Aggerholms blog

Endnu et år er nu ved at være forbi. 2019 vil formentlig være sidste år hvor vi er 4 i vores hustand. For os har 2019 været endnu et år med gode oplevelser, både i vores egen lille familie, hvor det er blevet til gode oplevelser herhjemme og på rejser, samt sammen med vores familier. Ankomsten til 2019 foregik for Ingeborg vedkommende fjernt fra de hjemmelige himmelstrøg. Hun var med Malthes familie i Sydafrika. Vi andre kom mærkeligt ind i 2019. I hvert fald var det underligt at fejre nytåret i Jerusalem, hvor den lokale kalender hverken anerkendte årsskiftet eller hvilket år vi var i. Hjemkommet igen ventede januar og februar med karaktermøder og forældrekonsultationer på alle andre end Ingeborg. I februar tog hun afsted mod Sri Lanka hvor hun mødtes med gode veninder. Vi herhjemme fulgte spændte med på bloggen, hvor der hver dag var nyt at læse fra de sydlige himmelstrøg. Foråret bød på en påske ferie hvor Oman og de forenede arabiske emirater var målet, Især mødet med oman

Efter endnu en god nats søvn i stalden var det med stor glæde vi vågnede op til solskin og blå himmel. Vi lavede morgenmad og pakkede sammen i et roligt tempo, og var klar til at forlade de sidste 3 dages residens lidt over kl. 9. Vi valgte at køre af landevejen mod Nikosia, den gik over bjergene, og da det havde sneet meget var vi lidt usikre på, hvorvidt vores lille Citroen på sommerdæk kunne komme op. Kort før byen Platres havde vores GPS en snedig rute udenom byen. Det blev starten på en tur med vildt mange hårnålesving. Langsomt og forsigtigt kæmpede Solveig bilen op ad den til tider ensporede vej, heldigvis var der, bortset fra en hårrejsende oplevelse i starten med 3 modkørende, ikke andre biler på vejen, og op kom vi (i flotteste stil, hvis Solveig selv skal sige det:-)). Udsigten var fantastisk, men den kunne Solveig ikke nyde, hun havde mere end nok at gøre med at kigge på vejen. Kort før Troodos begyndte sneen at ligge i landskabet, og lige inden byen var der også hist og p

Vejrguderne havde spået om 50 mm nedbør i dag, og allerede da vi lagde os til ro, vidste vi, at de nok fik ret. Vi blev vækket hele tre gange af regn, torden og hagl. Det var heftigt, og vi havde egentlig afskrevet dagen, så Solveig ville kigge lidt på den forestående eksamen, og Peter ville slappe af. Det gjorde han så sandelig også, han sov til kl. 10.30 - jeg ved ikke, hvornår det sidst er sket, især ikke når man tager i betragtning, at han gik i seng kl. 21.30! Så jeg diskede op med morgenmad, og det blev næsten til kaffe på sengen for Hr. Aggerholm, der er jo ikke så langt fra den ene ende af huset til den anden... Efter den gode morgenmad kom vi så småt igang med dagen. Lidt arbejde har været taget med på turen, og med den elendige vejrudsigt i baghovedet blev dette så dagen hvor det blev klaret. Vejret artede sig dog bedre end forventet, over middag blev der af og til lidt ophold i regnen, og solen begyndte endda at titte frem bag de ellers ret så massive skyer. Efter endnu

...var målet for dagens køretur. Vores bolig ligger i rimelig afstand fra højderne, og vores GPS har indtil videre været i topform hernede, så intet kunne gå galt. Morgenmaden lavede vi selv, en dejlig omgang med lokalt brød som hovedingrediens.  Således styrkede af både mad, og en god nats meget tiltrængt søvn, startede vi bilen med kurs mod bjergbyen Pano Platres. Turen foregik nu ad snoede landeveje, men selv dem mestrede Solveig i overlegen stil. Ingen problemer med at blive i venstre side, og ingen problemer i forbindelse med gearskiftet. Vi fandt udgangspunktet, godt hjulpet på vej af Peters evner til at sætte sig ind i de lokale forhold, se på kort, og... ikke mindst huske, hvad han har læst. Vi begav os ud på en vandretur, som ville bringe os op i 1600 meters højde og med udsigt til Olympen, som er Cyperns højeste bjerg. Det spøjse jordbærtræ. Træer er som det ses rødt, og når en gren dør bliver den helt sort. Dem havde vi ikke set før. Et træ med en mege

...ankom vi til Cypern i det østlige middelhav. Rejsen med polske LOT var startet i Hamborg ved 19 tiden, og generelt var det en positiv førstegangs oplevelse at lade sig transportere med dette luftfartsselskab. Vi mellemlandede i Warszawa, og her var vi kun 5 minutter fra at møde et hold venner fra de berejstes klub. Claus og Sisse mellemlandede nemlig også her, en route til Bahamas og Florida. Da Cypern endnu ikke er med i Schengen-samarbejdet turde vi dog ikke vente længe nok til et kram og en selfie af frygt for at misse vores fly til Larnaca. Det viste sig dog at være ubegrundet, for vores fly var lige lidt forsinket. Lidt over kl. 3 Cypriotisk tid ankom vi til Larnacas lille lufthavn. Her ventede en overraskende veloplagt AVIS mand med vores bookede Citroen C3. Vi er udenfor sæsonen, nok endda meget udenfor, for bilen kostede kun 90€ for 6 dage med fuld forsikring, det er da rørende billigt. Vi fandt først efter vores billeje ud af, at man kører i den "engelske"

Vi har atter haft en køre jul i år. Efter en arbejdsmæssigt udfordrende december blev det endelig juleferie d. 20. Hele husstanden var helt flade, Solveig var endda gået hen og blevet syg. I hele 2019 havde hun ikke haft en eneste sygedag, men den allersidste dag på arbejdet, manglede hun. I stedet tilbragte hun dagen under dynen, bittert, for det er en af de hyggeligste arbejdsdage i løbet af skoleåret, hun der gik glip af. Christian var til koncert i Deutsches Haus om aftenen den 21 december, så først d. 22 kunne vi forlade Himmernmoos og sætte kursen mod Skive, hvor Grethe ventede med et mere end veldækket frokostbord og en god hold snak. Verner blev også besøgt inden vi tog ud i Kirsten & Karstens sommerhus. d. 23 besøgte vi Janne og Henning på Ingemannsvej, samt atter Verner på Gammelgården, inden vi tog ud i skovens dybe stille ro til familien Muusgaard hvor en dejlig aften ventede på os. At se Karsten er altid en oplevelse, men dennegang var glæden ekst