En vandre weekend
Efter en travl periode siden påskeferien havde vi to halvgamle set frem til en stille og rolig hjemme weekend. Første del af planen havde vi åbenbart glemt at indvie den yngre generation i, for de ønskede nemlig at bruge huset til en for fest fredag aften. Solveig kom så på den ret smarte ide at vi kunne gå en tur med teltet på ryggen, gerne ned til Flensborg fjord og overnatte ved vandet. Lyden fra vandets stille skvulpen mod breden ville være bedre for os end lyden fra den feststemte ungdoms musiksmag. Det var svært at være mening, så efter fredag aftens aftensmad drog vi afsted på et micro adventure som den slags åbenbart kaldes. Ad gendarmstien er der ca. 11,5 kilometer til den lille teltplads ved fjorden hvor vi overnattede på vores gendarm sti vandring i 2016. Vi tilbagelagde turen uden pauser, efter en start i godt vejr blev det koldt da solen sank på himlen, så for at holde varmen gik vi frem i et rask tempo. Det er nu også lettere at slå telt op mens det stadig er lyst 😀
Da vi ankom var solen gået ned, og tusmørket var begyndt at sænke sig. Vi var ikke alene på pladsen, den ene shelter var besat, og et bål klistrede lystigt foran den. Vi valgte den lette løsning, droppede teltet, og inddrog rask væk den anden shelter, vi tændte også et bål med vores medbragte brænde og nød det tiltagende mørke og udsigten mod Flensborg, hvor især værftet var i fokus, oplyst som det er om aftenen.
Efter noget tid forlod de andre pludselig pladsen, og vi kunne nyde vores medbragte vin i tosomhed. Denne varede dog ikke ved, da vi gjorde klar til at gå til ro ved 12 tiden kom der med et et par unge kvinder, heldigvis for dem, og os, var der nu frit i den ene shelter, lidt af et sats at ankomme så sent.
Natten blev kold, det havde været overskyet det meste af fredagen, hvilket betød en lav dag temperatur, henad aften klarede det op, så ingen skyer holdt på varmen, som der i forvejen ikke havde været meget af. Peters søvn blev yderligere forværret af at liggeunderlaget han havde medbragt var punkteret, ved 2 tiden om natten var luften langsomt sivet ud, og resten af natten blev således lidt af en prøvelse, halvfrysende på et meget hårdt underlag er det svært at sove godt.
Morgenmad havde vi aftalt at spise hjemme. Vi fik dog en god og varmende kop kaffe, lavet på vores medbragte trangia. Udsigten var eminent, morgensolen varmede os og lyste landskabet op, en helt igennem magisk morgen der gjorde at natten prøvelser hurtigt blev trængt i baggrunden.
Turen hjem foregik af en anden, mere direkte rute. Vi gik ad skomagerhus over stranden ved Wassersleben ned mod Ostseebad, hvor vi drejede væk fra vandet ind i landet mod Harrislee. Denne rute var kun godt 6 kilometer, og havde den store fordel at vi kunne købe bagerbrød ved bageren i wassersleben, hvor Peter også kunne få et yderst tiltrængt toilet besøg, det kan være farligt med for megen morgenkaffe!
Resten af turen hjem gik uden problemer, stigningen fra vandet op mod Harrislee gjorde at vi endegyldigt kunne ryste den sidste rest af nattekulden ud af kroppene.
Søndag stod vi overfor en overaskelse, Ingeborg, Malte og Christian havde i anledning af Mors dag arrangeret en udflugt med os samt med Maltes forældre.Vi vidste at vi skulle afsted, men ikke hvorhen. Det viste sig at det var en vandretur med kaffe og kage ved Langballigau der var planlagt, vi kunne kun erklære os tilfredse med valget, området er smukt og afvekslende, og i det hele taget ideelt til at bevæge sig i.
Turen blev på godt 7 kilometer, med hyggeligt selskab og gode samtaler undervejs. Vejret var ganske godt, så det må gerne blive en tradition på mors dag fremover.
Da vi ankom var solen gået ned, og tusmørket var begyndt at sænke sig. Vi var ikke alene på pladsen, den ene shelter var besat, og et bål klistrede lystigt foran den. Vi valgte den lette løsning, droppede teltet, og inddrog rask væk den anden shelter, vi tændte også et bål med vores medbragte brænde og nød det tiltagende mørke og udsigten mod Flensborg, hvor især værftet var i fokus, oplyst som det er om aftenen.
Efter noget tid forlod de andre pludselig pladsen, og vi kunne nyde vores medbragte vin i tosomhed. Denne varede dog ikke ved, da vi gjorde klar til at gå til ro ved 12 tiden kom der med et et par unge kvinder, heldigvis for dem, og os, var der nu frit i den ene shelter, lidt af et sats at ankomme så sent.
Natten blev kold, det havde været overskyet det meste af fredagen, hvilket betød en lav dag temperatur, henad aften klarede det op, så ingen skyer holdt på varmen, som der i forvejen ikke havde været meget af. Peters søvn blev yderligere forværret af at liggeunderlaget han havde medbragt var punkteret, ved 2 tiden om natten var luften langsomt sivet ud, og resten af natten blev således lidt af en prøvelse, halvfrysende på et meget hårdt underlag er det svært at sove godt.
Morgenmad havde vi aftalt at spise hjemme. Vi fik dog en god og varmende kop kaffe, lavet på vores medbragte trangia. Udsigten var eminent, morgensolen varmede os og lyste landskabet op, en helt igennem magisk morgen der gjorde at natten prøvelser hurtigt blev trængt i baggrunden.
Turen hjem foregik af en anden, mere direkte rute. Vi gik ad skomagerhus over stranden ved Wassersleben ned mod Ostseebad, hvor vi drejede væk fra vandet ind i landet mod Harrislee. Denne rute var kun godt 6 kilometer, og havde den store fordel at vi kunne købe bagerbrød ved bageren i wassersleben, hvor Peter også kunne få et yderst tiltrængt toilet besøg, det kan være farligt med for megen morgenkaffe!
Resten af turen hjem gik uden problemer, stigningen fra vandet op mod Harrislee gjorde at vi endegyldigt kunne ryste den sidste rest af nattekulden ud af kroppene.
Søndag stod vi overfor en overaskelse, Ingeborg, Malte og Christian havde i anledning af Mors dag arrangeret en udflugt med os samt med Maltes forældre.Vi vidste at vi skulle afsted, men ikke hvorhen. Det viste sig at det var en vandretur med kaffe og kage ved Langballigau der var planlagt, vi kunne kun erklære os tilfredse med valget, området er smukt og afvekslende, og i det hele taget ideelt til at bevæge sig i.
Turen blev på godt 7 kilometer, med hyggeligt selskab og gode samtaler undervejs. Vejret var ganske godt, så det må gerne blive en tradition på mors dag fremover.
Kommentarer