Discount cruise mellem 2 verdensdele.

Vi satsede på en tidlig start dag vi gerne ville se den blå moske ved åbningstiden kl.9
Gårdsdagens succes med at besøge Hagia Sofia mod slutningen af åbningstiden havde givet blod på tanden, og vi håbede på samme held ved at være tidligt på den. Planen faldt sammen allerede ved morgenmaden. Fredag er jo helligdag i den muslimske verden, og derfor kunne ikke troende først betræde helligdommen ved 14 tiden. Altså stod vi med megen tid på hånden, men Peter havde en plan. En tur med sporvogn ud til den gamle romerske bymur, og efterfølgende en færge fra det gyldne horn over til asien siden. Alt sammen burde kunne klares med vores Istanbul kort, idet der er tale om offentlig transport. Først skulle vi gå lidt hen til sporvognen, men hvad, det har vi jo prøvet før på denne tur, så fulde af godt humør vandrede vi afsted lidt over kl. 9
Vi ankom til muren med sporvognen tæt på stedet hvor muren blev gennembrudt tilbage i 1453 og det Byzantinske kejserrige gik under. Muren er velbevaret, og vi gik langs den ned mod det gyldne horn, den fremragende naturhavn der blev grundlaget for byens succes. Det var især for peter en stor oplevelse at se muren med de mange tårne, på ydersiden er der ikke bygget op ad den, så man kan få en fornemmelse af den udfordring en belejringshær har stået overfor.

Efter 4 kilometers vandring ankom vi til vandet, og efter endnu lidt spadserer også til en mole hvorfra en af de offentlige færger afgik. Her kunne vi bruge Istanbul kortet, og for den nette sum af 2,30 kroner per person gik vi ombord på et fartøj der med flere stop første os over på den asiatiske side af Bosporus strædet.

Her valgte vi en restaurant med en meget højt hævet terrasse, i den tro at vi kunne få frokost serveret. Det var også muligt, men først efter en halv times ventetid kunne de tage imod bestillingen på grund af fredagsbønnen. Så har man da oplevet det med. På terrassen nød vi den imponerende udsigt, og samlede appetit. Maden viste sig at være både god og rigelig, og i betragtning af at der havde opbygget sig lidt af en pukkel til køkkenet i den halve time hvor der ikke blev modtaget bestillinger kom maden særdeles hurtigt.

Siden slentrede vi mod syd, og kom forbi maiden`s tower, smukt beliggende op en lille ø ude i strædet. Her blev deri følge yngstemanden taget lige lovlig mange billeder. Kaffe blev der også tid til, Christian følte at kun den dyreste, en barista special til 27 lira var god nok til ham, og respekt for valget, for den var helt og aldeles fremragende!

Sejlturen tilbage løb underligt nok op i 3 kroner, og såledeshavde vi sejlet rundt mellem Europa og Asien tur - retur for lidt over 5 kroner per person, rørende billigt, og klart mindre end hveden turbåd ville have kostet. Det var receptionisten på hotellet der havde anbefalet denne løsning, og det er vi ham meget taknemlige for.
Vel tilbage i Europa ankom vi lige præcis som den blå moske åbnede op vrikke troende efter eftermiddagsbønnen,  så vi gik stort set lige ind. Desværre er den ved at blive renoveret indvendig, og det tog en her del af oplevelsen. Vi kunne dog godt fornemme at den indvendigt er særdeles smukt udsmykket.

Mægtige Hagia Sofia. For Peter gik en gammel drøm i opfyldelse.

En sidekuppel i den blå moske. Helt igennem imponerende smukt det håndværkerne kunne i svundne tider.

Efter moske besøget gik Christian hen på hotellet, mens vi gamle gik ned forat nyde udsigten over marmare havet bag vores lille hyggelige hotel. Her kom vi også forbi en restaurant hvor vi endte med at spise feriens sidste måltid, sjovt nok samtidig med at vi drak feriens første øl!

 Er der ingen kunder der hvor man er, må man i stedet være der hvor kunderne er. En mand med sin mobile butik.