Fra Letland mod Estland

Efter en god nats søvn og en solid morgenmad, der både inkluderede russisk salat og pandekager, fandt vi Passaratien og satte GPSén mod Sigulda. Solveig og Karsten styrede forsædet og forsøgte ihærdigt over adskillige kilometer at ignorere dum-smarte bemærkninger fra bagsædet.
Vi var dog enige om pit-stop nr. 1, og vi fandt smukke Segulda, der bød på en smuk vandretur i skoven omkring Turaida-borgen. Vejrguderne havde selvfølgelig velsignet Prego-tours (Peters uofficielle rejseselskab) med et fantastisk godt vejr, 23 grader og ikke en sky på himlen. Vi fik set parken og den gamle borgruin sammen med en masse glade skolebørn, der udstyrede med farverige kasketter, så man kunne se, hvor de hørte til, også havde valgt dette sted som mål for deres udflugt.

Det er let at begå sig med engelsk, men kun når man henvender sig til den yngre del af befolkningen, den ældre generation er stadig mest til russisk som fremmedsprog, men der er vi hurtigt sat med vores njet og spasiba som de eneste gloser...

På vejen så vi nogle af de mere end 20.000 storke der befinder sig her; og vi kom helt tæt på og kunne høre hvordan de knebrede fra deres mange reder. et ufatteligt smukt syn og nogle meget, store fugle.

Nå, men vi havde fået tanket oplevelseshjernen og maven op og kunne dermed begive os videre mod den tidligere danske besiddelse mod nord.
Solveig og Karsten styrede atter forsædet og så var det jo også dem, der skulle bestemme, hvor pit-stop nr. 2 skulle afholdes, så frokosten kunne indtages. Bagsædet havde kvækket om flere muligheder, men da forsædet sad ved rattet, bestemte de sig for at køre efter et skilt med kniv og gaffel; det blev lidt af en tur på en meget støvet grusvej som førte ud til en smuk kyststrækning, men desværre havde restauranten lige netop i dag lukket. Kan I forestiller jer, hvor mange kommentarer, der kom fra bagsædet??? Nå men Karsten og jeg er i hvert fald enige om at vi rykker skiltet ned, når vi kommer forbi igen på søndag...

Vi endte på Hessburger, det baltiske svar på McDonalds.

Og så blev der skiftet chauffør...og Peter kørte os over Ainazi, hvor han kiggede efter det hotel han overnattede på for 7 år siden, da han var her sidste med Christian JR og senior, men vi fandt det ikke.

Vi er nu kommet frem til Tallin og har fået os indlogeret på et ganske udemærket hostel, kun 500 meter fra det sted, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen. Mere om det og den fast vi skal indtage i aften på "Olde Hansa", som er en gammel middelalderrestaurant.

Olde Hanse blev alt det vi havde håbet på og meget mere til. Da vi ankom fik vi vores Servant præsenteret, og med sikker hånd parret med stor charme guidede han os igennem den fantastiske måltid. Mange af retterne var os komplet ukendte, vores køkken har jo udviklet sig siden dagene før kartofler, ris og pasta. En af vores favoritter var kålrabi, ikke noget vi havde regnet med på forhånd. Stemningen på 1.salvar fantastisk, kun belysning fra stearin lys, af og til levende musik fra 3 dygtige musikanter. En af gangene endda krydret med et danse nummer af en pige med meget løse hofter som de danse kyndige Musgaards sagde.

Efter det lange, gode måltid gik vi en lille tur for at få bjørnen til at falde på plads, vi kom op og så stedet hvor Dannebrog ifølge legenden faldt fra himlen for snart 800 år siden.