Tanden og templet

DAG 5

Peter og jeg havde fået værelset uden vægge, hvilket betød, at det var en lille hytte med tag, en endevæg og så var der ellers frit udsyn u over rismarkerne fra vores seng, hvor vi lå behageligt under myggenettet. Vi faldt i søvn til en kagofoni af lyde fra cikader, frøer og andre skabninger. Vi havde en god nattesøvn, det var behageligt køligt og så vågnede vi ved de utallige haner, der prøvede at overgå hinanden… Det er virkelig et dejligt sted, hvor jeg tror det perfekte, simple liv kan leves. Der er ingen urer, der stresser og hverdagen handler mest om de basale behov. Det er helt utroligt frodigt, hvor du end ser dig om, så er der frugter i alle afskygninger og jorden er også frugtbar og der dyrkes alskens lækre ting som smager helt anderledes fordi der er kommet nok varme og sol.

Morgenmaden bestod af Lukis og Lak Lak som var nogle små pakker lavet af kolde, klistrede ris med revet kokos ovenpå. Dertil frisklavet, balinesiske kaffe med masser af bundfald. 

Efter morgenmaden besluttede vi os for at gå ind til landsbyen og se templet. Det var en gåtur på cirka en halv time gennem en frodig, grøn og fugtig regnskov – det er varmt som i meget varmt, når solen er fremme, men når skyerne er trukket op foran solen, er det behageligt. Eskild øvede sig undervejs i at skyde appelsiner ned med en pind indtil vi fandt ud af, at det ikke var appelsiner… Da vi nåede frem til templet og skulle til at betale, var forundringen stor, da billetmanden spurgte, hvor gammel Eskild var.. “Almost 6” svarede jeg, hvorefter han spurgte, om han havde tabt sin første tand. Sikke et spørgsmål – jeg tog tælling og spurgte Lone, men det havde han ikke, og så måtte han derfor ikke komme med ind i templet!! NÅ, så måtte vi nøjes med to billetter og Lone og Eskild måtte sidde udenfor og vente. Peter og jeg fik nogle gevandter på, så vi opfyldte dress coden til hindutempler, og vi begav os på vej. Templet myldrede med mennesker, som var i gang med at forberede små offerskåle til guderne. Vi gik rundt en halv times tid og iagttog de forskellige skikke og bygningsværker.

Da vi var færdige med tempelbesigtigelsen gik vi mod landsbyen for at finde et af de to frokoststeder, der var at vælge mellem. Det blev til Warung 451 som ikke overraskende kunne tilbyde Nasi Goreng (ris med grøntsager) - Eskild fik en portion kogte, hvide ris, og vi spiste alle op. Herefter gik vi på "shopping" i de små butikker for at finde lidt snacks - Eskild kiggedeinteresseret på en mand, der sad med en stor frugt uden for den lokale Q8 - han blev tilbudt en smagsprøve, men efter at have lugtet til frugten havde han fået nok. Da vi kom tilbage til vores Lodge  sad vi på terrassen, hvor vores værtinde Dewi havde besøg af nogle lokale børn, der gerne ville lære engelsk, så vi deltog i hjemmeskolen og Peter blev interviewet på engelsk. Vi udvekslede informationer om skolesystemet, lønniveau og vilkårene under Corona-tiden og pludselig var eftermiddagen omme og vi fik den sidste time til at gå med Uno, hvor Peter desværre løb med de fleste sejre - I kan selv gætte, hvor ulidelig han blev:-)

Vi nåede også at få en facetime med Ingeborg, som har det godt i Århus, og så fik vi skrevet med Christian, som i dag tager afsted til Japan - i skrivende stund har han netop meddelt, at de er mellemlandet i Istanbul Lufthavn, så nu er hans Asiens-eventyr også ved at begynde.