Wales. Mount Snowdon, et flot slot, samt et meget langt bynavn

Dagen startede med tidlig morgenmad på Idan house, det var vigtigt så vi kunne nå at få en parkeringsplads oppe ved startstedet for vores vandretur. Fulde af håb og forventning kørte vi op, men desværre kom vi vel 3 minutter for sent, efter en kort rådslagning kørte vi ned ad bjerget igen, 3 kilometer fra passet kunne vi klemme os ind på en nødparkeringsplads, det betød jo så 6 km ekstra gåtur, men i det mindste var parkeringspladsen gratis, så vi sparede da 10 pund :-)
Turen op til mount Snowdon var flot og ret hård, det blev til 900 højdemeter derfra hvor vi gik. undervejs var vi aldrig alene, det gode vejr havde lokket en masse mennesker ud på vandrestierne. Der går adskillige ruter op på bjerget, vores gik som den sværeste af vandreruterne.
På toppen var der en fantastisk udsigt, vi fik en is, og begav os så med igen. Nedturen gik vi af Miners track, hvor opturen var foregået på Pyg track. da vi kom ned igen tog vi Ingeborg med fra Llanberis og kørte til Caernarfon, hvor vi så den smukke gamle by med den imponerende borg.
Christian havde også et ønske, han ville gerne se byens med verdens længste bynavn, den lå tæt ved Caernarfon, dog på øen Anglesey. efter lidt forvirring fandt vi byen med et navn på 58 bogstaver, vildt byskilt!!





























Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere