Bayeux


Lørdag. 
Vi spiste en lækker morgenmad på de Irske restaurant der er tilknyttet Onderbergen. Herefter tog vi afsted mod Calais, fremme ved kysten så vi dels det smukke vand, dels de hvide klippe ved Dover i det fjerne, med engelsk radio gik turen bare derud af. Vi kørte af motorvejen og stoppede bilen ved Cap Blanc Nez hvor vi vandrede op på toppen, stolte 110 højdemeter, en barsk oplevelse efter det ekstremt flade landskab i Flandern.  Cap Blanc Nez var kraftigt befæstet af tyskerne under 2. Verdenskrig, og der var endnu mange bunkers og granatkratere i området.
Herefter tog vi også Cap Gris Nez med, også her, og på vejen derhen var der efterladenskaber fra krigen. Fra Cap Gris Nez er der "kun" 28 km over kanalen til England.
Efter Gris Nez tog vi den hurtige rute mod Normandiet, den obligatoriske forbandelse af franskmændenes organisationstalent udgød vi ved pont normandie, kø i 50 minutter for at betale for at køre over broen! Fedt, hvis der så endda havde været meget trafik måskeforståeligt, men det var der ikke, utroligt at den slags kan forekomme i 2015.
Herefter ingen problemer, ved Caen kørte vi ud til kysten, kørte langs med denne mod arromances hvor port Winston var at se, dog må vi være kommet mens der har været relativt højvandet, idet vandet gik helt ind. Derfor var det lidt begrænset hvad der var synligt af de elers velbevarede mulberrys.
Vi fandt let hotellet i bayeux, og gik straks ind for at finde en restaurant. Dette viste sig at være svært, ikke på grund af mangel på restauranter, thi dem var der masser af, men på grund af at alle andre i området åbenbart også ville spise ved 21 tiden. Vi ledte efter det legendariske pizzaria familien Aggerholm havde spist på 25 år forinden.
Det var ikke at finde, Peters hukommelse var også tåget på det punkt.
Endelig lykkedes det, og vi fik ganske god mad, dog tydeligt at vi var kommet til Frankrig, portionernes størrelse var anderledes end i Tyskland.
Inden Aftensmaden havde vi set den enorme domkirke, en kæmpe kirke der vidner om at bayeux tidligere havde bæreren betydende by.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere