Når regnen bare siler ned

 I dag skulle vi forlade Tbilisi i vores lille udlejningsbil. Vi efterlod Alice fra Eventyrland på vores lille hotel og gik med rygsækkene ned gennem Tbilisis smalle gader mod floden, hvor Sixt havde sit kontor. Vi ankom ti minutter i 10 og måtte vente udenfor til de åbnede. Men tiden gik hurtigt for vi havde selskab af en flot gadehund med tyk pels, som kiggede op på os og lagde sig som vagthund foran vores rygsække. 

Det varede dog ikke længe før kontoret blev åbnet af en smilende ansat, som undskyldte, at hun ikke var der før os. Vores bil var en Toyota Prius hybrid med automatgear, og da den var købt i USA stod hastigheden angivet i Miles Per Hour... så nu må man igang med hovedregningen, for at finde den rigtige fart, for georgierne benytter selv km/t.

Der er ingen GPS i bilen, og vores egen, som har hele verden undtagen fem lande, Ja- den havde selvfølgelig ikke Gerorgien og kunne heller ikke opdateres til det. Så vi kører Old School med et landkort så nu er Solveig bag rattet og Peter bag kortet og det går også rigtig fint. Det er faktisk lidt sjovt igen at køre og ikke hele tiden kunne følge med i hvordan vejene svinger og hvor mange meter der er til næste kryds. Nu kører vi på verbal kommunikation og tillid og nyder udsigten. Hmmm, apropos udsigten, så er det i dag et elendigt vejr. Det øser ned og vejrudsigten for de næste dage er ikke bedre. Rigtig ærgerligt, for der er smukke farver og de høje Kaukasus bjergen ligger lige inde bag skyerne. Men hvorfor ærgre sig over noget, som man ikke kan gøre noget ved? Vi kom ud af Tbilisi i fin stil- trafikken er lidt heftig og kørestilen rimelig agressiv, men da vi først var uden for byen, var der god plads til også at nyde turen. Målet var Telavi, et vinområde i Kakheti, som byder på flotte gamle huse med træterrasser, borge, klostre og masser af vingårde. Vi kørte en lille omvej ud til en gammel majestætisk kirke, Alaverdi St. Georg-katedralen fra Georgiens guldalder i det 11 årh.som med sin 50 meter høje kuppel kan ses på lang afstand. Kirken er vigtig for de troende, og selv på en grå regnvejrsdag vrimlede det med især husmødre, som kom for at slå korsets tegn og tilbede de forskellige ikoner, som var i kirken. De gik meget op i ritualer, og således blev Solveig da også på det bestemteste bedt om at dække håret - det forstod hun godt selvom det blev sagt på georgisk. Heldigvis kunne regnhætten bruges! Så det var jo egentlig heldigt nok at det regnede...  Vi iagttog de lokale lidt i smug og morede os stille over deres ritual, når de skulle ud af kirken, det foregik nemlig ved at bakke ud alt imens man kiggede ned og slog korsets tegn- ikke en speciel let øvelse, når det var ujævnt og med trappetrin.

Nå, men efter den omgang var vi klar på at få lidt frokost, for vi kunne først få vores værelse kl. 15. Heldigvis var der en restaurant Badagoni med tilhørende vinshop lige overfor kirken, og der søgte vi ly og indtog en dejlig frokost til 100 kr. inkl. drikkevarer og kaffe for to personer.

Vi kørte mod Telavi hvor vi havde fundet et Airbnb hos Nana. Det var et ældre stenhus, som hun og hendes søster havde arvet fra deres onkel. Huset havde været i familiens besiddelse siden 1800. Udenfor på porten mod huset stod malet med kridt: “Russia the would is watching you” og andre udsagn om den russiske besættelsesmagt. Nana viste sig at være en dame med holdning, som gerne vil snakke og fortælle. Hun er vel omkring de 65 år og bor skiftevis her og i Tbilisi. Hun har læst medicin og boligen bærer også præg af, at bøger er en stor del af tilværelsen. Vi fik en lang snak om det georgiske samfund, om valget og om tiden under russisk regime. Hun hører til den generation, der skulle lære russisk i skolen, i dag er det frivilligt og de fleste vælger engelsk. Men hun fortalte, at hun godt kan lide det russiske sprog og har haft stor fornøjelse af at læse de store russiske forfattere som Tolstoj, Dostojevskij og Pusjkin - men at hun hader russere. De har simpelt gjort noget ved hende gennem besættelsesårene og hun tager dyb afstand fra dem. Vi var fordybet i samtalen men på et tidspunkt blev det ret koldt at sidde på hendes veranda mens regnen stadig silede ned, så vi besluttede os for at tage en smut ind til byen inden mørket faldt på. Nana havde også anbefalet en restaurant ikke langt herfra, så der endte vi turen. Restaurant Kapiloni var både hyggelig og god så vi bestilte en flaske lokal hvidvin og den klassiske georgiske ret “Khachapuri” Som er et åbent brød med ost, æg og smør samt en salat til Solveig og Peter fik grilspyd med gris, ris og grøntsager samt en granatæblesauce og georgiske fladbrød. Hele herligheden fik vi for 200 kr. ialt!!

Georgierne har dyrket vin gennem mere end 8000 år!! De har en speciel metode som kaldes “Kvevri”. Kvevri henviser til de store lerkrukker som bruges til opbevaring, aldring og gæring af vin. Metoden går ud på, at vindruerne med skal efter presning bliver smidt ned i lerkrukkerne. Herefter lagres de så i jorden, så de holder en konstant temperatur. Der lægges et stenlåg over, og så står de så og gærer. I dag er der mange vingårde, som har indrettet en slags holdene i kældre så de slipper for at grave de store krukker ned. Men metoden med nedgravning praktiseres stadig, og derfor er det lidt krise lige nu, at det regner så meget lige oven på høsten, for så er det umuligt for vinbønderne at få gravet krukkerne ned; det er simpelthen for sumpet. Når man anvender skallerne i produktionen af hvidvin får vinen en meget gylden farve og kaldes derfor Amber Wine eller Orange Wine.