Regntid, hvilken regntid ?
Det betød jo så desværre at vi havde sovet formiddagen væk, og derfor blev planen lavet så vi kunne se det store palads, og derefter bevæge os ned mod vores hotel. Vores frokost blev fortærret ved flodbreden på en god restaurant, nu havde vi jo ligesom sparet morgenmaden væk :-)
Efter frokost tog vi hotel shuttlebåden hen til en pier hvorfra der afgik skibe mod nord, paladset var 6 stop længere fremme, det gjorde nu intet, prisen var 50 baht for rejsen, ligegyldigt hvor mange
stationer man sejlede.
Undervejs passerede vi meget flot, meget rædselsfuldt, og rigtig meget der kunne placeres et sted imellem de to yderpunkter, templer, luksushoteller, faldefærdige bygninger og almindelige huse afvekslede hinanden i en lind strøm.
Vores fine hotel fra båden. hotellet er fremragende i forhold til hvordan vi normalt er indkvarteret på vores ferier.
På floden er der liv og glade dage, fragtpramme, partyskibe, små færger, turbåde og traditionelle longboats kæmper alle om pladsen.
Vi kom let fra vores båd til paladset, undervejs mødte vi en venlig mand der forsøgte at bilde os en historie om at paladset var lukket på ærmet, godtroende Peter faldt naturligvis i, især da manden præsenterede et politiskilt, efterfølgende, og med pres fra Solveig fandt Peter det dog underligt at skiltet kun var på engelsk, de fleste landes politiskilte indeholder vel også det lokale sprog går vi ud fra.
Paladset var flot, desværre var vi ikke de eneste besøgende denne torsdag. Vejret blev i tiden hvor vi var i paladset bedre og bedre, solen tittede frem stadig oftere fra det ellers tunge skydække, til sidst var det reglen snarere end undtagelsen at solen skinnede.
Fra paladset gik vi videre langs ydermuren mod den liggende Buddas tempel, her gik vi også ind, så den gigantiske liggende Budda statue, og resten af det imponerende tempelkompleks den er en del af. Her var menneske myldret et ganske andet, vi kunne let komme rundt, og nogle steder var det muligt at tage billeder uden andre mennesker.
I tuk tuk til Chinatown. Fra templet flottede vi os og tog en tuk-tuk til Chinatown. Lidt af en oplevelse, eneste trøst er at trafikken bevæger sig ret langsomt, og der derfor ikke er vildt mange uheld. I chinatown fandt vi lidt tilfældigt den "store" overdækkede gågade, og gik den i hele dens længde, hvad der var af forskellige butikker, med bagvedliggende små værksteder trodser selv de vildeste forestillinger. Desværre viste det sig at vi var gået den forkerte vej, vi var blevet sat af i den ende der var tættest på vores hotel, en skuffende performance af fra Solveigs telefons indbyggede kompas.
Efter vores opdagelse af den falske retning begav vi os mos floden, fandt den første den bedste restaurant, og blev mætte for 82 kroner alle 4 mand!
Fra restauranten tog viendnu en tuk-tuk, også denne kostede 200 baht, åbenbart lidt en enhedspris.
Hjemme på hotellet badede vi i en af de dejlige pools. Som afslutning tog vi shuttle båden ned til skutrainstationen, for at se om det kunne bringe os til lufthavnen, det virkede som en god løsning, ogsmuk var sejlturen på floden, med glitrende partybåde og oplyste hoteller i hvert fald. Til slut fik vi en øl på en meget dyr bar, en dejlig dagvar slut for vores vedkommende.
Kommentarer