Booking ballade


Vores tur til Moskva har været planlagt længe. Det er således næsten et år siden vi købte fly billetter. Boligen har vi også haft i flere måneder, og alt har været roligt på den front. Dagen før afrejse, kl.18 om aftenen fik vi en mail der vendte op og ned på turen, vores lejlighed i Moskva var afbestilt, lidt en sur besked at få, især med tanke på den korte tid der resterede til vores afrejse.
Gode råd kan være dyre, men det koster heldigvis kun dansk takst at ringe til Booking.coms hotline.
Her ventede først Joey, der heldigvis kunne oplyse at vi ikke havde gjort noget forkert, og at vi ville få hjælp. Han kontaktede Kvartira Svobodna, og der satte dem i bevægelse, lige pludselig svarede de på vores beskeder, desværre kunne vi ikke få lejligheden alligevel, men Joey ville finde et alternativ. Det gjorde han også, men det faldt ikke i vores smag, så atter engang måtte vi kontakte kundeservice, dennegang var det Ahmed der var på banen, vi fik mulighed for selv at komme med et forslag, som vi kunne maile til ham. Som sagt så gjort, men svar fik vi nu desværre ikke. Altså måtte der ringes for 3. gang. Dennegang var det en kvinde der tog telefonen, god til engelsk måske, men med en heftig accent der besværliggjorde kommunikationen gevaldigt. Til sidst fik vi dog lov til at bestille den lejlighed vi havde fundet mod at få forskellen i pris refunderet senere. Med ro i maven kunne vi således gå i seng, i sikker forvisning om at der var styr på lortet, ikke lort på styret som Søren Brogaard ville udtrykke det.
På vej mod Hamborg lufthavn lod Solveig bomben springe, den ene af de mails der var kommet løbet af natten bekendtgjorde at vores nye domicil ikke havde åbent, og at vi som følge deraf ikke kunne bo der. gode råd var atter i short supply. Vi fik skrevet lidt med det "nye" sted, og kontaktet booking.com 3 gange fra lufthavnen inden en løsning var fundet. Det blev til Winterfell hotel, ikke det helt store sus, men med en ok beliggenhed samt en meget lav pris, ialt bløder vi 4 kun 1000kr for 3 overnatninger i 2 værelser.

Flyveturen foregik medAir Baltic, deres propel maskine bragte os fra Hamborg til Riga, hvorfra en jet maskine klarede det sidste stykke til Moskva.
En lille time før ankomst skiftede vejret fra solskin til truende skyer, og i Moskva regnede det heftigt da vi landede, ikke det vi havde håbet på.
Paskontrollen var en formalitet, vores dyrt indkøbte visum virkede uden problemer. Fra lufthavnen tog vi toget ind til byen, det lykkedes os at købe en gruppe billet til 950 rubler, ikke dårligt når en enkelt løb op i 450 rubler.
Ankommet til byen skiftede vi til det enorme metro system, vi fik anskaffet os et troika kort, fyldtnogle rubler på, og klarede med hjælp at komme ind på den rigtige side af metroens gate system.
Selve metroen er en blanding af meget gamle og spritnye tog, af smukke og mindre smukke stationer, hvad man ikke kan tage fra den er at den er både hurtig og effektiv.

Vores hotel blev fundet, og i nabolaget fandt vi vores aftensmad. Det blev til burger da den lokale Georgiske restaurant desværre var fyldt til bristepunktet. Efter det gode måltid gik vi mod den ene af de ret kendte syv søstre. 7 kæmper bygget tilbage i tiden hvor Stalin regerede landet med hård hånd. Fra den ene søster tog vi en hurtig beslutning, og gik i retning af centrum med den røde plads som mål. Vi kom ad en pragt gade det sidste stykke, den begyndende aftenskumring lod gadens udsmykning stråle.

Uden røde plads var der ved at blive gjort klar til Moskva maraton, lidt en bet idet det besværliggjorde fotograferingen. Vi så dog Kremls imponerende mur, samt Skt. Basils katedralen, den med de smukke mangefarvede løgkupler.
På vejen hjem lykkedes det Christian at misse et tog, heldigvis skulle vi kun en station, og heldigvis kom der allerede et tog mindre end 2 minutter senere, så vil blev hurtigt genforenede. Alt i alt en super dag i Moskva.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag