Opslag

Viser opslag fra august, 2015

Ved Rendbjerg.

Billede
Nogle venner fra Skive har købt sommerhus ved Rendbjerg. Peter var på besøg lørdag d. 29/8 Vejret var godt, solskin og behagelig temperatur, lidt vind nede ved vandet, men det var nu mere behageligt end generende. Rendbjerg er et smukt beliggende lille sommerhus område ved Flensborg fjord, absolut et dejligt sted, det stadig bærer vidnesbyrd om tidligere tiders teglværksindustri.

Med M/S Möwe på tur.

Billede
Fredag efter planlægningsdagen på Gustav Johannsenskolen var lærerkollegiet på udflugt med det lille skib M/S Möwe. Turen gik rundt om Okseøerne, undervejs blev der snakket lystigt, generelt var vejret med os, dog blev det til en enkelt heftig regnbyge. Efter sejladsen grillede vi på skolen. Alt i alt en hyggelig start på det nye skoleår.

Hamburger Hallig.

Billede
Den sidste mandag i Peters sommerferie. Solveig var allerede startet på at arbejde. Sammen med de andre fra kontoret tog vi om aftenen ud til kroen på Hamburger Hallig. her fik vi særdeles god mad, i godt selskab. Da vi kom var der ret lavvandet, og da vi gik var højvandet på vej ind. Luften var rimelig klar, så det var en fin udsigt mod Nordstrandischmoor.

Hjemme igen

Billede
Vi spiste en fremragende morgenmad på Van der Valk i Leiden, tog ind for at se Corpus, det var absolut værd at se, heldigvis, for vi havde ofret en del for at få det til at lykkes. Corpus omhandler menneskekroppen, og er klart et besøg værd hvis man er på de kanter (området vest for Amsterdam) Efter Corpus kørte vi hjem, dejlig ferie, og dejligt at være hjemme igen. Majsen på marken bag vores hus er vokset gevaldigt i de 16 dage vi var væk.

Moving day

Billede
Fredag var der afgang fra Leeds. vi kørte på lykke og fromme mod færgehavnen i Dover, undervejs var der meget vejarbejde. Hastighedsbegrænsningen var mange steder 50 miles pr time, hvilket er det samme som 80 km/t af samme grund tog det lang tid at nå det sydlige england. Vel ankommet til Dover var vi glade for at vi ikke havde valgt tunnellen, her var der på grund af at en immigrant var blevet set i tunnellen 4,5 timers ventetid. Ved færgen kom vi med 1 time og 20 minutter efter vi var ankommet til terminalen. Vejret var godt, og udsejlingen fra færgehavnen bød på et fornemt vu mod de sagnomspundne hvide klipper. Ved indsejlingen til Calais så vi Cap blanc nez hvor vi havde vandret 14 dage før, også fra vandsiden var området flot. Efter landgangen gik det mod Leiden, alt gik godt indtil Antwerpen hvor vi spildte 50 minutter i en kø.

På tur i Yorkshire dales

Billede
Torsdag. Vores sidste hele dag var solveigs dag. Vi kørte ud i Yorkshire dales hvor Solveig havde fundet en have vi skulle se.  Haven var smuk, og det var vejer ud til haven også. Haven Var en privat mands værk, beliggende på et meget kuperet område. Efter de mange planter fik vi lidt at drikke, inden vi begav os videre mod Bolton abbey, en kloster ruin smukt belliggende ved en lille flod. Her var der lavet nogle trædesten over floden, Solveig og christian gitovet og klarede turen, så heldige var det ikke alle der var. Sidste punkt på turen var ripplehead viadukten, et imponerende bygningsværk kendt fra Harry Potter filmene.