I -12 meters dybde

Første hele dag i Flic en Flac tilbragte vi på stranden, hvor vi startede ud med at køre hele vejen til den del af byen der hedder Wolmar, som også er det sted hvor alle de store resorts ligger. Her var deres offentlige strand ikke særlig god, eftersom en brunlig flod løb ud i vandet og ødelagde den ellers så flotte turkise farve. Så vi kørte videre. Næste stop, heller ikke noget særligt, indtil vi ved tredje stop finder et godt sted, der passer til vores standarder, der har udviklet sig ud fra de strande vi allerede har været på. Ellers er der ikke meget at sige om dagen. Vi badede og solede os indtil vi om aftenen tog hjem for at lave aftensmad og derefter faldte i søvn under airconditionens kulde.

Næste dag var noget mere særlig. Vi stod op ved 8 tiden, eftersom vi skulle være ved La Pirogue resort klokken 9 sharp, fordi idag skulle vi ud at dykke. En dag vi havde set frem til i lang tid. Vores dykke sessioner, bestod af en introduktion i deres pool på resortet, hvor vi lærte udstyret at kende og hvordan man forholdte sig i vandet, hvis nu man tabte mundstykket eller hvis der kom vand ned i masken. Vi sluttede af med at dykke rundt i poolen, hvor vi også langsomt blev dus med at ånde ilt fra flaske. Derfeter havde vi ca. en time hvor vi kunne tage ned på den lækre privatstrand på resort, hvor folk ellers betaler mange penge for at være. Her hyggede vi os, mens vi nød solstrålerne og de dejlige turkise bølger. Klokken 11:30 var vi klar igen. Nu da vi havde fået introduktionen, var vi klar til at dykke ude i havet. Vores første dykkerinstruktør Jean-Luc, blev skiftet ud med en ældre erfaren franskmand, som jeg har glemt navnet på. Ihvertfald havde han laks styr på dykkerroutinerne og efter at have fået forklaret dykkerhåndtegnene en sidste gang, så tog vi vægtbælte, dykkerbriller og svømmefødder under armene og gik ud til båden. Sammen med omkring 8 andre, sejlede Kayla og jeg ud på havet, hvor de mere erfarene dykkergæster fik lov til at hoppe ud først, hvorefter det blev vores tur. Da vi havde fået monteret flasken på ryggen og sutten i munden, kæmpede vi os frem til kanten af båden, med de klodsede svømmefødder, hvorefter vi med den ene hånd på baghovedet og den anden på mundstykket og brillerne, ladte os falde baglands ned i vandet, med rykken først. Efter vi lige fik rullet os rundt og fik vejrtrækningen under kontrol, så vi en snor der ledte ned i dybet. Mens vi langsomt trak os ned under vandets overflade langs rebet, var det vigtigt at vi trykudlignede ørene, ca. hver meter. Det betød fingrene på næsen og så hellers bare puste løs, ligesom man gør når man får propperne i ørene. Ankommet på bunden blev vi mødt af massevis af tropiske fisk og store, farverige koraller. Helt betaget af den flotte undervandsverden svømmede Kayla og jeg afsted, sammen med en tysker og en ældre fransk kvinde, samt vores dykkerinstruktør og hans hjælperinde. Vi kom ned på hele 12 meters dybde, hvor vi så rokker, barracudaer, moræner og en masse andre tropiske fisk, som jeg ikke lige kender navnene på. Vi kunne have tilbragt hele dagen dernede, hvor man i fred kunne beundre den flotte verden under os. Efter godt 40 minutter, hvor vi blev ledt rundt mellem korallerne gik det op mod havoverfladen igen, hvor vi efter kort tid blev hentet af båden. En fuldstændig fantastisk oplevelse, som vi helt sikkert gerne vil bygge videre på, måske med et lille dykkercertifikat engang:) Inden vi tog hjem, nød vi lige den dejlige strand på resortet en sidste gang, hvorefter det var hjem og lave aftensmad.

Igår, den 5.12, var afrejse dag igen. Her gik det mod Troix aux Biches, som ligger i den nord-vestlige ende af øen. Vi startede med at køre mod Moka, hvor der lå en gammel kolonialvilla, bygget af fransmændene ved navn Eureka. Som efter sigende var den lyd som rigmanden lavede da han købte villaen ved en auktion i midt 1800-tallet. Villaen var kæmpe stor og den flotte indretning med møbler fra overalt i verden, gav virkelig en autentisk følelse. Der var alt fra Ming vaser til en gammel grammofon og selvfølgelig også en figur af en Dodo. Efter at have fået et kig ind i Mauritius fortid, var vi afsted på vejene igen. Denne gang kørte vi igennem Port Louis, som er landets hovedstad. Her kunne vi igennem bilvinduerne, se Caudan Waterfront, som var her alle slaverne blev transporteret hen under kolonitiden. Derefter havde vi et lille stop i Pamplemousses, hvor der skulle ligge en flot botanisk have, som vi desværre ikke nåede at se. Og ikke mange minutter derfra lå Troix aux Biches, hvor vi kun havde en overnatning. Ankommet til vores i starten lidt sjove, men ellers meget fine lejlighed. Skyndte vi os at udforske byen til fods. Her gik vi langs stranden, hvor vi hurtigt fandt ud af at et stort resort, stortest ejede det meste af den gode strand. Også turisterne havde forandret sig lidt her, mange englændere, hvor de fleste af dem lignede nogle der ville passe bedre til Sonny Beach end lige her. Med masser af alkohol, smælderfede og vandvittig skæve tænder, valsede de frem og tilbage langs stranden. Vi hyggede os resten af aftenen og så solnedgangen på stranden, hvorefter vi købte ind til at lave noget pasta og pesto inden vi gik i seng.