En vandre weekend i Campbell River

Denne weekend stod Campbell River og en masse vandreture på programmet. Gruppen bestod denne weekend af Remí, David, Anna, Mia, Mathilde, Johannes og jeg. Vi tog afsted fredag eftermiddag efter de sidste havde fået fri fra undervisning. Efter en tre timers køretur ankom vi tidligt på aftenen til vores hyggelige AirBnb. Vi købte ind, lavede mad og hyggede og med gode snakke og lidt vin inden vi gik i seng. 

Lørdag var der en lang tur samt flere små stop på programmet. Sammen med Remí havde jeg kigget på forskellige ruter der kunne være oplagte at starte dagen med. Vi var alle enige om at vi ville tage til Strathcona Provincial Park, som er øens ældste national park. Ruterne og naturen her skulle være utrolig flotte, så der ville vi gerne prioritere at have så meget tid som muligt. Vi besluttede os for at starte med den 15km lange Campbell Dam Logging Trail og derefter se hvor meget andet vi fik tid til. Vi var kommet afsted i god tid, så kl. 09.30 havde Anna parkeret bilen og vi var således klar til at påbegynde weekendens første vandretur. Vi startede med at gå over en smuk træ bro. Omgivelserne var utrolig smukke. Boren første over Upper Campbell Lake som var omgivet af store træer og en masse mindre øer i søen. Tågen lagde sig i bjergene, hvilket gav hele området en vidunderlig mystik og dybde. Vi fortsatte hen over broen og kom til en bred grusvej som vi skulle følge et stykke tid. Nu begyndte det at gå opad og vi påbegyndte rutens ca 500 højdemeter. Da vi ankom til toppen af bakken blev vi mødt af en smuk udsigt ud over Upper Campbell Lake og de grønne træer der vokser helt ned til vandkanten. Vi fik vejret, fik taget en masse billeder af den smukke natur og fortsatte ellers vores gåtur. Vi bevægede os nu lidt væk fra søen og længere ind i skoven på toppen af bakken. Her var der uden tvivl en del koldere og der lå en smule sne på stien. Ind imellem tittede solen lidt frem gennem de tætte skyer og der var små glimt af blå himmel hist og pist. Vi hyggede os på ruten og fik nogle gode snakke med hinanden. Det var det gode ved kun at være syv på tur denne gang. Det var nemmere at få snakket mere dybdegående med allesammen end på nogle af de andre ture. Vi kom nu til et lidt mere åbent terræn, hvor skoven ikke var helt så tæt. Vi gik mellem nogle store strømmaster hvor vi kunne høre den fugtige luft lave lyde på strømkablerne. Det mindede mig om hjemme i Harrislee, hvor man kan hære præcis samme lyd i regnvejr. 

Vi kom nu til endnu en af rutens stigninger. Denne gang var det dog op af en lidt stejlere skrænt med en masse løse sten. Gruppens fortrop bestående af Johannes og Remí er begge i særdeles god form, så de tonsede bare derop af - og så var det jo bare at følge med for resten af gruppen. Det var således op af stigningen i en omgang uden pauser, hvilket nu passede mig fint, da jeg bedre kan lide at få de hårde passager overstået hurtigt unden at trække dem i langdrag. Da vi endelig nåede toppen var der dog heldigvis tid til en lille vandpause, hvilket var yderst tiltrængt! 
Da vi alle havde fået vejret og slukket tørsten gik vi således videre. Det var igen et smukt område vi var kommet op til og vi var allerede nået godt over halvvejs på ruten. Det varede heller ikke længe før vi igen kunne se upper Campbell Lake fra det højdedrag vi befandt os på. Vi sluttede således nede ved broen igen og det var smukt at se den fra den anden side. Da vi ankom til bilen var kl. 13.30 og det var tid til vores medbragte frokost. Aftenen inden havde vi købt ind til at vi kunne smøre nogle bagels vi kunne tage med på turen. Det var da også ved at være tiltrængt med lidt energi efter en godt 15km gåtur. 

Efter en dejlig frokost der blev indtaget ved søen kørte vi således videre ned gennem parken, da vi vurderede vi havde god tid til at se nogle flere udsigtspunkter endnu. Vi kørte således en halv time længere ind i parken til Elk River Trails. Hele ruten ville tage mere end otte timer, hvilket vi ikke havde tid til, men vi havde orienteret os på appen All Trails og set at vi kunne gå hen til flodmundingen og se noget af den flotte natur ruten havde at byde på. Vi parkerede således bilen og begyndte næste tur. Vi startede med at bevæge os gennem tæt skov med en masse bregner der klædte skovbunden. Vi gik opad et stykke tid indtil vi nåede højderyggen hvorefter vi gik ned igen på den anden side hen mod floden. Vi begyndte så småt at kunne høre floden rase og vidste vi var tæt på. Det var begyndt at regne i mellemtiden, hvilket dog blev dæmpet lidt inde i den tætte skov. Nede ved floden fortsatte vi et stykke op langs flodbredden og i det fjerne kunne vi se en bjergtop dækket af sne. Vi kom til et punkt hvor vi kunne bevæge os ud på floden, da der lå et fast og tørt underlag af løse sten vi kunne gå på. Vi fandt et godt sted og tog nogle gruppebilleder med bjergtoppen i baggrunden. Det var efterhånden begyndt at regne en del og klokken var ved at nærme sig tre og vi havde stadig nogle punkter vi gerne ville se, så vi bevægede os tilbage til bilen igen. Næste stop på ruten var et udsigtspunkt ud over Elk River, hvilket dog ikke var helt så spektakulært, så vi begav os hurtigt videre. Heldigvis var det ikke en lang tur hen til udsigtspunktet. Sidste stop var Lady Falls. Her stod der på skiltet ved P-pladsen at det ville tage 20 min hver vej, hvilket gjorde nogle af os lidt usikre, da vi efterhånden var temmelig gennemblødte. Men nu var vi her jo, så vi besluttede at tage dette sidste stop med. Det vidste sig at være den rigtige beslutning da turen hen til vandfaldet ikke tog meget mere en otte minutter. Det var også et mere imponerende vandfald en forventet, så vi var tilfredse. Efter endnu en gruppeselfie skyndte vi os tilbage til bilen så vi kunne påbegynde hjemturen og få et varmt bad og noget tørt tøj på. Det var yderst tiltrængt! 

Vi havde en hyggelig aften, hvor vi fik lavet Chili Sin Carne, drukket vin og spillet mit nyeste spil, Skyjo, som jeg lige akkurat nåede at få med i fredags efter jeg havde hentet en pakke fra mor og far der var ankommet. Spillet var et hit og alle synes det var utrolig sjov. Jeg fik besked på at takke mine forældre for den gode ide, så det gør jeg hermed ;-). Efter 20km i benene var vi også godt trætte om aftenen. 

Søndag fik vi ryddet vores ting op og brugt alle vores madrester til at lave wraps vi kunne tage med på vandreturen til frokost. Da vi havde pakket sammen gik turen mod Elk Falls, som kun var en 10 minutters køretur fra vores AirBnb. Her havde vi fundet en rute på 11km, nemlig Canyon View Trail to Elk Falls. Vi startede med at gå gennem tæt skov og havde lidt udfordringer med stien, da noget af den var blevet skyllet væk grundet kraftig regnvejr. Vi klarede dog udfordringerne og fandt frem til starten af ruten. Vi startede med at gå lidt langs vejen inden vi kom til en bro der lod os krydse floden over på den anden side. Her gik vi igen i et tæt bevokset område langs flodbredden. Vi kom til nogle trapper der førte os op langs Canyon siden op på højderyggen. Herfra var der en skøn udsigt. Vi bevægede os videre og kom nu til endnu mere tæt, grøn skov. Solen var så småt begyndt at titte frem og det var muligt at se lidt blå himmel op gennem trætoppene. Efter endnu en stigning kom til vil udsigtsplatformen og hængebroen ved Elk Falls. Det var en smuk udsigt der mødte os og vandfaldet var større og mere kraftigt end forventet. Vi fik en lille myslibar at styrke os på inden vi gik over hængebroen. Her fik vi taget et gruppebillede og nød udsigten, inden vi begav os på tilbagevejen. Vi skulle gå noget af den samme vej fra hængebroen hen til et punkt hvor stien delte sig. Vi tog nu stien der førte langs den anden side af floden. Nu var solen for alvor kommet frem og det var dejlig mildt og nærmest lidt lunt at gå gennem skoven. Tilbage ved bilen fandt vi en stor, væltet træstamme vi alle kunne sidde på. Vi nød således vores frokost i solen inden turen gik videre. Vi havde udsøgt os at tage et stop på hjemvejen ved MacMillan Provincial Park hvor der er nogle af øens højeste og ældste Douglas Fir grantræer. 

Kort før parken stoppede vi ved et udsigtspunkt ved Cameron Lake. Vi havde ikke planlagt dette stop men hvad vi kunne se fra bilen var vi ikke i tvivl om at det var et stop værd. Søen var utrolig smuk og mindede mig meget om Fjordland i New Zealand. Der var bjerge rundt om søen og træerne voksede helt ned til søbredden. Da der stort set ingen vind var, spejlede bjergene og træerne sig smukt i søen. Vi nød udsigten inden vi kørte 3 minutter videre hen til de store træer. Her gik vi to stier på hver side af vejen der deler parken. I alt tog det en halv time at gå de to runder blandt de store træer. Skoven var tæt og træerne meget høje. Man kunne mærke fugten i luften. De fleste af træerne var omkring 300 år gamle, da der havde været en brand forinden, men nogle af træerne var op til 800 år gamle. 

Vi kørte videre til en lille landsby ved navn Coombs, som skulle være sjov at gå igennem. Det er dog nok mest om sommeren, da hippie-byen var ret død og lukket på denne tid af året. Vi begav os derfor hurtigt videre, fandt en Starbucks Drive Thru og begyndte resten af hjemturen. Vi ramte campus ca. kl. 19.40 og var alle trætte efter en skøn weekend omgivet af smuk natur og mange kilometer i benene.