Aggerholms blog

  Efter en god nats søvn satte vi os ved morgenbordet ved 9-tiden sammen med et yngre fransk par der også havde booket sig ind. Vi snakkede under måltidet med dem om hvad de havde lavet i landet og den slags, det viste sig at de var på en 3 måneders tur rundt i Armenien og Georgien, primært for at vandre i bjergene. Bl.a. havde de været i Svanetien, og havde klaret vandreturen fra Mestia til Ushguli på 2 dage, i de vandrebøger vi har kigget i er den ellers sat til 4!  Georgien var for dem ikke første valg til deres tur, de havde besluttet sig for en rejse til Kirgisistan og Tadsjikistan, men problemer med at komme ind i sidstnævnte land gjorde, at de havde ændret planer, så på den måde havde vi jo en del til fælles. Efter morgenmaden skiltes vores veje atter, de tog videre mod Telavi, mens vi begav os ned til Goris krigsmuseum, der viste sig at være lidt af en skuffelse, selvom det jo er svært at klage over ikke at få valuta for entreen når denne kun er på 6 kroner pr. person....

  Efter en herlig morgenmad hos vores georgiske babushka rullede vi nærmest ud af huset, for der var ikke sparet på maden!! For øvrigt kan det oplyses at råstegte kartofler smager aldeles fremragende til morgenmad:-) Babushka havde en lille seddel, hvorpå der stod nogle engelske fraser, som vi selv kunne læse op, for hun talte kun georgisk og russisk, og det er vi ikke så stærke i, og hun ville jo gerne vide, om alt var som det skulle være! Da hun havde vinket farvel og slået korsets tegn for os tog vi videre ud af byen, men inden da nåede vi da lige at se en kæmpe gris traske rundt i mudderet på gaderne... vi kørte  afsted og havde nærmest vejen for os selv, lige indtil en kæmpe fåreflok med flere hundrede får kom imod os med hyrderne til hest og nogle store, bistre fårehunde. Det gentog sig to gange mere indtil vi var ved at nærme os en by af en vis størrelse. Målet for i dag var Gori, og vejen gik uden om Tbilisi på omfartsvejen og fortsatte senere på en motorvej. Den havde...

 Igår har vi været på det nationale militær museum som ikke var helt så pragtfuld, som vi havde håbet på. Jan havde i forvejen fået noget lidt rå micis (chewabchichi agtigt) på en restaurant aftenen før, så vi skulle i forvejen skynde os derhen så han kunne komme på lokum. Vi starter med at komme ind til noget der ligner at det har været lukket i noget tid og damen vi møder, som vi troede var biletdamen hamrer noget håndsprit i hænderne på os. Vi spørger om vi kan købe biletter hos hende, men hun bliver helt fortvivlet da vi snakkede engelsk til hende og henter istedet en Olga-lignende kvinde. Vi regner med at skulle betale 10 lei p.p., men kommer istedet af med 7,5 lei i det hele. Det vi helst ville se var de gamle sovjettiske kampvogne og andet militærudstyr, men det var selvfølgelig under restauration. Vi får alligevel et sneak peak ind i gårdspladsen hvor maskinerne stod og det lignte at det havde stået stille lige siden sovjetunionen faldt. Vi fortsætter istedet ind i udstilli...

 I aftes lagde vi en slagplan. En ny rejserute for det lader til, at regnen ikke vil slippe sit tag i Kacheti regionen. Peter havde således kigget diverse vejrstationer igennem og havde fundet ud af, at der var tørvejr i Udabno, en lille flække helt tæt på den aserbajdsjanske grænse, som havde nogle enormt flotte huleklostre, kaldet Davit Gareja, som stammede tilbage fra det 6. årh og som havde funktion som de kristnes yderste forpost mod øst. Desuden var det også et interessant landskab, hvor Sovjet havde trænet deres soldater inden de gik ind i Afghanistan. Så efter morgenmad i 11 graders varme og regn, tog vi afsked med et ellers meget hyggeligt Airbnb og satte kursen mod syd. Peter sad bag rattet, og det klarede han fremragende, kun en enkelt afstikker på en grusvej, ellers var det asfalt, og vejene er faktisk overraskende gode og med fornuftig skiltning, så det er ikke svært at køre rundt på egen hånd. I Udabno ville vi finde et supermarked, så vi kunne få lidt frokost inden v...

 Idag var bare sådan en dag, hvor man ikke havde lyst til at stå op. Vejrudsigten lovede heldagsregn og vi vågnede ved 9-tiden og lå under dynen og lod som om vi sov mens regnen piskede mod ruden. Udenfor vores dør kunne vi dog høre en skramlen med porcelæn, og da Nanas søster havde lovet at lave morgenmad til os, tænkte vi, at vi nok hellere måtte sætte i gear. Det var dækket op på verandaen i 12 graders varme, så det var med et par tæpper og en ulden trøje slynget godt om os vi satte os til bordet. Heldigvis var der masser af varm te og kaffe!  Georgisk morgenmad Klokken var næsten 11 inden vi fik os taget sammen til en køretur. Peter havde udset sig nogle borge, som vi satte kursen imod. Det første var Gremi Castle, hvor det nu hedengangne kongedømme Kachetien havde haft hovedstad tidligere. Borgen blev ødelagt af perserne omkring 1615. De var grundige, og smadrede stort set alt de kom forbi, bl.a. vinstokkene, så i de følgende århavde området svært ved at komme sig økonomi...

 I dag skulle vi forlade Tbilisi i vores lille udlejningsbil. Vi efterlod Alice fra Eventyrland på vores lille hotel og gik med rygsækkene ned gennem Tbilisis smalle gader mod floden, hvor Sixt havde sit kontor. Vi ankom ti minutter i 10 og måtte vente udenfor til de åbnede. Men tiden gik hurtigt for vi havde selskab af en flot gadehund med tyk pels, som kiggede op på os og lagde sig som vagthund foran vores rygsække.  Det varede dog ikke længe før kontoret blev åbnet af en smilende ansat, som undskyldte, at hun ikke var der før os. Vores bil var en Toyota Prius hybrid med automatgear, og da den var købt i USA stod hastigheden angivet i Miles Per Hour... så nu må man igang med hovedregningen, for at finde den rigtige fart, for georgierne benytter selv km/t. Der er ingen GPS i bilen, og vores egen, som har hele verden undtagen fem lande, Ja- den havde selvfølgelig ikke Gerorgien og kunne heller ikke opdateres til det. Så vi kører Old School med et landkort så nu er Solveig bag ...

 Igår havde vi en stille og rolig dag med sightseeing i Bucharest. Vi gik forbi mange af de store sovjetbygninger og tog metroen ud til en af de afsidesliggende bydele. Aftenen stod på bar i Bucharest old town, hvor vi oplevede lidt af Bucharest night life, selvom det var lidt sløvt fordi det er hverdag og folk skal på arbejde. Vi formåede dog stadig at få øl, coctails og shots så det blev en god aften. Den sluttede af med en god pita, som alle de lokale fik efter en bytur. Idag har vi også været rundt i Bucharest og set små gader og den russiske kirke. Kirken var dog under restauration så den var ikke helt så pæn udefra. Vejret har været t-shirt vejr og jeg har hørt fra mor og far at de sår ned i stænger så vi klager ikke. Til aftensmad lavede vi spaghetti med tomatsovs, bønner og flæsk. Gutterne var trætte så jeg tog mig af opvasken. Ligesom jeg fik sat mig ned, begyndte hele lejligheden at lugte brændt. Vi fik hurtigt tjekket hele lejligheden for brænd, men fandt så ud af at lug...