Greenwich.


Vores sidste dag startede med at finde ud af hvor bussen der skulle tage os tilbage til Stansted airport. Det lyder som en ret let opgave at finde ud af, men det stressede os nu alligevel lidt. Da vi endelig havde fundet det rette sted tæt på Baker street underground station fik vi en god morgenmad på en cafe. Symptomatisk for situationen i London var der ingen englændere der arbejdede på cafeen, de 2 servitricer talte engelsk med kunderne og italiensk med hinanden.

Fra Baker Street tog vi til Themsen hvor vi så det imponerende pariserhjul London Eye, stort, flot og mega dyrt at komme op i, så det sprang vi over. I stedet tog vi the underground mod Greenwich, en London forstad, der især en kendt for at være hjemsted for 0 medianen. undervejs passerede vi Canary Wharf, et nybygget finans distrikt, her sprang der en bombe da Peter boede i England tilbage i 1996.

Greenwich viste sig at indeholde mere end bare observatoriet, her var også den tidligere indehaver at the blue ribbons, Cutty sark, der lå i en tørdok. Byen husede tidlige en stor søofficer skole, nu omdannet til et kæmpe museum, det havde vi desværre ikke tid til at se.





Observatoriet var tidligere en gratis attraktion, nu, da det er blevet betydeligt lettere at komme til Greenwich opkræves der 9.50 pund for at kunne stå på 0 medianen, ret dyrt !!!! (og for os lidt for meget, så vi nøjedes med at se den udefra.)



Fra Greenwich skyndte vi os tilbage mod midtbyen, spiste frokost på Charing Cross road, hvor vi i en af de talrige boghandlere fik købt en del bøger, ikke mindst om Australien, vores store projekt for sommeren 2017.





kl 15.45 tog vi så bussen mod Stansted, hvorfra Ryanair fløj os til Billund, en super tur var slut.






Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere