Pagani Automobili - en drøm bliver til virkelighed
17/4:
Vi kørte hurtigt efter at have spist morgenmad og have ryddet lejligheden ordentlig op. Vi kørte mod Ravarino, hvor mærket, Stone Islands hovedkvarter ligger, som Malte meget gerne ville se. Desværre skulle man have en invitation af en indefra, for at kunne komme ind og da vi ikke havde det, nøjedes vi med at se det udefra. Herefter kørte vi til Pagani Automobili, som nok må være Maltes favorit bilmærke. Her havde vi allerede hjemmefra bestilt en “Factory Tour”. Fabrikken er utrolig flot opbygget. Alle biler bliver lavet med håndkraft og der er ingen robotter i fabrikken, som overtager arbejdet for nogen. De producerer så også kun 40 biler om året og der er en venteliste, da det også tager 1 1/2 år fra du har bestilt din bil, til den bliver leveret. Grundlæggeren er Horacio Pagani, som er opvokset i Argentina, dog med italiensk moder. Han kom til Italien og kæmpede sig op i hierarkiet hos Lamborghini, indtil han startede sit eget firma. Fabrikken er inspireret af en typisk Italiens “piazza”. Der er er klokketårn, bænke rundt om pladsen og en del gadelygter, altsammen inde i fabrikken. Da man stod derinde var det svært at tro, at man stod i en fabrik. Desværre måtte man dog ikke tage billeder derinde. Horacio gik rundt en del inde i butikken og Malte havde spottet ham mange gange og endda fået et “buongiorno” fra ham, mens de gik forbi hinanden på trappen. Helt til sidst lykkedes det også Malte at spørge ham om et billede og det var prikken over i’et på en spændende formiddag hos Pagani. Herefter satte vi kurs mod Bergheim i Bayern, men vi kom dog ikke så langt, før vi holdt stille i to en halv timer, da der var sket et uheld... Men ved ca. kl. 22 ankom vi endelig til Bergheim og blev modtaget med lidt mad og er glas vin og en rigtig hyggelig snak med Tante Walli og hendes søde hund Trixi.
Pagani museet med nogle af deres modeller
En glad Malte
Kommentarer