10-retters menu i Langebaan

Dagens programm stod på mad. Vi fik lov at sove lidt længere end de foregående dage og startede formiddagen med en dukkert i poolen her i Darling. Derefter gjorde vi os klar til at tage til Langebaan, hvor Michael havde reserveret bord til os på "Die Strandloper". Da Malte og familien var her for 12 år siden, havde de også spist på denne restaurant og det har gjort et stort indtryk på Michael og har været noget, som han har glædet sig meget til at opleve igen på denne tur. Det var da også en helt speciel oplevelse. Restauranten er en frilufts restaurant lige ved stranden i Langebaan. Alt er dekoreret med fiskenet og andet udstyr. Køkkenet er spredt mellem bordene, så man kan se, hvordan de tilbereder fisken og alt det andet. Vi fik at vide, at vi skulle spise langsomt og ikke tage for store portioner, for vi skulle igennem hele 10 retter. Menukortet stod kun på Afrikaans, så det var ikke altid helt nemt at vide, hvad man fik på tallerkenen, men det smagte godt! Mellem måltiderne var der tid til at gå en tur ned til stranden eller gå rundt og fotografere lidt, som Malte og jeg især udnyttede. Angående drikkevarer, så var princippet sådan, at det var noget man selv måtte tage med, så alle folk sad med kølebox og medbragte glas ved bordet og drak alt muligt forskelligt. Der var også en medarbejder, som satte sig ved forskellige borde med sin guitar og sang. Alt i alt var det en virkelig sjov, hyggelig og anderledes oplevelse at være på restauranten på den måde. Men vi må nu sige, at vi er godt mætte nu, og at det heller ikke var alle, der kom igennem de 10 retter. I aften skal der pakkes lidt, da turen går hjemad i morgen.

 Indgangen til restauranten
 Menukort
 1. ret - frisk bagt brød med marmelade og muslingeskaller som bestik.
 2. ret - muslinger

 3. ret 
 4. ret

 5. ret - fiskekarry
 6. & 7. ret - stegt hot'n tot 
 8. ret - oksekød
 9. ret - stegt hummer
10. ret - små kager med kaffe og te
 Udsigt fra beach baren

 Vores bord




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag