Aggerholms blog

Efter en travl periode siden påskeferien havde vi to halvgamle set frem til en stille og rolig hjemme weekend. Første del af planen havde vi åbenbart glemt at indvie den yngre generation i, for de ønskede nemlig at bruge huset til en for fest fredag aften. Solveig kom så på den ret smarte ide at vi kunne gå en tur med teltet på ryggen, gerne ned til Flensborg fjord og overnatte ved vandet. Lyden fra vandets stille skvulpen mod breden ville være bedre for os end lyden fra den feststemte ungdoms musiksmag. Det var svært at være mening, så efter fredag aftens aftensmad drog vi afsted på et micro adventure som den slags åbenbart kaldes. Ad gendarmstien er der ca. 11,5 kilometer til den lille teltplads ved fjorden hvor vi overnattede på vores gendarm sti vandring i 2016. Vi tilbagelagde turen uden pauser, efter en start i godt vejr blev det koldt da solen sank på himlen, så for at holde varmen gik vi frem i et rask tempo. Det er nu også lettere at slå telt op mens det stadig er lyst 😀 Da...

Vi startede fredag eftermiddag med at køre mod Danmarks hovedstad. Trafikken ville os det ikke godt, ved Kolding var der kø, og det var desværre en forsmag på hvad der ventede os på den kritiske strækning over Fyn. Hele vejen fra Lillebælt til Odense foregik i adstadigt tempo kofanger mod kofanger. Efter storebæltsbroen gik det hurtigere fremad for os, så vi kunne indvinde lidt af den tabte tid. Solveig havde udnyttet situationen der bød sig ved en københavnertur og handlet på  den blå avis. Nu er vi de lykkelige ejere af reoler til vores "nye" gæsteværelse. I Vanløse ventede Lone og Eskild med en dejlig Lasagne. Alt i alt en god start på vores Hven weekend. Lørdag blev vi puret tidligt, turlederen havde booket Hven færgen kl. 9.00 fra havnegade 39 (ved Nyhavn for dem der ikke lige har de Københavnske gaders placering i hovedet) Morgenmaden var lækre hjemmelavede boller der også kunne bruges som grundlaget til en madpakke på turen. Med metroen er man hurtigt i det cent...

Tørkeindekset er på 9 og marken udenfor, som plejer at stå grøn med saftigt græs nu, er pløjet op, og der er sået andre afgrøder. Det betyder så, at køerne ikke er lige udenfor døren og forhåbentlig også, at fluerne ikke bliver så mange. Som det fremgår af billedet kunne man næsten tro, at den mellemøstlige ørken er fulgt med...de melder heldigvis om vand i weekenden!

19/4: I formiddags tog vi hen til Manfred og hans familie (Maltes fars fætter), da vi her havde et ærinde. Vi havde 3 kasser flensburger øl med og sol byttehandel havde Maltes far organiseret, at vi fik tre kasser alligator-øl med tilbage. Det er en øl, som kun bliver brygget her i regionen og kun om foråret. Det er en stærk øl og det er det af den grund, at katolikkerne faster nu her til påske og ikke må spise kød osv. Så derfor har man valgt at brygge en stærkere øl, hvor der er flere næringsstoffer i, til de katolikker som vælger at faste. Efter vi havde været lidt hos dem og snakket med dem om deres ferier til Århus og Æbeltoft og alt muligt andet, tog vi tilbage til Walli. Vi havde nemlig planlagt at tage ind til byen, Neuburg an der Donau. Denne by har en utrolig flot gammel bykerne, hvor vi fik en lille rundvisning af Walli. Vi gik inde bag den gamle bymur og kiggede på de flotte bygninger og på vej tilbage gik vi udenfor bymuren og kiggede ned på det der engang har været en ...

Vi er ved at lægge en varm dag bag os. Vi startede med god morgenmad her på Orient guesthouse, som vi i det hele taget klart kan anbefale. Efter det gode måltid tog vi afsted med verdens højeste bygning, Burj Khalifa som vores mål. Vi havde god tid troede vi, men metro systemet åbnede først kl. 10, og derefter gik der 28 minutter inden vores tog ankom. Vi nåede dog vores tid ved Burj Khalifa, og lad det være sagt klart og tydeligt, hvor er det da en imponerende bygning! Vi havde bestilt den billige billet til 125 etage, eller ca. 456 meter over jorden. Man kan også komme op til 148 etage, men prisen var en helt anden, og udsigten næppe så meget flottere at det kan berigtige den høje ekstra pris.

Efter morgenmaden tog vi bilen til Ingolstadt, hvorfra vi tog toget ind til München Hovedbanegård. Herfra gik vi til Rådhuspladsen/Marienplatz og så det smukke rådhus. Vi gik forbi et marked, hvor det var boder med mad og kogle med friske grøntsager. Vi ville have noget typisk bayersk, så Malte fik en Leberkäs-Semmel og jeg fik en Frikadellen-Semmel. Semmel er bare et lyst rundstykke. Herefter trængte vi til noget at drikke og gik derfor hen til det berømte Hofbräuhaus. Her fik Malte en weißbier og jeg fik noget der minder om en radler. Man kunne kun få sin øl i en halv eller en hel liter, så det kunne hurtigt blive til noget. Inde i bryghuset sad der et orkester og spillede musik. Det var sjovt at opleve stemningen og atmosfæren derinde. Bagefter gik vi lidt rundt og kiggede på butikker på vej til floden Eisbach, hvor der er et sted, hvor strømmen støder på nogle sten i floden og laver flere store bølger, som så bliver brugt til at surfe på. Her stod vi lidt og kiggede på de modige s...

17/4: Vi kørte hurtigt efter at have spist morgenmad og have ryddet lejligheden ordentlig op. Vi kørte mod Ravarino, hvor mærket, Stone Islands hovedkvarter ligger, som Malte meget gerne ville se. Desværre skulle man have en invitation af en indefra, for at kunne komme ind og da vi ikke havde det, nøjedes vi med at se det udefra. Herefter kørte vi til Pagani Automobili, som nok må være Maltes favorit bilmærke. Her havde vi allerede hjemmefra bestilt en “Factory Tour”. Fabrikken er utrolig flot opbygget. Alle biler bliver lavet med håndkraft og der er ingen robotter i fabrikken, som overtager arbejdet for nogen. De producerer så også kun 40 biler om året og der er en venteliste, da det også tager 1 1/2 år fra du har bestilt din bil, til den bliver leveret. Grundlæggeren er Horacio Pagani, som er opvokset i Argentina, dog med italiensk moder. Han kom til Italien og kæmpede sig op i hierarkiet hos Lamborghini, indtil han startede sit eget firma. Fabrikken er inspireret af en typisk Ita...

16/4: Efter vi havde tjekket ud på hotellet og bragt vores bagage ned i bilen, satte vi os op på en tagterrasse i det dejlige solskinsvejr og spillede en runde Phase 10, inden vi kørte mod Modena. På vejen stoppede vi i Sant’ Agata Bolognese for at se Lamborghini museet. Inden det fik vi frokost på en restaurant kun 100 meter væk fra fabrikken, hvor mange af de ansatte kommer. Det var super lækker mad, så nu var vi bare klar til at se et par flotte biler. Musset var flot bygget op, med biler fra 60’erne, 70’erne og 80’erne nedenunder og de nyere modeller ovenpå. Der var også nogle racerbiler udstillet, som ikke er tilladt andre steder end på en racerbane og så var der Lamborghinis forsøg på ej hybridbil, men hele 910 hestekræfter, men som aldrig rigtig blev sat i produktion. Da Malte jo er meget bil begejstret og også ved en masse om biler, kunne han fortælle mig en masse og det var som at have sin egen guide med. Herefter kørte vi til vores AirBnb i Modena, gik en tur for at købe l...

Vi er ankommet til Dubai efter en lang bustur. Dagen startede i Muscat kl. 4.45 Busturen var en prøvelse, men vi ankom da i det mindste til dubai, godt nok lidt over 2 timer forsinket. Pasagererne var en blanding af Omanier, indere, pakistanere samt folk fra Bangladesh. Vi var de eneste europæere. Vi satte os forrest i bussen, men de sæder var reserveret til kvinder, samt deres medrejsende mænd. det betød at Christian blev viftet ned på 5 række. Efter et par stop forbarmede den selvudnævnte bus boss sig og vifter et par mænd væk fra siddet bag Solveig og mig, så Christian kunne rykke lidt frem i bussen. Da vi ankom spiste vi en hurtig burger alt imens vi kom frem til en løsning på udfordringen med at flytte os fra stedet vi blev sat af til vores guest house. Hurtigt blev apostlenes heste droppet som realistisk mulighed, med flere kilometer, meget bagage og en kvælende varme var der en mulighed der trak 0 stemmer ud af 3. Uber derimod viste sig at skaffe absolut flertal, så vi fik e...

Vores ophold hos Abdullah i Misfat havde været som et besøg iParadis, derfor var det svært at forlade stedet. Som afskedshilsen fik vi en æske omansk daddel slik. Det var en god gave, for vi var alle helt vilde med de små lækre kugler. Ejeren Abdullah havde givet os et tip, tæt på vejen videre lå der en landsby ved navn Al Hamra, her skulle der både være et museum i et 400 år gammelt hus, samt en hel del lerhuse, hvoraf nogle få ville være restaurerede. Vi fandt med Christians hjælp landsbyen, og ganske rigtigt, her var der lerhuse i ikke mindre end 4 etager, hvoraf nogle få strålede i fordums pragt. Også her skyldtes tidligere tiders velstand det geniale Falaj system. Al Hamra lå for foden af bjergene, og på randen af en stor daddelpalme plantage, der blev holdt i live af vand fra falajerne. Efter det både fascinerende og triste syn i Al Hamra kørte vi mod Muscat, dog over byen Bahla, hvor der skulle være en gigantisk borg, samt en bymur hele vejen rundt om den gamle ...