Rundt i Ubud

 Vi havde bestilt morgenmad til kl. 9. Lidt af et sats, for vi gik tidligt i seng, men håbede på at jetlaget ville sørge for at vi kunne sove længe. Det viste sig at være godt set, Solveig vågnede lidt i kl. vækkeur (altså i dag kl. 9( og alle andre vågnede senere. Selv Eskild holdt sengen til efter kl. 8så ved morgenmaden var vi alle friske og i godt humør. Vi vågnede dog op til let regn, ikke lige hvad vi havde bestilt, men så længe det stopper igen er det jo ikke så slemt. Vores morgenmad var god, og derfor var det en glad flok der efterfølgende gik mod Ubuds monkey forest.  I skoven lever der en masse lang halede  makaker. Aberne er dygtige, og har naturligvis forlængst lært at turister er nemme ofre. Det er således forbudt at fodre dem, og også at spise inde i skoven. Vi kunne godt lide at være i skoven selvom vi ikke var de eneste gæster, på trods af de mange mennesker var det en super oplevelse, og at se på legesyge aber kan bare noget. Eskild oplevede endda at en unge kom hen og legede med ham da han sad stille. Skoven er ikke stor, men den giver et lille indblik i hvilken regnskov der tidligere må have dækket øen.

Vi var vel i skoven i et par timer, og på den tid nåede vi hele vejen rundt. Til slut begyndte sulten at dukke op, og da der meget naturligt ikke er nogen restaurant inde i skoven måtte vi forlade de sjove aber og søge lykken ude i byen. Heldigvis skal man ikke bevæge sig mand skridt for at der dukker spisesteder op. Vi fik valgt et der reklamerede med udsigt over en rismark, og det viste sig at være et fint valg, udsigten var fantastisk, og maden var god. Det blev til 3 retter Mie goreng ayam, (stegte nudler med kylling) samt en gang pommes frittes til Eskild. Mens vi spiste nød vi udsigten, og var imponerede over roen der var så kort fra den meget trafikkerede vej udenfor.

Ubud er kendt som den kulturelle hovedstad på Bali, men også som et sted hvor mange livsstils turister valfarter til. Således er der ud over restauranter utallige massagesteder, samt yogamuligheder. Man kan hævde at der er noget for enhver smag. Området er nu atter tilbage efter Corona pandemien, der i den grad var en katastrofe for de lokale. Hovedindtægtskilden er turisme, og mængden af købekraftige turister der ankommer til øen hvert år er enormt. Flere år uden indtægter har sat deres spor, vi kan se det på stedet hvor vi bor, man har været i gang med et byggeri, men det står nu halvfærdigt uden aktivitet. Efter frokosten gik vi en omvej tilbage mod vores hotel, og kom forbi adskillige små hindu templer. Mange var lukkede, men heldigvis var lågerne på de fleste så lave at man kunne kigge ind. 

Ellers er Ubud ikke en arkitektonisk perle, mindre bygninger overalt, og præget af den voldsomme vækst turismen har betydet. Vejene er gode, men hvordan reglerne er er vi endnu ikke helt med på. Det lader til at nogle veje er ensrettede, i hvert fald for biler, for scooterne kører gladeligt i begge retninger. Efter at have gået en god tur rundt om byen kom vi tilbage til vores hotel, hvor en tur i poolen trak gevaldigt. Hotellets pool hører ikke til blandt de største, vi kan roligt oplyse at den ikke holder olympiske mål, men når vi var de eneste der benyttede den var den nu stor nok. Omkring den sad der en abeflok der ligesom vi havde forladt abeskoven, dem morede vi os med at betragte, og en hel del tyder på at det var gensidigt. I hvert fald sad der ofte nogen med blikket rettet mod de løjerlige skabninger der plaskede rundt i vandet.