Aggerholms blog

 Så er det blevet tid til at sige farvel til 2023. Vi fejrer nytåret her i Norge som så mange gange før. Vi missede den sidste nytårstale med Margrethe som statsoverhoved, men budskabet er gået rent ind, det kommende år byder altså på et regentskifte i Danmark. Nu er jeg ikke den helt store royalist, men jeg har trods alt hele livet levet i Margrethes regeringstid. Nu bliver det så en Frederik der bliver konge, held og lykke til ham, det er jo ikke en let opgave i vore dage hvor der er så meget fokus på selv de mindste fejltrin. Vores eget år har budt på meget godt, det startede under vildt kolde forhold i Ylläsjärvi i det finske Lapland, hvor vi så nordlys og det vildt flotte lyserøde arktiske lys for fuld udblæsning. I Yllas var vi samlet så mange som muligt, Ingeborg kunne dog ikke deltage, for hun skulle starte sit semester i Canada. Her besøgte vi hende i påskeferien. Solveig havde meget overraskende sikret os et husbytte i den lille by Duncan på Vancouver Island, og vi havde såle

  Efter en super nats søvn var vi lidt hurtigere i gang med skidagen end dagen før. Klokken var lidt over 9 da vi var klar til at forcere den dybe sne fra hytten ud mod piste nummer 76. Antallet af styrt var denne gang 0 på det stykke der havde set 3 skiløbere lægge sig ned dagen før, men just ude på pisten lagde Kirsten sig helt umotiveret ned. Hun ramte så uheldigt ned at al luften blev slået ud af hende, og det var jo ikke nogen specielt god start på skidagen. Heldigvis kunne hun fortsætte efter at have sundet sig lidt. Skidagen bød på lidt bedre sigtbarhed end dagen før, uden af man dog kunne kalde den fremragende. I starten var der ikke unge mennesker p bakken, men efter kl.10 begyndte der at være køer ved lifterne. Så selvom der er blevet investeret massivt i liftkapaciteten gør de også massivt udbyggede hytteområder deres til at liftkøer ikke er blevet en saga blot. Eskild havde lift startvanskeligheder, skiene måtte lige efterspændes, men så begyndte det også at gå bedre for de

 Vi er atter i Arilds fantastiske hytte i Hafjell. Vi startede tidligt d. 28/12. Klokken var kun 2.14 da vækkeuret ringede, og vi skulle gære klar til at køre mod Frederikshavn hvor vi skulle nå en færge. Tidligere har vi altid taget færgen til Oslo når vi har skullet til Hafjell, men efter koronaen er stena line stoppe med at sejle på ruten, og DFDS har så taget handsken om med helt igennem horrible priser. Derfor havde vi i stedet booket en tur fra Frederikshavn til Göteborg, hvilket betød en kortere sejler, men til gengæld en noget længere køretur efterfølgende. Vejret var ikke det bedste, på færgen regnede det en del, og der var derfor ikke den bedste udsigt, og da vi ankom til Göteborg var det på ingen måde blevet bedre, det nærmest stod ned i stænger.  Vejen fra Göteborg til Oslo er motorvej, så det burde være en smal sag at tilbagelægge den, men ak, nord for Stennungssund havde et jordskred ødelagt den, så på Arilds råd kørte vi i stedet over øerne Orust og Tjörn ude i skærgårde

  Så er det atter tid til at slappe af. Juleferien i Sydslesvig startede i 2023 d. 22/12, og vi kan sige at den er velkommen. Vi har haft selvforskyldt travlt i december, der er gåethurtigt med gode begivenheder såsom fødselsdag, tur til københavn, samt den traditionsrige konfekt lavning. At vi så også har været på Ærø for at se lidt på Haven er jo yderligere en faktor der har medvirket til at måneden er gået over stok og sten. Vi havde planlagt en tur til Ærø fra 22-23 december, dels for at se til huset, dels for at rense tagrender inden taget bliver rengjort engang i januar. Vi havde booket færge fra Fynshav med afgang kl. 13.35 fredag eftermiddag, men den fik stormen i et glas vand ved navn Pia aflyst. Lidt af en bet, for den efterfølgende afgang senere på eftermiddagen var udsolgt. Med den besked måtte vi opgive at vise Grethe huset,så det var lidt af en bet. Det viste sig dog at vi fik en sidste mulighed for at komme afsted, for da vi om morgenen d. 22 stod op var der kommet et af

 Lones tid på Løvholmen er løbet ud. Hun bliver i Vanløse, men er nu blevet husejer af et hus på Tybjergvej. Da overdragelsen af huset var 15/12, og overdragelsen af lejligheden på Løvholmen var 20/12 giver det sig selv at der skulle arbejdes hårdt i weekenden 15-17 december. Vi teamene op sammen med kusine Louise og veninde Susanne, og så blev der ellers malet til den helt store guldmedalje. Vi kom næsten igennem hele huset 2 gange, og dermed var der mere eller mindre gjort klart til at møblerne kunne ankomme. På Tybjergvej får Eskild sit eget værelse, samt en have at boltre sig i, med andre ord dagligdagen bliver noget lettere. For gæster bliver der også tale om en opgradering, nu er det slut med at sove i stuen, i stedet bliver der med tiden indrettet et gæsteværelse. Det var en hård weekend, men også en meget tilfredsstillende en, hvor vi både arbejdede hårdt samt hyggede os sammen.

 6.12 Vi kørte afsted fra Troux aux Biches efter morgenmaden, hvorefter vi ramte Pereybere efter ca. 15 minutters kørsel. Men selvfølgelig glemmer jeg min trøje i vores hotel og efter 10 minutters kørsel, vender vi om og kører tilbage efter trøjen. Jeg er fuld af ærgrelse og gider ikke at kører tilbage efter den, men heldigvis er Kayla med og får mig hurtigt overbevist om at det er noget pjat ikke at køre tilbage efter den. Efter en halvtime har vi hentet trøjen og er ankommet til det nok fineste overnatningssted vi har her på øen. Ocean V Hotel, ligger på anden række lige ned til stranden og har sin helt egen rooftoppool på taget. Vi ankommer lidt snavsede og med to store rygsække og blender ikke helt ind med de andre gæster der bor der. Jeg havde forinden godt læst at, der om aftenen var dresscode, men heldigvis ankom vi hen over middagen og fik da også checket ind. Efter en lækker velkomstdrink og et varmt håndklæde i receptionen, fik vi vist hotellet af to medarbejdere. Endelig kom

Første hele dag i Flic en Flac tilbragte vi på stranden, hvor vi startede ud med at køre hele vejen til den del af byen der hedder Wolmar, som også er det sted hvor alle de store resorts ligger. Her var deres offentlige strand ikke særlig god, eftersom en brunlig flod løb ud i vandet og ødelagde den ellers så flotte turkise farve. Så vi kørte videre. Næste stop, heller ikke noget særligt, indtil vi ved tredje stop finder et godt sted, der passer til vores standarder, der har udviklet sig ud fra de strande vi allerede har været på. Ellers er der ikke meget at sige om dagen. Vi badede og solede os indtil vi om aftenen tog hjem for at lave aftensmad og derefter faldte i søvn under airconditionens kulde. Næste dag var noget mere særlig. Vi stod op ved 8 tiden, eftersom vi skulle være ved La Pirogue resort klokken 9 sharp, fordi idag skulle vi ud at dykke. En dag vi havde set frem til i lang tid. Vores dykke sessioner, bestod af en introduktion i deres pool på resortet, hvor vi lærte udstyr

 Efter den hårde dag på bjerget, valgte vi at tage ud til Le Morne igen, men denne gang ikke for at bestige bjerge, men derimod for at ligge på stranden. I dejligt solskinsvejr rullede vi håndklæderne ud, cremede os godt ind i solcreme, fandt snorkeludstyret frem og lagde os ellers til at slappe af i de 30 grader. Af og til gik vi i vandet for at køle ned og se på de mange flotte koraller og ikke mindst de tropiske fisk. Vi var endda så heldige at se en havskilpadder helt tæt på, men eftersom GoPro-opladeren var gået i stykker, var der ikke meget saft tilbage, så i må tænke jer til synet, hvilket var fantastisk. Det meste af tiden lyttede vi til bølgerne og fuglene i træerne, mens der blev læst bøger eller lukket øjne. Lige det vi havde brug for efter en hård dag. Efter et par badetures tid, og en masse afslapning i solen, gik det hjemad til vores guesthouse, hvor det sjovt nok begyndte at regne lidt. Efter at have slappet lidt af derhjemme, tog vi tilbage til stranden igen for en lill

  Torsdag efter arbejde tog vi forventningsfulde afsted mod Fynshav og færgen mod Ærø. Vi så i den grad frem til at overtage Haven 6, som vi planlægger at bruge først som sommerhus, og siden som bolig når tiden på arbejdsmarkedet rinder ud. Vi var dog trætte da vi tog afsted, for onsdagen havde budt på uventede problemer, hvoraf det ene havde kostet en stor del af nattesøvnen. Først var vores internet ophørt med at fungere, hvilket var trist men ikke katastrofalt, siden meldte fyret fejl, og det kan derimod karakteriseres som katastrofalt. For ikke alene sørger det for varme morgenbade hvad især Solveig sætter pris på, det kan også benyttes til at skaffe varme på vores første sal. Katastrofen bestod i at det valgte af drille lige forud for årets koldeste nat, minus 13 grader nåede temperaturen her i Harrislee ned på. Gode råd var dyre, eller det ender de i hvert fald med at blive, for med Ingo nabos hjælp fik vi fat i en teknikker, og han brugte 4 timer fra kl. 8 til kl. 12 om aftenen,

Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur