Dubai


Vi er ankommet til Dubai efter en lang bustur. Dagen startede i Muscat kl. 4.45
Busturen var en prøvelse, men vi ankom da i det mindste til dubai, godt nok lidt over 2 timer forsinket. Pasagererne var en blanding af Omanier, indere, pakistanere samt folk fra Bangladesh. Vi var de eneste europæere. Vi satte os forrest i bussen, men de sæder var reserveret til kvinder, samt deres medrejsende mænd. det betød at Christian blev viftet ned på 5 række. Efter et par stop forbarmede den selvudnævnte bus boss sig og vifter et par mænd væk fra siddet bag Solveig og mig, så Christian kunne rykke lidt frem i bussen.
Da vi ankom spiste vi en hurtig burger alt imens vi kom frem til en løsning på udfordringen med at flytte os fra stedet vi blev sat af til vores guest house. Hurtigt blev apostlenes heste droppet som realistisk mulighed, med flere kilometer, meget bagage og en kvælende varme var der en mulighed der trak 0 stemmer ud af 3.
Uber derimod viste sig at skaffe absolut flertal, så vi fik en tur i Mohammads gamle Lexus, Mohammad var en meget erfaren chauffør, hele 5.345 Uber ture havde han kørt i sin karriere.
Vore guesthouse lå midt i den lille velbevarede gamle bydel, i den grad et godt fund af Solveig.
Efter at have pakket ud og nydt airkonditionen gik vi på småog få rundet i kvarteret, det er flot restaureret, og noget helt andet end det vi normalt forbinder med Dubai. Gamle vindtårne, der før elektrificeringen har fungeret som aircondition er synlige over husene, og der er ingen højhuse eller voldsomme glaspartier.
 
Vi slentrede ned til Dubai Creek, og gik langs vandet ind i et par Souker, her var det slut med ro og fred. Den lokale salgsteknink kan bedst beskrives som værende MEGET pågående.
Vi fik os dog kæmpet igennem helvedets forgård, og kom til sidst til et sted hvorfra vandtaxierne krydser vandet til den anden side. 3 dinarer skiftede hænder og vi fik en kort tur til den anden side, hvor andre soukker ventede. Her i blandt den imponerende guld souk. Her var det ikke varenes kvalitet der var problemet i forhold til vores købelyst, men deres pris. Guld er dyrt alle steder, men smukt var det!
Området ved mall of Dubai, smukt gør de høje bygninger sig ved nattetide. Senere var der stort lysshow på søen


Vi

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere

25 års bryllupsdag

Billede
 Vi har haft sølvbryllup, eller 25  års bryllupsdag. Det sidste begreb bruger vi helst, for det lyder, lidt, mere ungdommeligt. Netop i år giver vores overenskomst mulighed for at at få en betalt fridag, og det siger man jo trods alt ikke nej til. Vi har så også valgt at tage torsdag og fredag fri oveni for at tilbringe dagene på Ærø i fred og ro for enhver form for festivitas. Turen herover gik ikke helt som planlagt, vi, eller rettere Peter leverede et af de større glansnumre og smed nøglen til den lille bil ned i bagagerummet hvorefter han smækkede det i. Så var gode råd dyre, for reserve nøglen har været væk i over 10 år. Eneste mulighed var at ringe til den gule engel, som ADAC, den tyske pendant til FDM kaldes i folkemunde. Her var beskeden nedslående, ventetiden ville være en time, om med den horisont ville vi misse dagens sidste færge i Fynshav, og måtte i stedet køre helt til Svendborg for der at nå dagens sidste færge. Stor var glæden derfor da ADAC manden efter et kvarter ri
Læs mere