London Calling


Fredag efter aftensmad kørte vi til Billund, tog flyet til Stansted airport hvor vi ankom ret sent. Efter lidt problemer var vi på vores hotel kl 01 am, trætte og udmattede vaklede vi i seng. 

Næste morgen nød vi en overraskende god morgenmad på hotellet, vi fandt derefter bussen fra stansede mod London, den kostede kun 20 £ for os alle 3, det skulle så blive sidste gang vi kunne glæde os over en rimelig pris.

Vi ankom til Victoria station i London, tog straks undergrundsbanen hen til Kings cross hvor Harry Potter vanviddet har skabt en turist attraktion med perron 9 tre fjerdedele. 




Herfra mod Tower, Dog først frokost tæt på London bridge, hvorfra vi langs Themsen nærmede os Tower castle og Tower bridge. Fra bussen havde Solveig købt billetter til Tower, fint at kunne styre uden om billet køen, dog var den længste kø den for at komme ind, og den slap vi ikke for.
Tower castle var klart et besøg værd, vi så en stor del af det, her i blandt udstillingen med kronjuvelerne.





Efter Tower castle gik vi over Tower bridge og tilbage mod London bridge på sydsiden at Themsen, hvorfra var deres sublim udsigt mod Tower og den moderne skyline. Vi kom også forbi HMS  Belfast, men Peter kunne ikke lokke familien med.






Sidste sightseeing highlight var Westminster abbey og parlamentsbygningen med Big ben, faktisk en af grundene til at vi overhovedet tog til London.
Aftensmaden blev indtaget tæt på hotellet på en brasiliansk restaurant, fremragende mad og en super sjov oplevelse.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag