Guld, glimmer og glemte sager !
En dag der begyndte godt, vi vågnede af os selv noget før gårdsdagens syvsover tidspunkt. Herefter startede udfordringerne, for om problemer kan man jo ikke tale når man ser hvordan den fattigere del af de lokale lever. Første ændring til dagens program var at det var ungernes rum vi havde en dag længere, ikke vi ældres. Så vi fik travlt med at pakke, selv Christian var færdig før os. Under udtjekningen kom så næste episode, Peter fandt ikke sit maestro kort, det blev åbenbart skødesløst efterladt i en ATM maskine, hovedrystende! Kortet skulle altså spærres hurtigst muligt, i denne situation finder man ud af hvor smart det danske system med CPR-numre er, det tog 2 opringninger, og opslag på nettet efter Iban numre før kortet kunne spærres, ikke i orden!
Efter denne start fik vi atter en kombineret morgenmad / frokost på the coffee club, atter godt, atter dyrt.
Efter frokosten begav vi os på fod hen til den gyldne Budda, en kæmpemæssig massiv guld statue. Det bedste var næsten gåturen gennem et mekanikker kvarter, hvad der var lagt frem af "reservedele" trodsede enhver beskrivelse. Stabler, ja ligefrem dynger af motorblokke, tandhjul, møtrikker og bolte var lagt frem så kunderne kunne se hvad der kunne fremskaffes. En stor oplevelse, der ikke er nævnt i nogen guidebøger.
Den gyldne Budda, flot og imponerende.
Den gyldne Burdas tempel, også en oplevelse at se.
Et skytrain på vej, meget effektivt, ikke specielt dyrt,og på grund af den høje frekvens i stand til at flytte mange mennesker på kort tid. Vi brugte det til at komme til Siam shopping distrikt, og senere til at komme det første stykke mod lufthavnen efter vores lille færge havde sejlet os til Taksin saipan station. Vores aftensmad spiste vi på gaden foran hotellet, godt og billigt, vi blev mætte for 112 kroner alle 4
A mess, trafikken væk fra Siam shopping distriktet kan vel bedst betegnes som værende et helvede at den slemme slags
Vores sidste holdepunkt på Royal Orchid Sheraton, room nr. 1807
Efter denne start fik vi atter en kombineret morgenmad / frokost på the coffee club, atter godt, atter dyrt.
Nu er vi så klar til at tage videre til Melbourne, Thailand havde solveig været i for 27 år siden, så for hende ændrede landetotalen sig ikke, det blev til gengæld Peters land nr. 34, Ingeborgs land nr. 30, og Christians land nr. 33 Solveig bliver på 32 :-)
Kommentarer