Nothing but castles (and rain)

 Idag var bare sådan en dag, hvor man ikke havde lyst til at stå op. Vejrudsigten lovede heldagsregn og vi vågnede ved 9-tiden og lå under dynen og lod som om vi sov mens regnen piskede mod ruden. Udenfor vores dør kunne vi dog høre en skramlen med porcelæn, og da Nanas søster havde lovet at lave morgenmad til os, tænkte vi, at vi nok hellere måtte sætte i gear. Det var dækket op på verandaen i 12 graders varme, så det var med et par tæpper og en ulden trøje slynget godt om os vi satte os til bordet. Heldigvis var der masser af varm te og kaffe! 

Georgisk morgenmad

Klokken var næsten 11 inden vi fik os taget sammen til en køretur. Peter havde udset sig nogle borge, som vi satte kursen imod. Det første var Gremi Castle, hvor det nu hedengangne kongedømme Kachetien havde haft hovedstad tidligere. Borgen blev ødelagt af perserne omkring 1615. De var grundige, og smadrede stort set alt de kom forbi, bl.a. vinstokkene, så i de følgende århavde området svært ved at komme sig økonomisk.  

Bagefter kørte vi til Nekresi Castle. Her ventede der en opstigning på 1,5 km. og 270 højdemeter. Py ha, heldigvis var regnen holdt op, og vi kom godt nok op at svede, men det sjoveste ved turen var de 6-7 hunde, der fulgte med os hele vejen op. De gik godmodigt ved vores side, især Shawn (the Sheep) gik tæt op ad Peter og med sin lille krop og lange ben, lignede den bagfra den berømte figur fra TV. På veje derop så vi også en ret stor, død slange. Den har nok ligget der for at sluge de sidste solstråler men er så blevet overrasket over kulden og er frosset ihjel. Det er koldere end sædvanligt i år, og mange steder i de højere Kaukasus er der allerede faldet betydelige mængder sne.

Peter og de mange trofaste følgesvende

Shawn venter pænt udenfor kirken

Selvom det regner kan der være smukke motiver

Borgen i Nekresi er et kloster, den ældste kirke er over 1500 år gammel, og er dermed en af de ældste i landet. Perserne angreb også her, men munkene rullede ifølge historien afhuggede svinehovedee ned mod angriberne, der flygtede som følge af dette lumpne trick overfor en muslimsk hær.

På vejen tilbage stoppede vi i en lille Spar for at købe lidt kiks og nødder samt en cola, der skulle gøre det ud for vores frokost. Klokken var efterhånden blevet tre og det var på tide at vende hjemad. Vi så i de små landsbyer både hyrder med store flokke af køer, men også hestetrukne vogne. Vi har da også set en del heste på vores køretur, så det var ikke overraskende, at de stadig anvendes i landbrugene.

Vel hjemme igen holdt vi et lille planlægningsmøde. Vejret er koldere end normalt, og det betyder sne i bjergene. Med andre ord, udsigten til at skulle kæmpe os gennem en lille halv meter sne på vores planlagte vandretur gør, at vi har valgt at fjerne denne fra vores program. I stedet for Lagodekhi tager vi til Stepantsminda, hvorfra der skulle være en gigantisk udsigt mod de helt store bjerge. Her er der dog den udfordring, at vejen derop undervejs rammer en højde på små 2400 meter, og i den højde er der i morgen frostvog sne, ikke godt for vores bil med sommerdæk. Vi venter derfor med den del til vejret bliver bedre, så i morgen kører vi til nogle huleklostre ved den Azerbadjanske grænse. 

Efter denne beslutning skrev Solveig blog, mens Peter gik ud for at finde byens fodboldstadion. Det mest interessante var dog en lillebitte forlystelsespark med en miniature rutschebane. Aftensmaden blev indtaget samme sted som den foregående aften, i dag i selskab med 8 georgiske mænd der holdt en “Supra”. Det er en georgisk tradition, hvor der spises en masse små retter, som alle er sat på bordet på én gang. Dertil drikkes vin i stride strømme, men først efter man har udbragt en skål og glasset tømmes hver gang. Bordet styres af en “tamanda”, som leder gæsterne gennem aftenens lange rækker af taler, og for ham gælder det om at holde sig forholdsvis ædruelig. Vores nabobord havde i hvert fald en fest, uden at de på nogen måde var forstyrrende, og på de to timer vi sad derinde fik de bragt 10 kander med vin ind. De sad der allerede da vi kom og også da vi gik, så hvor meget de har endt med at drikke, må vinguderne vide!!!

Lokal Kvevri vin fra en familie med det traditionelle georgiske efternavn...

Bønner, brød og vin

Peter ret var uovertruffet, kylling og hvidløgssauce