Fra nord til syd

 6.12

Vi kørte afsted fra Troux aux Biches efter morgenmaden, hvorefter vi ramte Pereybere efter ca. 15 minutters kørsel. Men selvfølgelig glemmer jeg min trøje i vores hotel og efter 10 minutters kørsel, vender vi om og kører tilbage efter trøjen. Jeg er fuld af ærgrelse og gider ikke at kører tilbage efter den, men heldigvis er Kayla med og får mig hurtigt overbevist om at det er noget pjat ikke at køre tilbage efter den. Efter en halvtime har vi hentet trøjen og er ankommet til det nok fineste overnatningssted vi har her på øen. Ocean V Hotel, ligger på anden række lige ned til stranden og har sin helt egen rooftoppool på taget. Vi ankommer lidt snavsede og med to store rygsække og blender ikke helt ind med de andre gæster der bor der. Jeg havde forinden godt læst at, der om aftenen var dresscode, men heldigvis ankom vi hen over middagen og fik da også checket ind. Efter en lækker velkomstdrink og et varmt håndklæde i receptionen, fik vi vist hotellet af to medarbejdere. Endelig kom vi da også ind på værelset og 5min senere blev vores bagage også bragt op af hotellets Bell Boy, Navin, som var en mand i 40erne. Ellers bød dagen på en tur til den lokale strand, hvor vi fik snorklet lidt inden det gik tilbage på hotellet igen. Her spiste vi aftensmad på deres rooftop restaurant og for inden havde vi begge fået en drink ved baren. Kayla fik en Margharita, mens jeg fik en Creole Old Fashioned, som efter sigende skulle være en lokal drink. Menuen bød på Chicken and Prawn Curry til Kayla og jeg fik en Beef Khalia, begge var Mauritiske retter. Maden var super lækker og vi gik mætte i seng.

7.12

Næste dag var vejret helt i top og det betød selvfølgelig at vi skulle have en stranddag. Vi havde dagen forinden spottet at stranden lige nede foran hotellet, så helt vidunderlig ud og næsten uden nogle mennesker. Ved morgenmad læste vi flere anmeldelser af stranden, der sagde at man godt kunne komme derhen, men at det krævede at man gik lidt en mærkelig vej hen over nogle klippesten. Det holdte os ikke tilbage og da vi ankom til stranden, var det ligesom vi havde forestillet os. Helt for os selv og det mest lyseblå vand man kunne forestille sig. Det eneste der ikke var perfekt, var at vi løb tør for solcreme, hvilket betød at Kayla og jeg begge fik solbrand på rykken. Vi fik badet en masse og efter at vi ikke kunne klare solen længere forlod vi den flotte Hibiscus strand. Ikke sidste gang vi har været der. 

8.12

Afrejse dag igen. Inden vi tog til Trou d´Eau Douce, som var næste stop på turen, tog vi først et smut til Grand Bare, som lå lige ved siden af Pereybere. Her købte vi et en kasse med forskellige dumplings, fra et lille sted der vrimlede med lokale. Først stod vi i kø i den lille gang for at få vores dumplings udleveret. Det var en kvinde der stod med en grilltang og hev dumpling efter dumpling op ad en kæmpe gryde. Da vi fik vores lille box med diverse dumplings stod vi nu i kø igen for at betale hos en rigtig mutter, bare disken for enden af gangen. Så møvede man sig forbi alle dem der stod i kø, indtil man havde kæmpet sig udenfor. Vi tog vores mad med videre og kørte et lille stykke hen til en meget flot kirke, der står helt nede ved havet, her satte vi og spiste vores dumplings, der i øvrigt smagte meget godt. Her kunne vi se over på de mange små øer, der ligger i det nordlige Mauritius. Herefter kørte vi videre til byen Central Flacq, hvor vi var et lille smut inden ved McDonalds, for at prøve deres meget indisk inspirerede menu, hvorefter vi kørte til et lille hindutempel i samme by. Sager Shiv Mandir, hed templet, som lå på en lille ø, med en meget flot udsigt. Her valsede Kayla og jeg ind på tempelpladsen med vores sko på, som vi senere fandt ud af at man ikke måtte og derfor også bedre forstod de forargede blikke som den anden gruppe franskmænd gav os. Vi kørte hurtigt videre og nåede til vores guesthouse i byen, Casa Frangiapani, som blev drevet af en tysker, Kerstin. Hun var super sød og viste os rundt i en dejlig lejlighed, med køkken, som vi havde helt for os selv. Til aftensmad blev det et miks af Faratas, (små indiske madpandekager), med grøntsager stegt i soyasovs og ris. Godnat.

9.12

Stadig lidt ramte af solbranden, tog vi til en lokal strand, som Kerstin havde anbefalet, som et godt snorkelsted. Og det havde hun søreme også ret i. Man skulle ikke mere end 5 meter ud, før kæmpe store koraller, med massevis af fisk begyndte at dukke op lige under en. Og jeg mener virkelige LIGE under en. Man skulle passe på ikke at svømme ind i korallerne, da de for det første er meget skarpe og for det andet skal man passe på at man ikke ødelægger dem. Vi så allemulige sjove fisk og nød det flotte korallandskab. Og efter at have fundet et par flotte muslingeskaller, svømmede vi op til land igen, hvor vi tørrede os af, inden vi tog hjem igen. Resten af dagen bød på en lille indkøbstur og aftensmad inden vi gik i seng.

10.12

Den 2. advent blev fejret med en lille køretur, til den længste strand på Mauritius, Belle Mare. Vi startede med at køre hen til den offentlige strand, som altid er det dårligste stykke strand, reserveret til de lokale. Men heldigvis må man bade på alle strande i Mauritius, man kan bare ikke ligge overalt. Så vi gik igennem alle de store resorter langs kysten, indtil vi fandt et tilpas stort resort, hvor vi nuppede to håndklæder fra en liggestol, hvor der ikke lå nogen. Da vi så havde resortets egne håndklæder lignede vi jo nogle af deres gæster og lagde os derfor med stor selvsikkerhed oppe ved poolen. Og det lykkedes da også og vi blev ikke smidt ud. Op til flere gange kom der endda en tjener og spurgte om vi ville have noget at drikke, men siden vi ikke havde noget "roomnumber", turde vi ikke helt at sige ja. Men det blev til en daglig dag ved poolen og stranden, hvor vi fik slappet af, læst i vores bøger og badet en masse. Hen på eftermiddagen, gik vi hen til bilen igen, på vej hjem slog vi lige et smut forbi et supermarked for at købe noget vand og ellers blev der spist rester til aftensmad. 

11.12

Afrejse dag igen. Vi forlod Kerstin og med nogle tipps i lommen til hvad vi kunne se i Mahebourg kørte vi  langs kysten for at nå hen til Point Jerome embarkation point. Som var det sted vi skulle med en båd ud til en lille ø. For Kayla og jeg havde booket en tur ud til et naturreservat, Ile aux Aigrettes, som er det sidste sted på Mauritius, som er dækket af den oprindelig urskov, som hele Mauritius var dækket af, før menneskerne ankom. Selve øen var lavet af koralsten og faunaen, bestod af en masse truede arter, som Mauritius Wildlife Foundation beskyttede, som f.eks. den lyserøde due, som der engang, kun fandtes 9 af tilbage i verden og idag er der mere end 600. Og sådan var det med flere arter på øen. Efter at Kayla og jeg ankom som de sidste efter at have ræst hele vejen hen til mødestedet, skyndte vi os ind for at betale og så gik vi ombord på båden. Efter en kort sejltur på 10min i det mest fantastisk lyseblå vand, ankom vi til øen. Først fortalte vores guide lidt om dyrene og hvordan vi skulle forholde os og så gik det afsted. Kayla og jeg endte med at se alle de truede arter, som den lyserøde due, olivenbrillefuglen, Mauritius Fody, Telfair-skink og kæmpeskildpadder fra Seychellerne, der kan blive helt op til 200 år gamle. Den vi så var allerede 120 år gammel. Efter at have gået rundt i skoven med træer op til 400 år gamle gik det tilbage på land igen, hvorefter vi kørte hen for at checke ind på hotellet. Sidste punkt på programmet var at besøge det store mandags marked i Mahebourg, som egentlig er der hver dag, men om mandagen er det 3x så stort. Her købte vi nogle souvenirs og en kæmpe kokosnød, inden vi tog hjem igen.

12.12

Så gik der også 15 dage på Mauritius og efter en god morgenmad, sidder vi nu på værelset og skal til at pakke vores tasker. Dagen dømmer ellers på afslapning nede ved stranden, Blue Bay og poolen, inden vi tager ud til lufthavnen og afleverer bilen. Vi flyver afsted klokken 18:20 og ankommer blot en halv time efter Kaylas familie, som vi glæder os til at se igen.

Vi ses i Sydafrika.