Ella
Efter en 6 timers tur i den offentlige bus fra Weligama til Ella, stiger vi ud på den hektiske hovedgade, der går tværs igennem byen. Efter at have smidt vores rygsække af i vores guesthouse, går vi ned i byen for at spise. Her får jeg en Chicken Curry og Kayla for en lokal ret, Kothu, som består af en masse grøntsager, æg og kylling hakket sammen.
Første hele dag i Ella, gik med at sidde på en café inde i byen, da det simpelthen ikke ville stoppe med at regne. Da det endelig klarer lidt op, begiver vi os ned til den velkendte Nine Arches Bridge. Broen er flot placeret i bjerglandskabet og med dens lette bugening, ser den helt fantastisk ud. Stedet vrimledede med turister fra nær og fjern og da vi havde gået hen over broen, gad vi ikke se på de mange mennesker der tog billeder af hinanden og vi besluttede os for at tage hjem.
Anden dag gik vi afsted efter morgenmaden. Vi havde bestemt os for at bestige Ella Rock, som er et bjerg, der ligger lidt udenfor byen. Med dejlig solskin, gik vi langs togskinnerne for at komme hen til rutens start. På vejen kom der os et tog i møde og vi så passagererne læne sig ud af toget, som man går her i Sri Lanka. Vi drejede ned ad en lille sti efter at en ældre dame havde fortalt os at det var vejen til Ella Rock og efter et par tips fra andre guider, troede vi at vi havde fundet den rigtige vej. Men telefonen viste godt nok en anden vej. Så uden helt at stole på de lokale, gik vi op ad en stejl bakke og med lidt held fandt vi da også vejen hen til den rigtige sti. Det viste sig senere at man kunne have gået mange veje. Derefter gik vi igennem flotte teplantager, som senere blev til skov, inden vi efter mange anstrengelser nåede toppen. Her betalte vi en lille sum penge for at komme helt op på toppen. Inden nedstigningen, gik vi hen til et lille buddhistisk skrin, hvorefter vi gik hjemad.
Om aftenen havde vi meldt os til et madlavningskursus hos en af de lokale restauranter. Vi blev sammen med 6 andre, to tyskere, to hollændere og to australiere, læsset om bag i noget alla en militærvogn og så blev vi ellers kørt ud i ingentingen. Da vi kørte ned ad en grusvej, kunne vi heldigvis se andre mennesker der ventede på at komme hjem, da de lige havde været til kurset. Så vi var heldigvis blevet kørt det rigtige sted hen. Vi blev modtaget af en meget energisk mand, hvorefter vi fik en lille introduktion før vi gik igang. Han forklarede os om, hvordan de tilbereder ris og viste os de forskellige ingredienser, som alle var helt friske, der blev ikke brugt nogle færdigprodukter. Det gik da også op for os, da de stak os en kokosnød i den hånd og en stor sabel i den anden hånd og sagde at vi nu skalle lave kokosmælk. Vi gav kokosnøden nogle ordentlige dask med sablen indtil den knækkede. Da vandet var løbet fra, gik vi hen til en stor borehøvl og så skulle vi hver især udhøvle vores kokosnød. Det udhøvlede kokoskød, blev så stoppet i en blender med varmt vand og efter at blive siet, havde vi frisk kokosmælk. Det blev gentaget engang mere med samme kokoskød, så man havde den første mælk med masser af smag og den anden mælk, der kunne bruges til at bage eller lignende.
Hele menuen stod på 6 forskellige currys: aubergine, ananas, banan, dhal, okra og græskar. Dertil lavede vi roty, som er en pita agtig ting lavet med kokus og til dessert fik vi banan friteret i dej med vanilje is.
Sidste dag i Ella, brugte vi til at bestige Little Adams Peak. Vi gik igen i bragende solskin, hvilket gjorde det lidt hårdere, men udsigten over bjerglandskabet var fantastisk. Efter lidt problemer med at finde den rigtige vej, var vi på rette kurs igen og nød den flotte udsigt oppe på toppen før vi gik ned igen.
Om aftenen sluttede vi af på samme restaurant, som vi havde vores madlavningskursus, (deres restaurant lå inde i byen), hvor jeg fik en chicken cheese Kotthu og Kayla fik en Chicken Kotthu. Så sluttede vi det hele af med en banana chocolate rotty.
Idag er vi taget med toget fra Ella til Kandy. Efter en lidt stressende morgen er vi heldigvis godt ankommet. Vi blev lidt pressede da vi stod med rygsækken på udenfor vores guesthouse og sagde bye-bye og hun så, så lidt undrende ud. Vi havde ikke betalt endnu og selvfølgelig tog de kun imod kontanter. Så vi blev ret pressede. Vi havde 20 minutter til toget kørte. Så vi spurgte hende om hun ikke kunne komme med hen til stationen så vi kunne hæve pengene der og give hende pengene. Den var hun med på og skyndte sig op for at vække hendes mand som kom halvt sovende ned ad trapperne og selv havde hun skiftet til en kjole, (manden kun iført sit sovetøj). Vi kørte med dem ind til byen og de valgte selvfølgelig den bank længst væk og jeg skyndte mig ind for at hæve penge. Automaten fungerede selvfølgelig ikke og jeg kigger ned på uret, 10 minutter tilbage. Jeg spørger venligt manden der står i kø til den anden automat om jeg må gå foran, det måtte jeg heldigvis gerne. Heldigvis får jeg pengene her og med 5 minutter tilbage da jeg sidder i bilen, kører vi hen til stationen. Da vi ankommer er der kun 2 minutter til toget afgør og den venlige familie afslår de ekstra penge jeg rækker dem for omstændighederne og vi får sagt farvel. Så skynder vi os ind på banegården og ser heldigvis at der var mange andre der også ventede, vi nåede det!!!
Det var som om vi havde glemt at vi var kommet til Asien og selvfølgelig kom toget en halvtime for sent. Så vi fik pulsen ned på banegården imens vi ventede på toget.
Hvis i har lyst til at læse lidt mere fra de forhenværende ture, så har jeg skrevet et indlæg om vores tur til Indien og jeg har tilføjet billeder til indlægget om Cape Town.
I skal blot søge følgende inde på bloggen:
Cape Town : 11.01.2024
Og
En dag i Delhi : 23.09.2023
Kommentarer