Udflugt til Hven
Efter storebæltsbroen gik det hurtigere fremad for os, så vi kunne indvinde lidt af den tabte tid. Solveig havde udnyttet situationen der bød sig ved en københavnertur og handlet på den blå avis. Nu er vi de lykkelige ejere af reoler til vores "nye" gæsteværelse. I Vanløse ventede Lone og Eskild med en dejlig Lasagne. Alt i alt en god start på vores Hven weekend.
Lørdag blev vi puret tidligt, turlederen havde booket Hven færgen kl. 9.00 fra havnegade 39 (ved Nyhavn for dem der ikke lige har de Københavnske gaders placering i hovedet)
Morgenmaden var lækre hjemmelavede boller der også kunne bruges som grundlaget til en madpakke på turen.
Med metroen er man hurtigt i det centrale København, og fra kongens nytorv er der ikke langt at gå.
Færgen lå klar, og da vi var i god tid troede vi at vi ville have den næsten for os selv. Der kan ikke have været mange der spontant denne morgen besluttede sig for at tage afsted. 4. maj morgenen bød i Vanløse på enorme snefnug, der for at føje spot til skade endda blev liggende på biler og planter. En barsk start på turen.
På sejlturen kiggede solen frem bag skyerne, snevejret var overstået, og vi kunne nyde udsigten over Øresund.
På Hven ligger færgehavnen på svenskesiden, logisk nok idet langt hovedparten af afgangene er mod Landskrona. Hven er en ø med et ret fladt plateau i en højde af 30-40 meter over havets overflade. Da færgelejet i sagens natur ligger på havets niveau betød det en barsk tur op til cykel udlejningen der ligger oppe på plateauet. Cykeludlejningen er enorm, på færgen sagde de 1600 cykler, dertil kommer et beskedent antal golfbiler. Lone havde reserveret hjemmefra, og vi fik 3 gule monark cykler. Ikke overraskende for kendere af Hvens cykeludlejning, for det lod til at alle deres cykler var gule Monark. Cyklerne er ikke fantastiske, deres gearing er ikke for god, og stellene er bløde, men hvad gør det når turen øen rundt kun er på 12,6 kilometer?
Da Eskild var i klapvogn var det lidt af en tur at komme hen til vores bolig på campingpladsen. Efter nogen diskussion fik Peter lov til at forsøge at køre med klapvognen i den ene hånd, naturligvis ikke med Eskild i den. Alligevel var det svært, vi valgte at køre ad kystvejen mod campingpladsen. Det viste sig at kyststien havde været et bedre, eller i hvert fald mere retvisende navn til den rute. "vejen"var smal, kun lidt over en meter i bredden, og det gjorde det svært at have både klapvogn og cykel på vejen samtidig. Kuperet var den også, så af og til måtte der trækkes.
Vi kom dog helskindede frem, og kunne gudske tak og lov tjekke ind før tid, der var nu heller ikke mange andre gæster på pladsen på dette tidspunkt af dagen.
Efter at have besigtiget rummet, gik vi afsted mod øens butik for at proviantere. Praktisk nok kunne det jo foregå mens Eskild sov sin velfortjente middagssøvn i den medbragte city elite klapvogn. Butikken var ikke stor, men den havde dog nok varer til at kunne fungere som øens livsnerve. Vejret blev bedre og bedre undervejs, da vi kom tilbage til campingpladsen skinnede solenfra en skyfri himmel, og kun ret lave temperaturer foretaget af en frisk vind fra nord kunne holde følelsen af sommerferie på afstand.
Da Eskild vågnede kom de lejede cykler til deres ret, vi kørte øen rundt mod uret, overalt lagde vi mærke til et væld af fasaner og harer. Ligegyldigt hvilken mark vi kiggede på var der et hav af fugle der fourragerede sammen med harerne. Specielt sky var de heller ikke, så vi fortrød at vi havde undladt at medbringe den store linse.
Øen fremstår velhavende, vi tjekkede om aftenen priser på boliger derovre, og kom frem til at indtrykket var rigtigt. En grund kostede 1250000 kroner, godt nok af den svage svenske slags, men alligevel er der jo ikke tale om en lav pris. Solveig søgte også på muligheder for at leje sig ind om sommeren, men her var alt udsolgt, så der er åbenbart tale om et populært rejsemål i sæsonen.
Køkkenfaciliteterne på campingpladsen var på sin vis gode, der var vel 8 moderne komfurer, hvilket man ikke kan klage over. Man kan faktisk mene at der var for mange, for med hensyn til gryder og pander stod det værre til. Der var kun en gryde af en rimelig størrelse, resten at betragte som usle kasseroller, nogle endda beskidte usle kasseroller. Vi fik dog varmet den medbragte kødsovs, kogt noget spagetti, skåret, ikke revet noget ost og til slut nydt et ok måltid. Underholdningen stod nogle halvberusede middelaldrene svenske kvinder for, det havde store problemer med at flytte et bord ud i solen, og endnu større problemer med at flytte det tilbage igen.
Eter maden trak Eskild sig på Lones kommando tilbage til sin indrettede sengehule, mens Solveig og Peter gik en aftentur.
Søndagen startede som forventeligt tidligt, Eskild var ikke til sinds at spilde turen med at søve, så vi var oppe i god tid inden morgenmaden kl.8.30
Morgenmaden var det bedste vi oplevede på campingpladsen, buffeten var lille men rigtig god, hvilket er at foretrække frem for stor og dårlig. Fulde af energi cyklede vi atter afsted, målet blev et fyrtårn i Hvens nordlige ende. Ad en ikke indtegnet vej nåede vi fyrtårnet, og holdt der en pause mens Eskild morede sig med at betragte mariehøner. Der var ikke mangel på studieobjekter, og han lærte at behandle dem blidt i løbet af vores lille pause.
Fra bageren gik det tilbage mod campingpladsen, hvor vores medbragte brød, og gemte rugbrød blev forværret. Vi kunne atter sidde ude i solen og spise uden at fryse, vinden kom fra vest, om med en kæmpe bakke i ryggen til at tage af for vinden stod campingpladsens frokostborde perfekt placeret. Udsigten mod den solbeskinnede svenske Øresundskyst fejlede intet.
Efter frokosten mærkede vi trætheden komme snigende, ældste og yngste medlem af selskabet tog en middagssøvn, Solveigs blev dog kort da hun som nabo hurtigt fik en larmende ungdomsgruppe. Da vi havde en større logistisk udfordring med at få afleveret cykler og transporteret klapvognen kørte Solveig og Peter afsted for at aflevere et par cykler inden hjemturen for alvor trængte sig på. Lone fik slappet af, og udnyttet Eskilds rekordlange middagssøvn til at bestille varer på nettet. På turen rundt opdagede vi at der var åbnet til Tycho Brahes haveanlæg, det var ganske flot, men vi var begge glade for at vi ikke havde betalt for "oplevelsen"
Vi fik også set øens gamle kirke. Den blev taget ud af drift i slutningen af 1800 tallet, og blev afløst af en nybygget kirke beliggende hvor Tycho Brahes Uranienborg havde ligget. Den nye kirke holdt kun i ca 120 år før den blev "afkristnet" og nu fungerer som en del af Tycho Brahe museet. Den gamle kirke er således atter kommet til ære og værdighed som øens ubestridte gejstlige centrum. Indvendigt fremstår kirken som den var for ca. 300 år siden, med flotte bænkerækker. Tycho Brahes pragtrække fra slutningen af 1500 tallet er endda også bevaret.
Efter denne lille sightseeing afleverede vi vores 2 cykler, og begav os til fods tilbage mod Campingpladsen, hvor Eskild vågnede i stort set samme øjeblik vi ankom. Tiden for opholdet lakkede mod enden, eneste tilbageværende gøremål på Hven var således transport og aflevering af Lones cykel, den opgave blev Peter til del, han trak cyklen til færgelejet, hvorefter Solveig forbarmede sig og gik op af den stygge bakke for at aflevere den. Færgeturen hjem forløb med snak og Eskilds fjanterier. Lidt imponerende er det at vi 1 time efter vi havde forladt færgen ved Nyhavn kunne sætte os i bilen i Vanløse for at sætte kursen mod Harrislee efter en super hyggelig weekend på Øresunds perle.
Kommentarer