Første DBK arrangement -en øjenåbner
Lørdag aften havde vi indbudt til foredrag i de berejstes klub. Vi havde overtalt Ingeborg til at fortælle om hendes tur til Kenya i efteråret 2017. 9 tilmeldinger var det blevet til, og med andre indbudte samt os selv nåede vi op på 16 deltagere i arrangementet. Vejret var i den grad med os, solen skinnede da gæsterne ankom ved 18 tiden, og aftensmaden kunne indtages på terrassen. Under maden gik snakken lystigt, folk fortalte om tidligere og kommende rejser, og det stod lynhurtigt klart at det var folk med et spændende rejsemønster vi havde fået besøg af. Der kunne berettes om kommende ture til Irak, om forgangne ture til lavlandsgorillaer i Congo, cykeltur rundt i Angola, til nordlys ekspeditioner til Tromsø, samt helt utroligt for os en forlænget weekend i Rio. Vi fik tips og ikke mindst ideer til rejser vi for 2 år siden aldrig ville have drømt om var mulige. Ingeborg gjorde det godt som foredragsholder, hun fortalte uden den store forberedelse frit og levende ud fra udvalgte billeder hun havde taget på turen, med stolte forældre til følge.
Efter foredraget gik snakken atter lystigt, og først efter kl. 23 kunne vi gøre status over en både hyggelig og spændende aften.
Efter foredraget gik snakken atter lystigt, og først efter kl. 23 kunne vi gøre status over en både hyggelig og spændende aften.
Til venstre Sønderjyllands mest berejste kvinde, Camilla Erichsen, til højre ingen ringere end Peter Schønsted, den første dansker der klarede at besøge alle verdens lande...
Kommentarer