Aggerholms blog

Sidste weekend inden juleferien har været en dovne weekend. Vi har ikke haft de vilde planer, og derfor har det været muligt at slappe af til den store guldmedalje. Vi har været udenfor døren, men vejret har ikke indbudt til lange gåture. Let regn har afvekslet med slagregn, så det har ikke været behageligt at opholde for længe udenfor. Lørdag udnyttede vi hvad vi troede var en periode med rimeligt vejr til at tage ned i gågaden, men ak, efter en enkelt solstråle startede regnen igen, og efter at vi havde gjort vores indkøb tog vi uden punch tilbage til vores varme hus. Søndag startede med elendigt vejr, regn og rusk er bare ikke vores favorit. Vi trodsede dog elementerne og tog til super brugseniPadborg, her var der gåtur med en god præmie. Alle der deltog på de 4 kilometer ville modtage et gavekort på 5 stykker højt belagt fredags smørrebrød. Vi mødte adskillige fra vores tid i Kruså, og på trods af vejret blev det en god oplevelse sammen med ca. 100 andre fremmødte. Vel hjemme ige...

2 ord der i øjeblikket fylder en del i den danske debat. Denne weekend indeholder dog begge begreber. Først og fremmest er vi gået ind i vinter månederne, men samtidig er det 1 søndag i advent, hvilket trækker i retning af julen. Julen er i det hele taget noget der deler vandene her i hjemmet. For Peter er det ikke ligefrem yndlingsmåneden, mens det for resten af husstanden er en tid der kalder på søde forventninger. Vi har fået pyntet noget op til jul, og Solveig har fået lavet et hjemmelavet juletræ igen i år. Hyggeligt ser det indtil videre ud, men Peter frygter at det kun er begyndelsen på en umådeholden pynten op. På marken ved vores hus er det atter dyr der vandrer rundt. Før første gang har vi nu en fåreflok rendende. Dyrerne ser tilfredse ud, grønt græs er der nok af, og flokken kan vandre på et ret stort areal. Dejligt at der er noget at kigge på. Weekenden har været rolig, Lørdag bød på en gåtur ved Kruså, samt et besøg på det årlige julemarked i Harrislee. Søndag ska...

Turen til Kosovo gav os svar på op til flere spørgsmål. Det første spørgsmål kunne være, Kan man have en god ferie i Prishtina? Svaret er et klart JA, ikke sådan at forstå at vi var blæst bagover af byen som sådan, men stemningen i byen var positiv, og vi blev mødt af megen hjælpsomhed undervejs. Vi fandt nogle gode, spændende og meget billige spisesteder, så på den kulinariske front blev vi endog meget positivt overraskede. Så på trods af de manglende seværdigheder havde vi en spændende tur til en destination der ikke ser mange turister. Andet fokus punkt må være konflikten mellem Serbere og Albanere. På overfladen virker alt roligt, og bevæger man sig kun rundt i Prishtina bemærker man ikke af der overhovedet er spændinger. Man skal dog ikke langt udenfor hovedstaden før man med åbne øjne bør kunne se at det er en splittet nation. I landsbyen Gracanica var der således både Kyrilliske bogstaver samt Serbiske flag. Vi så også KFOR soldater fra Slovenien derude. For der er der en Serbi...

Vores programpunkts anker på sidste-dagen var bjørne-reservatet lidt uden for Prishtina. For at komme derud måtte vi først begive os til busstationen, små 3 kilometer fra vores bolig. Vejen derhen gik forbi byens største kirke, en ret nybygget katolsk kirke. Lidt kuriøst at netop en katolsk kirke er den største sakrale bygning i byen, der er nemlig næsten ingen lokale katolikker. Men lige så tankevækkende, at den serbiske kirke står ufærdig og bliver brugt som offentligt toilet... Da vi ankom til busstationen tog det os lidt tid at finde den rigtige bus. Som så ofte før på turen var det ikke den første vi spurgte, der kunne engelsk, men heldigvis var hjælpen heller ikke her langt væk. En yngre mand talte fint engelsk, og han viste sig at være konduktøren på den bus vi skulle med. Heldigt nok, for han sørgede for at vi kom af det rette sted. Busturen bragte os ud af byen og op i nogle små bjerge. Undervejs passerede vi den lille by Grajanica, hver serberne er i flertal. Her ligge...

Europas nyeste land, Kosovo med hovedstaden Pristhina byder på grim og bastant østeuropæisk arkitektur, men også på mange hyggelige cafeer med lækker mad til små priser. Vi havde en hyggelig morgenstund i lejligheden og skiftedes til at underholde Eskild, som var stået op tyve minutter i fem... så kunne Lone nemlig også få en lur og vi hyggede os med Peter Plys. Klokken 9.30 var alle mand så klar til at gå ned i lejlighedens tilhørende café og få morgenmad, som var inkluderet i værelsesprisen. Den bestod af kaffe, juice og en crossaint med marmelade.  Derefter gik vi ud i byen og oplevede dens liv. Man vil helt sikkert anskaffe sig en klapvogn med lufthjul, hvis man boede her, for deres fortov er mildest talt hullede og vejene også, der er høje kantsten og parkerede biler på kryds og tværs så man skal sno sig for at komme rundt.Vi fandt en hyggelig gade, hvor der ikke kørte biler og vi kiggede lidt på butikkerne, der er ikke meget som frister i dem, det er tydeligt at ind...

I skrivende stund befinder vi os i Kosovos hovedstad Prishtina. Vejen herned er gået over København og Wien. Det var underligt nok sværest at komme til København. Dels måtte vi hente familiens kloge hoved i Haderslev, hvor Solveig var til vejledning. Dels var storebæltsbroen spærret i flere timer, og efterfølgende var der massiv forsinkelse, så ankomsten til Vanløse blev 3 timer senere end forventet. Vi ankom ved 22 tiden om aftenen, og det er da ingen sag at gå sent i seng når næste dags tidsplan siger at metrotoget fra Vanløse man skal satse på afgår kl 04.54! Nu er det jo ikke sådan at der ikke kan være gode oplevelser når der sker noget uventet. Således lykkedes det Peter at gense Langeskov hallerne hvor han helt tilbage i 1980èrne spillede bordtennis. I hallerne fik vi en kom kaffe mens vi ventede på nyheden om at broen var blevet genåbnet. I Langeskov-hallen var de røde løber rullet ud, vi udnyttede muligheden for at føle os som VIP personer. Ved Lone i Vanløse var der red...

Vi har øvet os i denne weekend, Øvet os i at kigge væk fra uret, og på at gøre så lidt som muligt så langsomt som det kunne lade sig gøre. Tid er vigtig, og nogle gange har man næsten følelsen af vild luksus, når tiden ikke bare slår til eller opleves som værende rigelig. Af og til kan man næsten komme i den situation at man har følelsen af at have mere tid end man har brug for. Det er ikke det samme som at have for meget tid, men at have tid som man kan sløse lidt med uden at det går ud over noget vigtigt. Så sandelig en weekend, med mere tid end vi havde brug for til at nå skal-opgaverne med overskud og ikke mindst ro til at sløse lidt med den ellers dyrebare tid. På sin vis har rammerne jo også været perfekte, idet tidsomstillingen gav en ekstra time at udfolde sig på. Efter vores hårde rejseprogram i efterårsferien havde vi en rolig weekend på programmet, og vi fulgte planlægningen. I et roligt tempo har vi således nået at lave lidt julegaver, gøre bil klar til vinteren, samt fået...

Vi satsede på en tidlig start dag vi gerne ville se den blå moske ved åbningstiden kl.9 Gårdsdagens succes med at besøge Hagia Sofia mod slutningen af åbningstiden havde givet blod på tanden, og vi håbede på samme held ved at være tidligt på den. Planen faldt sammen allerede ved morgenmaden. Fredag er jo helligdag i den muslimske verden, og derfor kunne ikke troende først betræde helligdommen ved 14 tiden. Altså stod vi med megen tid på hånden, men Peter havde en plan. En tur med sporvogn ud til den gamle romerske bymur, og efterfølgende en færge fra det gyldne horn over til asien siden. Alt sammen burde kunne klares med vores Istanbul kort, idet der er tale om offentlig transport. Først skulle vi gå lidt hen til sporvognen, men hvad, det har vi jo prøvet før på denne tur, så fulde af godt humør vandrede vi afsted lidt over kl. 9 Vi ankom til muren med sporvognen tæt på stedet hvor muren blev gennembrudt tilbage i 1453 og det Byzantinske kejserrige gik under. Muren er velbevaret, ...