Ris ris og atter ris
Dag 6
Efter vi var flyttet ind i vores nye hytte var der lidtmindre naturlig larm i løbet af natten. Således var der mulighed for en god natssøvn, og det fik vi også. Dejligt at jetlaget endelig har forladt kroppen. Vi vågnede op til lyden af regn på taget, det lød ret vildt, men der er jo heller ikke isolering under taget som vi kender, så det var nu begrænset hvor meget vand der egentlig kom ned fra himlen. Under morgenmaden fik vi en glædelig nyhed, Christian var landet i god behold i Tokyo, og det er jo noget der glæder de gamle forældre. Efter en morgenmad der om ikke andet var farverig, slappede vi lidt af mens vi ventede på at regnen ophørte.
billedet af morgenmaden ligner jo mere et kagebord, så her kommer der en kort gennemagns. De brunekegler er af brune ris, og de smagte egentlig ok. Konsistensen var vel bedst beskrevet med ordet blævrende. De rouladelignende sager til venstre var sket ikke rouladeagtige i smagen, og var også af ris. De yin og yang agtige i midten var ikke af ris, men af kokos, og var ifølge Peter ok, mens resten af selskabet vendte tommelfingeren ned. De to kager agtige ting var som de ser ud, søde og burde ifølge Peter ikke være at finde til en morgenmad.
Vi ville nemlig gå ned til nogle rismarker der skulle være flotte, tæt på, og endnu ret ukendte. Turen derned var kun ca. 2,5 kilometer, men bød alligevel på smuk udsigt samt over 100 højdemeter. Rismarkerne var flotte, det svang sig langs skråningerne og var som vi havde håbet på. Da vi ankom dertil brød solenogså igennem skyerne, og det kunne ses på billederne, de mange farvenuancer kom rigtigt til deres ret når solen ramte skråningerne. På vejen tilbage gik vi ad en lidt anden vej, for det var vores hensigt at gå til samme spisested vi havde besøgt dagen inden. Vi var så heldige at tidspunktet passede med at børnene gik hjem fra skole. Her blev det klart at balineserne der har lidt penge bruger nogen af disse for at undgå at deres børn skal gå ret langt. Vi blev således passeret af et væld af scootere med skolebørn bagpå. Nogle børn var heldigvis til fods, og vi fik lov til at tage billeder af dem samt nogle der legede inde på deres grund. Nok var rismarkerne flotte, med den største oplevelse var nu alligevel de mennesker vi mødte.
Da vi ankom til landsbyen blev der straks gjort klar til os på Warung 541, og vi satte os naturligvis. Vi fik lige tjekket om der var kommet nye retter på menu kortet, men nej, det var stadigvæk de samme 4 retter vi havde haft muligheden for at vælge dagen før, det betød så at Eskild atter gang måtte kigge langt efter pommes frites, men måtte tage til takke med almindelige kogte ris. Peter var eventyrlysten og bestilte Tipat Cantok, noget kylling og Peanutsauce skulle det vise sig, mens Lone og Solveig atter valgte klassikeren Nasi goreng. Det varede lidt længere denne gang inden vi fik serveret, Peters peanutsauce tog lidt tid at tilberede. Som dagen før smagte maden godt, Eskild bestilte også en mærkelig mangodrik, noget pulver der blev rørt op i vand, første mundfuld smagte fortræffeligt, men ak, de næste overbeviste ingen, så det endte som så mange gange før med at Peter agerede skraldespand.
Fra restauranten var der udsigt til et par vejside madboder, i byen var der et andet liv en dagen før, for der var ifølge Dewi var der en stor ceremoni i landsbyens tempel, og det kan jo forklare at der var mennesker i smukke lokale kostumer, og liv ekstra boder i forhold til dagen før.
Vel tilbage på Tepi Sawah slappede vi af med kortspil, Eskild viste sig atter at være en ganske habil uno-spiller, mens Peter fik mulighed for at bevise at han faktisk er en ganske god taber. Senere udnyttede Lone og Solveig muligheden for at få massage på stedet, og efter den var veloverstået hjalp Lone og Eskild kokken med aftenens menu, der helt naturligt også inkluderede en gang ris. En helt igennem super sidste dag her på Tepi Sawah eco Lodge går nu til ende.
Kommentarer