På tur igen

I skrivende stund befinder vi os i Kosovos hovedstad Prishtina. Vejen herned er gået over København og Wien. Det var underligt nok sværest at komme til København. Dels måtte vi hente familiens kloge hoved i Haderslev, hvor Solveig var til vejledning. Dels var storebæltsbroen spærret i flere timer, og efterfølgende var der massiv forsinkelse, så ankomsten til Vanløse blev 3 timer senere end forventet. Vi ankom ved 22 tiden om aftenen, og det er da ingen sag at gå sent i seng når næste dags tidsplan siger at metrotoget fra Vanløse man skal satse på afgår kl 04.54!

Nu er det jo ikke sådan at der ikke kan være gode oplevelser når der sker noget uventet. Således lykkedes det Peter at gense Langeskov hallerne hvor han helt tilbage i 1980èrne spillede bordtennis. I hallerne fik vi en kom kaffe mens vi ventede på nyheden om at broen var blevet genåbnet.
I Langeskov-hallen var de røde løber rullet ud, vi udnyttede muligheden for at føle os som VIP personer.

Ved Lone i Vanløse var der redt op efter alle kunstens regeler, så på trods af det utaknemmelige tidspunkt vi tog metroen på fik vi alligevel en rimelig søvn.

I Kastrup lufthavn havde vi lidt problemer med den medbragte klapvogn, det var ikke alle lufthavnens medarbejdere der på trods af kategoriske udmeldinger var lige godt inde i regler for klapvogne. Vi endte med at få den tjekket ind som bagage, og dermed så vi den først igen i Prishtinas lille lufthavn.

Alt I alt klarede Austrian airlines turen uden problmer, vi fløj stort set til tiden, og der var overraskende god plads til benene, især på ruten fra København til Wien. Forplejningen bestod af kaffe og juice samt en lille snack, helt klart godkendt. 

I Prishtinas lufthavn fik vi lidt at spise, og fandt derefter bussen der kørte os ind i midten af det lille lands hovedstad. Vi blev sat af ved universitetet, her stod de unge og smarte og talte sammen foran nedslidte bygninger, bare på vores lille tur hen til lejligheden blev det åbenbart at vi ikke er i et rigt land. Fortovene var heller ikke gearede til en rejseklapvogn, så ujævne og hullede som de fremstod. Her kan der bruges mange penge inden landet når op på bare noget der ligner vestlig standart. 

Da lejligheden var taget i øjesyn begav vi os ud i byen for at finde et sted at spise. Vi gik til den ret lille gamle bydel, hvor nogle osmanniske moskeer pyntede gevaldigt i et ellers ret trist bybillede. Vores aftensmad var derimod alt andet end trist, vi valgte en af byens bedre restauranter ved navn Liburnia, hvor maden var særdeles velsmagende. Alt i alt en god start på vores ophold i Kosovo