Jodhpur, fuld fart på indtrykkene
Vi har set Jodhpurs seværdigheder i dag. Efter en god, og meget tiltrængt nats søvn fik vi morgenmad på Singhvi`s. Efter en omelet samt lokale drikkevare vi klar til at begive os mod byens imponerende Mehrangarh fæstning, der ifølge en af Haveliens ansatte kun skulle ligge 4 minutters gang fra vores overnatningssted. Det er svært at sige om han havde ret, for fæstningen er enorm. Billetstedet til museet lå i hvert fald længere væk end 4 minutter på apostlenes heste, men det passer nok at vi nåede den første gigantiske port efter mindre end 5 minutter til fods. Jodhpur er opstået omkring fæstningen der blev bygget for omkring 600 år siden. siden er der blevet bygget og bygget, dels paladser til fyrsterne, dels nye fæstningsafsnit der skulle tage højde for våbnenes udvikling. Sidste gang fæstningen var i brug var i 1808 da fyrsterne af Jaipur belejrede den, dog uden succes.
For at komme ind på museet måtte vi betale 600 rupier, omkring 50 kr. For en inder mange penge, så de kune slippe meget billigere. For os rørende billigt i forhold til hvad vi fik at se. Vildt nok var adgangen til selve fæstningen gratis, både for de lokale og for turisterne. Museet var helliget fyrstefamiliens gøren og laden, og det var hurtigt klart at de har levet i sus og dus mens den almene befolkning har henslæbt sig i armod. Familien er stadig med i toppen af det indiske samfund,og bor nu i et gigantisk kompleks lidt udenfor byen. Efter Mehrangarh fæstningen gik vi mod ......... Thada, et mausolæum for en af fyrsterne bygget med hvad vi ville kalde kraftig inspiration fra Taj Mahal. Her var der færre mennesker, men oplevelsen blev ikke mindre af den grund. Mausolæet lå ved en lille sø. Rajahstan er en tør delstat, og den der har haft adgang til og kontrol over vand ressourcerne har haft let adgang til magten. Vi missede desværre mindet om den påfugl der var så dum at flyve ind i et ligbrændingsbål.
Fra mausolæet gik det med tuk tuk ned i byen, vi blev sat af tæt på markedet. Vores første indtryk af Indien havde været at der var meget mere fredeligt end hvad vi havde forventet, men nu blev vi mødt af et sceneri der i den grad levede op til vores forhåndsforventninger. larm, farver, og lugte slog imod os fra alle sider. Scootere og sågar tuk tuks i smalle gyder hvor der kun burde færdes folk til fods. Vi gik rundt ved markedskvarteret, har alskens varer blev tilbudt. Vi havde forventet / frygtet at blive hevet ind i hver en lille butik, men det var nu heldigvis slet ikke tilfældet. Vi kunne gå i mere eller mindre fred og ro for de sælgende, men ellers var der live og glade dage overalt. Frokosten fik vi tæt på markedet, og det blev noget så lidt indisk som sandwich der var på menuen. Vi havde valgt en lille cafe, og der blev nærmest ikke serveret andet. Efter at have sundet os gik vi ud i mylderet igen, målet var den enorme brønd tæt på. Det var en såkaldt step well, formet som en gigantisk tragt med trapper. I dag benyttes brønden vist mest som et ulovligt friluftsbad, hvor drengebørn i alle aldre kan få sig en dukkert så længe politiet ikke sætter en stopper for løjerne. Bedst som der blev hoppet i vandet dukkede der 2 politibetjente op. Dem fik folk væk, men det ville være sendt at sige at drengene behandlede dem med respekt. Vi gik op på en cafe, og straks betjentene var væk startede løjerne igen.
Egnen hvorJodhpur liger er tør, så tør at den der har kunnet kontrollere vandet har haft magten over området. I Jodhpur ligger der nogle kunstige søer der tidligere har været brugt som vandreservoirer, dem gik vi rundt om, hvorefter vi tiltrådte tilbagevejen mod vores hotel. Undervejs gik vi igennem deres fotogade, hvor der var malet adskilligebilleder på den karakteristiske blå baggrund. Vejen førte os op til et lille klippefremspring, hvorfra der var en super udsigt over både by og borg. Her lå der som en naturlov også en lille cafe, hvor vi fik slukket tørsten. Fra deres tagterrasse så vi en halvsløj solnedgang, gik de sidste par hundrede meter til Singhvi`s og spiste her endnu en god, men stærk aftensmad. En varm dag med 10 kilometers vandring var således slut.
fo
Kommentarer