Gamle sten en masse. Cymru.

Efter en fremragende nats søv på the red Lion tog vi bilen mod nord. Lidt trist at vi ikke havde mere tid i byen, men Wales ventede på os. Første stop var Stonehenge, vi fik en parkeringsplads, og gik med bange anelser hen til billetsalget. Heldigvis var vi tidligt ude, der var ikke mange i køen, og bedst som vi snakkede om vores held kom der en dame forbi og spurgte os om vi var interesserede i et medlemskab i english heritage Foundation, svært umiddelbart at svare ja til, men da det viste sig at vi allerede på Stonehenge besøget ville spare penge, samt få adgang til gratis audioguides var valget jo let, vi tegnede straks et 9 dages familiemedlemskab.
Stonehenge er kort og godt et must! Der er godt nok mange at dele oplevelsen med, men historiens vingesus er i den grad at føle.
Herfra tog vi til det næste stenmonument, nemlig stencirklerne ved avebury. De ligger ca 50 km fra Stonehenge, og er noget større, men i følge Ingeborg slet ikke så imponerende.
Vores frokost blev indtaget ved en hvid hest, vi lavede selv maden på vores medbragte trangia.

Sidste stop inden Wales blev foretaget i Ironbridge, hvor, sjovt nok, verdens første jernbro blev bygget.
I Wales blev vi hurtigt indlogeret på idan house, så hurtigt vores foretrukne spisested, med det velvalgte navn Pete's eats !






















Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag