Over alle bjerge mod Nikosia
Efter endnu en god nats søvn i stalden var det med stor glæde vi vågnede op til solskin og blå himmel. Vi lavede morgenmad og pakkede sammen i et roligt tempo, og var klar til at forlade de sidste 3 dages residens lidt over kl. 9.
Vi valgte at køre af landevejen mod Nikosia, den gik over bjergene, og da det havde sneet meget var vi lidt usikre på, hvorvidt vores lille Citroen på sommerdæk kunne komme op. Kort før byen Platres havde vores GPS en snedig rute udenom byen. Det blev starten på en tur med vildt mange hårnålesving. Langsomt og forsigtigt kæmpede Solveig bilen op ad den til tider ensporede vej, heldigvis var der, bortset fra en hårrejsende oplevelse i starten med 3 modkørende, ikke andre biler på vejen, og op kom vi (i flotteste stil, hvis Solveig selv skal sige det:-)). Udsigten var fantastisk, men den kunne Solveig ikke nyde, hun havde mere end nok at gøre med at kigge på vejen. Kort før Troodos begyndte sneen at ligge i landskabet, og lige inden byen var der også hist og pist lidt på vejen, heldigvis skinnede solen kraftigt og det bidrog til temperaturer på den gode side af 0 grader. Op kom vi, og gjorde en kort pause midt i alt de hvide. Siden vi var der 2 dage før, var der faldet en del mere sne, og på trods af en temperatur på 3 grader plus, lå der meget i den lille by. På toppen skiftede vi chauffør, så det blev Peters opgave at bringe os sikkert ned fra bjerget. På vejen ned lå der også lidt sne på vejen, men heldigvis gik det godt med at komme ned under snegrænsen.
Øen er lille og snart var vi på motorvejen, og så blev de sidste 50 km hurtigt tilbagelagt.
Vi kunne først få lejligheden kl. 15, så vi besluttede os for at finde en restaurant, som Malte havde anbefalet (han varer jo i efterårsferien), og den fandt vi også. Den åbnede bare først kl.12.30, så vi skulle slå lidt tid ihjel. Det var heller ikke noget problem. Vi parkerede bilen på en stor p-plads lidt uden for bymuren, da de smalle gader ikke tillod os at parkere tættere på lejligheden.
Derefter gik vi lidt rundt i byen, og fik så øje på en udstilling om Cyperns deltagelse i 2. verdenskrig. Det var sidste dag udstilling var, og den lå lige ved siden af restauranten i en flot gammel bankbygning, så hvad var mere nærliggende end at se den, især når man er på tur med en WWII nørd!
Udstillingen oplyste på en sober måde om den cypriotiske indsats, som Britisk kronkoloni var de med i krigen fra 3. september, og allerede der var der frivillige der meldte sig. De første blev uden undtagelse hvervet som muldyrsførere til det britiske ekspeditionskorps i Frankrig. Hovedparten af de frivillige meldte sig efter Italiens amatøragtige, og komplet mislykkede angreb på Grækenland d. 28/10-1940 Det fortæller jo en del om de meget stærke bånd der er mellem befolkningen her på øen og Grækenland.
Frokosten på Piatsa Gourounaki skuffede ikke, men den var også vurderet som nr. 1 ud af 1.005 restauranter i Nicosia - tak for tippet Malte!
Med maverne fyldte gik vi hen til grænseovergangen og viste først pas til grækerne og siden til tyrkerne, og så var vi i den tyrkiske del. Første indtryk var, at den del er betydelig fattigere end den græske. Man gik bogstaveligt fra fine butikker i gågadens græske del og direkte ind i en tyrkisk bazar med kopivarer og tingel tangel. Vi fik set to "Han´er", altså steder hvor de handlende kom med deres kameler og varer når de rejste rundt tidligere. Flotte bygninger, som heldigvis var istandsat. I morgen vil vi bruge mere tid i den tyrkiske del, men vi skulle tilbage til Lefteris og have nøglerne til lejligheden. Det vi kan sige om lejligheden er, at den er stor og så ligger den mellem et "neger-supermarked" og en halalslagter. Så hvis det kikser med at finde et spisested i aften, skal vi nok overleve alligevel. Umiddelbart ser det ikke ud som om, man gør et stort nummer ud af nytårsaften, men mere om det i morgen.
Herfra skal der lyde et ønske til jer alle trofaste læsere om et godt nytår og tak for jeres feed back på bloggen, vi kommer med flere indlæg i 2020.
Vi valgte at køre af landevejen mod Nikosia, den gik over bjergene, og da det havde sneet meget var vi lidt usikre på, hvorvidt vores lille Citroen på sommerdæk kunne komme op. Kort før byen Platres havde vores GPS en snedig rute udenom byen. Det blev starten på en tur med vildt mange hårnålesving. Langsomt og forsigtigt kæmpede Solveig bilen op ad den til tider ensporede vej, heldigvis var der, bortset fra en hårrejsende oplevelse i starten med 3 modkørende, ikke andre biler på vejen, og op kom vi (i flotteste stil, hvis Solveig selv skal sige det:-)). Udsigten var fantastisk, men den kunne Solveig ikke nyde, hun havde mere end nok at gøre med at kigge på vejen. Kort før Troodos begyndte sneen at ligge i landskabet, og lige inden byen var der også hist og pist lidt på vejen, heldigvis skinnede solen kraftigt og det bidrog til temperaturer på den gode side af 0 grader. Op kom vi, og gjorde en kort pause midt i alt de hvide. Siden vi var der 2 dage før, var der faldet en del mere sne, og på trods af en temperatur på 3 grader plus, lå der meget i den lille by. På toppen skiftede vi chauffør, så det blev Peters opgave at bringe os sikkert ned fra bjerget. På vejen ned lå der også lidt sne på vejen, men heldigvis gik det godt med at komme ned under snegrænsen.
Øen er lille og snart var vi på motorvejen, og så blev de sidste 50 km hurtigt tilbagelagt.
Vi kunne først få lejligheden kl. 15, så vi besluttede os for at finde en restaurant, som Malte havde anbefalet (han varer jo i efterårsferien), og den fandt vi også. Den åbnede bare først kl.12.30, så vi skulle slå lidt tid ihjel. Det var heller ikke noget problem. Vi parkerede bilen på en stor p-plads lidt uden for bymuren, da de smalle gader ikke tillod os at parkere tættere på lejligheden.
Derefter gik vi lidt rundt i byen, og fik så øje på en udstilling om Cyperns deltagelse i 2. verdenskrig. Det var sidste dag udstilling var, og den lå lige ved siden af restauranten i en flot gammel bankbygning, så hvad var mere nærliggende end at se den, især når man er på tur med en WWII nørd!
Udstillingen oplyste på en sober måde om den cypriotiske indsats, som Britisk kronkoloni var de med i krigen fra 3. september, og allerede der var der frivillige der meldte sig. De første blev uden undtagelse hvervet som muldyrsførere til det britiske ekspeditionskorps i Frankrig. Hovedparten af de frivillige meldte sig efter Italiens amatøragtige, og komplet mislykkede angreb på Grækenland d. 28/10-1940 Det fortæller jo en del om de meget stærke bånd der er mellem befolkningen her på øen og Grækenland.
Frokosten på Piatsa Gourounaki skuffede ikke, men den var også vurderet som nr. 1 ud af 1.005 restauranter i Nicosia - tak for tippet Malte!
Med maverne fyldte gik vi hen til grænseovergangen og viste først pas til grækerne og siden til tyrkerne, og så var vi i den tyrkiske del. Første indtryk var, at den del er betydelig fattigere end den græske. Man gik bogstaveligt fra fine butikker i gågadens græske del og direkte ind i en tyrkisk bazar med kopivarer og tingel tangel. Vi fik set to "Han´er", altså steder hvor de handlende kom med deres kameler og varer når de rejste rundt tidligere. Flotte bygninger, som heldigvis var istandsat. I morgen vil vi bruge mere tid i den tyrkiske del, men vi skulle tilbage til Lefteris og have nøglerne til lejligheden. Det vi kan sige om lejligheden er, at den er stor og så ligger den mellem et "neger-supermarked" og en halalslagter. Så hvis det kikser med at finde et spisested i aften, skal vi nok overleve alligevel. Umiddelbart ser det ikke ud som om, man gør et stort nummer ud af nytårsaften, men mere om det i morgen.
Herfra skal der lyde et ønske til jer alle trofaste læsere om et godt nytår og tak for jeres feed back på bloggen, vi kommer med flere indlæg i 2020.
Kommentarer