor smart det danske system med CPR-numre er, det tog 2 opringninger, og opslag på nettet efter Iban numre før kortet kunne spærres, ikke i orden!
Efter denne start fik vi atter en kombineret morgenmad / frokost på the coffee club, atter godt, atter dyrt.




Efter frokosten begav vi os på fod hen til den gyldne Budda, en kæmpemæssig massiv guld statue. Det bedste var næsten gåturen gennem et mekanikker kvarter, hvad der var lagt frem af "reservedele" trodsede enhver beskrivelse. Stabler, ja ligefrem dynger af motorblokke, tandhjul, møtrikker og bolte var lagt frem så kunderne kunne se hvad der kunne fremskaffes. En stor oplevelse, der ikke er nævnt i nogen guidebøger.










Den gyldne Budda, flot og imponerende.

Den gyldne Burdas tempel, også en oplevelse at se.









Et skytrain på vej, meget effektivt, ikke specielt dyrt,og på grund af den høje frekvens i stand til at flytte mange mennesker på kort tid. Vi brugte det til at komme til Siam shopping distrikt, og senere til at komme det første stykke mod lufthavnen efter vores lille færge havde sejlet os til Taksin saipan station. Vores aftensmad spiste vi på gaden foran hotellet, godt og billigt, vi blev mætte for 112 kroner alle 4


A mess, trafikken væk fra Siam shopping distriktet kan vel bedst betegnes som værende et helvede at den slemme slags
Vores sidste holdepunkt på Royal Orchid Sheraton, room nr. 1807
Nu er vi så klar til at tage videre til Melbourne, Thailand havde solveig været i for 27 år siden, så for hende ændrede landetotalen sig ikke, det blev til gengæld Peters land nr. 34, Ingeborgs land nr. 30, og Christians land nr. 33 Solveig bliver på 32 :-)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere