Ice road truckers
var navnet på en tv udsendelse om vilde chauffører der kørte rundt til oliefelterne i Alaska om vinteren. Det har ligeledes været arbejdstitlen for den tur Peter og Christian nu har fuldført første del af. Vi er nemlig kørt hele vejen fra Harrislee med stop i Vanløse, Sandviken og Luleå. Nu er vi så ankommet til det finske skisportssted Ylläsjärvi efter en over 2000 kilometer lang tur der har budt på sjove oplevelser men generelt dårligt vejr. Vi vågnede således op til 15-20 cm sne i Luleå her til morgen, ikke just den bedste start på sidste strækning, hvor vi skulle ud på mindre veje. Vi kom dog godt afsted, og nåede at se gammelstad kyrkebyn lidt udenfor Luleå. Her var vi sidst i forbindelse med vores nordkap tur tilbage i sommeren 2009. Det var sjovt at gense stedet, der jo fremstod noget anderledes med al sneen. Det har været sjovt at opleve vinterlandskabet, vi nyder især den megen sne på træerne. Nu sidder vi i vores lejede hytte, og venter dels på skiløbet i morgen, samt på at resten af vores rejsegruppe ankommer til den lille lufthavn i Kiitilä i morgen ved 15 tiden.
Kommentarer