Aggerholms blog

 Dag 7 Så er vi klar i lufthavnen, næste etape venter. Men dog har selv en dag hvor hovedparten af tiden gik med transport budt på oplevelser. Således startede en ny riscyklus på Tepi Sawah, kl. meget tidligt ankom manden der står for Dewis rismarker, og begyndte med at gøre ris klar i et vandfyldt bassin. Da Lone & Eskild var tidligt oppe fik de set hvordan han gjorde risen klar. Lidtsenere ankom Dewi også, og så fik de forklaret hvad det var der skete, og hvor mange marker hun har. Noget overraskende regnes der ikke i hektar, eller kvadratmeter, men i risbundter. Dewi råder over nok marker til at kunne udplante 3 bundter ris. Vores morgenmad var atter lokal, men lidt mere morgenmads agtig end dagen forinden, hvilket ikke gjorde noget. Efter vi havde sat de lækre retter til livs ankom mr. Momon, og så var det tid til at betale for maden og tage afsked med de meget søde mennesker vi havde boet hos de sidste 3 dages tid.  Vi havde kun et stop på turen fra Wongaya Gede til K...

 Dag 6 Efter vi var flyttet ind i vores nye hytte var der lidtmindre naturlig larm i løbet af natten. Således var der mulighed for en god natssøvn, og det fik vi også. Dejligt at jetlaget endelig har forladt kroppen. Vi vågnede op til lyden af regn på taget, det lød ret vildt, men der er jo heller ikke isolering under taget som vi kender, så det var nu begrænset hvor meget vand der egentlig kom ned fra himlen. Under morgenmaden fik vi en glædelig nyhed, Christian var landet i god behold i Tokyo, og det er jo noget der glæder de gamle forældre. Efter en morgenmad der om ikke andet var farverig, slappede vi lidt af mens vi ventede på at regnen ophørte.  billedet af morgenmaden ligner jo mere et kagebord, så her kommer der en kort gennemagns. De brunekegler er af brune ris, og de smagte egentlig ok. Konsistensen var vel bedst beskrevet med ordet blævrende. De rouladelignende sager til venstre var sket ikke rouladeagtige i smagen, og var også af ris. De yin og yang agtige i m...

DAG 5 Peter og jeg havde fået værelset uden vægge, hvilket betød, at det var en lille hytte med tag, en endevæg og så var der ellers frit udsyn u over rismarkerne fra vores seng, hvor vi lå behageligt under myggenettet. Vi faldt i søvn til en kagofoni af lyde fra cikader, frøer og andre skabninger. Vi havde en god nattesøvn, det var behageligt køligt og så vågnede vi ved de utallige haner, der prøvede at overgå hinanden… Det er virkelig et dejligt sted, hvor jeg tror det perfekte, simple liv kan leves. Der er ingen urer, der stresser og hverdagen handler mest om de basale behov. Det er helt utroligt frodigt, hvor du end ser dig om, så er der frugter i alle afskygninger og jorden er også frugtbar og der dyrkes alskens lækre ting som smager helt anderledes fordi der er kommet nok varme og sol. Morgenmaden bestod af Lukis og Lak Lak som var nogle små pakker lavet af kolde, klistrede ris med revet kokos ovenpå. Dertil frisklavet, balinesiske kaffe med masser af bundfald.  Efter morgenm...

Dag 4   Efter vi havde clearet starttidspunktet med Mr. Momon burde vi have fået en god nats søvn. Men ak, jetlaget havde stadig lidt fat i os, og Peter havde svært ved at falde i søvn, måske hjulpet noget på vej af at AGF spillede første kamp i sæsonen 2023-2024. Heldigvis blev det til den forventede hjemmesejr, men kun med 1-0 hjemme mod oprykkerne fra Vejle. Vi havde aftalt at mødes med Mr. Momon kl. 8 uden foran Bumi Muwa, og det havde som naturlig konsekvens at morgenmad kl. 9 var mere end bare en postgang for sent. I stedet fik vi serveret kl. 7.30, og kunne derfor nå at være klar udenfor til aftalt tid. Vores første stop blev et af øens store hindutempler, Taman Ayun tempel,  hvor en af de lokale kongeslægter havde deres tempel. Vi var så heldige at der netop denne dag var gang i den, mange lokale var dresset op til bøn, og det var en fornøjelse at følge deres farverige færden rundt i tempelkomplekset. Selve tempelområdet var forbeholdt de troende, og var fint, for...

  Dag 3 Denne nat var ikke ligefrem præget af de bevidstløses søvn, så måske slap vi alligevel ikke helt så hurtigt over vores jet lag. Men klokken 01.00 lykkedes det os dog at falde i søvn lige indtil vi blev vækket af en værre larm, der lød som om beboerne oven på trampede rundt og flyttede på møblerne. Det var først da jeg hørte stemmer nede fra haven, jeg tænkte på aberne. Ganske rigtigt; for nu gik det op for mig, at der ikke bor nogen ovenpå, og da jeg lindede på gardinet, så jeg receptionisten stå og kigge op mod vores altan med sin slangebøsse i hånden. Jeg lod gardinet falde for igen, og så skyggen af en stor abe, der vandrede forbi mig kun adskilt af et tynde lag glas i terrassedøren. Det blev ikke til mere søvn for mit vedkommende, så jeg tog et brusebad og satte mig ud på terrassen med en kop kaffe og nød den stille morgen. Efter morgenmaden var vi klar til en gåtur til Campuhan Ridge Walk som er et stykke regnskov me risterrasser i udkanten af Ubud. Solen bagte ned og ...

 Vi havde bestilt morgenmad til kl. 9. Lidt af et sats, for vi gik tidligt i seng, men håbede på at jetlaget ville sørge for at vi kunne sove længe. Det viste sig at være godt set, Solveig vågnede lidt i kl. vækkeur (altså i dag kl. 9( og alle andre vågnede senere. Selv Eskild holdt sengen til efter kl. 8så ved morgenmaden var vi alle friske og i godt humør. Vi vågnede dog op til let regn, ikke lige hvad vi havde bestilt, men så længe det stopper igen er det jo ikke så slemt. Vores morgenmad var god, og derfor var det en glad flok der efterfølgende gik mod Ubuds monkey forest.  I skoven lever der en masse lang halede  makaker. Aberne er dygtige, og har naturligvis forlængst lært at turister er nemme ofre. Det er således forbudt at fodre dem, og også at spise inde i skoven. Vi kunne godt lide at være i skoven selvom vi ikke var de eneste gæster, på trods af de mange mennesker var det en super oplevelse, og at se på legesyge aber kan bare noget. Eskild oplevede endda at en ...