Aggerholms blog

Vi blev som aftalt med vores iranske ven, Saman, afhentet ved vores hostel kl, 10.00 præcis og begav os afsted i den hektiske morgentrafik. Chaufføren kunne ikke engelsk, men han havde fået direktioner af Saman og vidste hvor vi skulle sættes af, så det blev en fin tur. Da vi var kommet udenfor byen var der ikke så meget trafik og den gamle Peugeot fik en spand kul. Mange af bilerne kører både på gas og benzin, også denne og vi tankede også gas på, hvilket betød, at alle måtte forlade bilen, mens den blev fyldt op. Klokken 15 nåede vi Esfahan, som går for at være den smukkeste by i Iran. Vi er indtil nu ikke blevet skuffede. Da vi ikke havde fået frokost, smed vi bare bagagen i værelset og gik ind til byen, for at finde lidt at spise, vi fandt en toastbrød-lignende ret, og selv om Christian ikke var helt enig, blev vi dog enige om, at det var nok til at holde den værste sult væk indtil aftensmaden. Bagefter førte Peter os ind på verdens 2. største plads, kun overgået af Den himmelsk...

Dagen startede først 8.45... gårsdagens 18 km sad nok stadig lidt i kroppen. Vi tog god tid til at få morgenmad og gik så afsted til fods mod Hafez gravmonument. Hvis man ikke lige er med på, hvem Hafez var, så kan vi oplyse om, at det er Irans mest berømte digter. Det siges, at alle iranere har mindst to bøger, som er koranen og Hafez´ digtsamling, men hvis de kun har én, så er det digtsamlingen! Vi gik derud i gennem den lidt øde by, for det er fredag og islams helligdag, så folk har fri og de fleste butikker er lukkede. Hafez gravmonument er opført i en smuk have med de obligatoriske springvand og kølende kanaler og masser af små kroge. Det var tydeligt at se, at de lokale havde fri og nød dagen sammen med venner og famile i deres "søndagstøj". Vi fik en kop kaffe; der serveres jo mest te her, men Christian og jeg vil gerne have en kop formiddagskaffe, så det er nærmest blevet et fast programpunkt. Efter kaffen og lidt indkøb af souvenir i en lille butik, som havde h...

I dag ville vi bare slette rundt i de smalle gader og i byens basarer for at lade os overraske over mødet med menneskene og byens seværdigheder. Vi mærkede straks at solen bagte ned over os, og at det ville blive en dag, der krævede en del vand. Efter at være slentret rundt i en bazar, hvor de handlende var igang med at organisere deres små boder, og hvor det som alle andre steder i Iran, bliver accepteret, når man har sagt nej, tak, så endte vi udenfor en gammel skole, som var smukt dekoreret med mosaikker. Vi fik lov til at komme ind i den og bagefter kunne vi sidde i den smukke have med et kølende springvand og bare nyde hvor heldige vi er, at vi får lov til at opleve dette meget smukke rejseland. Vi bevægede os videre i byens varme og pludselig stod vi udenfor "The Pink Mosque" som den hedder i folkemunde. Det er ligeledes en meget smuk bygning med mosaikker og vand i den indre gård. I den ene bedehal er der flotte ruder med farvede glas, som lukker lys ind så rummet ...

Hvis man ønsker at få det sidste med, skal man starte med at læse det sidste blogindlæg fra i går! Vores rejsedag startede som planlagt, vi kom op til tiden, fik vores morgenmad, og sagt ordentlig farvel til stedet. Taxaen kom til tiden, og med en mildest taget lystig fætter af en taxachauffør blev vi kørt ud til bustationen. Undervejs underholdt taxachaufføren med de ca. 10 engelske ord han kunne på rygraden. Undervejs blev der også råbt at en sortklædt kvinde, og det lød ikke ligefrem som om han bød hende velkommen i byen. Solveig betalte ham 5 € for underholdningsværdien, på sin vis en lav pris for 11 kilometer, men han spurgte alligevel om vi ville have change, så utilfreds har han ikke været. Ved busstationen fandt vi med lidt hjælp af en engelsktalende ældre herre det rigtige sted at vente. Bussen var, som Saman ganske rigtigt havde forudsagt, ikke på sin plads kl. 8 om morgenen, hvad værre var, snart gik den engelsktalende herre ind og spurgte hvor den blev af, svaret var førs...

Efter morgenmaden i dag tog vi til det store center Akropolis, hvortil vi kørte med bus på vejrer. Centret så ikke ud af meget fra indgangen af, men hold da op det var stort og faktisk ret flot bygget. De havde inkorporeret et murstenshus i centret og lavet plads til butikker derinde. Desuden var der fine terrasser tilhørende de forskellige restauranter, så man kunne se ud over centret derfra. Der var i alt 4 etager med en masse butikker, også med mærker man kender herhjemme fra. Vi fik købt en trøje til Eskild og en legetøjsbil. Kort efter vi forlod centret blev den lille mand træt og vi lagde ham tilrette i klapvognen, så han kunne sove. Vi gik forbi deres store stadion, som så ret moderne ud og på første øjekast mere lignede et P-hus tilhørende Akropolis. Vi gik langs floden og kom til en gangbro, hvor vi gik over til en lille halvø. Fra broen havde man er pænt udsyn over byen og parken, hvor man kunne se, at bladene på træerne var godt igang med at skifte farve. Der var gule...

Vores sidste dag i Yazd havde vi valgt at tilbringe i vores værts selskab. Da han også arbejder som turistguide var det et oplagt valg, da der er seværdigheder og oplevelser i omegnen af Yazd, vi ikke selv kan komme ud til uden bil, som vi er. Vi havde også været super godt tilfredse med oplevelsen hos Zaratrusterne aftenen forinden, så forventningerne til Samans kunnen var store, da vi satte os ind i hans lille Peugeot 103. Første stop var en ler-landsby i bjergene. Den havde været forladt i mange år, idet indbyggerne ikke overraskende havde foretrukket mere moderne nybyggede huse. Nu lå den så og forfaldt mens efterkommerne til de oprindelige indbyggere havde bosat sig lige ved siden af i en mindre charmerende landsby med moderne bekvemmeligheder. Vi slentrede gennem de forladte huse, og beundrede den opfindsomhed, der har været nødvendig for at kunne opretholde livet et sted, hvor vand altid har været en mangelvare. Netop på grund af det tørre klima er nedbrydningen af lands...

Her til morgen blev morgenmads buffeten  godkendt af Eskild, som fik spist en hel del havregryn, brød og frugt. Derefter pakkede vi os godt ind i varmt tøj og begav os ned i centrum af byen. Vores mål var at komme til den gamle bydel i dag. Det var ret koldt at gå rundt og Eskild blev lidt pylret eller utilfreds på et tidspunkt, men da vi nåede den gamle bydel blev det lidt bedre. Det er en rigtig fin bydel, med ret velholdte huse i forhold til resten af byen, brostensbelagt hovedgade og en masse imponerende kirker. Vi fandt en cafe, hvor vi kunne få varmen lidt. Det var er lille, hyggelig bageri og Eskild kunne løbe lidt rundt og lege. Herefter gik vi videre til Town Hall og Kaunas Castle, hvorfra vi også kunne se ned til floden. Borgen var lukket i dag, som meget andet også er om mandagen, men der var dog stadig mere liv i byen end i går. Eskild faldt i søvn ved borgen, så Lone og jeg besluttede os for at gå ind og få noget frokost. Vi fandt en god, indisk restaurant, hvor...

vi vågnede op efter en god nats søvn, dog på nogle rimelig hårde madrasser, men til gengæld var der her en “dyne” så måske er det tredje sted vi skal overnatter perfekt med både madrasser og dyner... Efter morgenmaden stod programmet på en vandretur rundt i den gamle by med de lerklinede stråhuse, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Husene har en rimelig holdbarhed her fordi det så sjældent regner. Byen er overraskende stor og gaderne er som en stor labyrint. Men når vi nu har Peter med som guide, er der bare ikke noget som kan gå galt. Således fik vi også en på opleveren denne formiddag gennem de snoede gader og pludselig stod vi foran den smukke Masjed-e Jameh moske. Det er fuldstændig vanvittigt smukt at se, hvordan deres moskeer er udsmykket med mosaikker i forskellige blå nuancer. Vi tog adskillige billeder op mod den lige så blå himmel og kunne slet ikke få nok. Efterhånden som formiddagen gik, steg temperaturen også betragteligt op mod de 32 grader, og vi fandt et skygge...

I går tog jeg toget til København, oprindeligt for bare at besøge Lone og Eskild, men vi havde i sommers besluttet os for at tage en smuttur til Kaunas, Litauens 2. største by. Vi fløj afsted omkring middagstid i dag og Eskild klarede turen super godt. Vi havde en del proviant med, så som daddelkugler og græskarboller, som vi fik lavet aftenen før. Vi ankom til Kaunas lufthavn og alt gik egentlig som det skulle. Vi fik baggagen og fandt hurtig bussen ind til centrum. Den skulle efter sigende køre direkte til hotellet, men da vi kom derhen hvor hotellet skulle ligge, var der ikke noget hotel, kun en stor bygning, der bar bed at blive renoveret. På booking.com lå hotellet så også 2,4 km fra der hvor vi stod, så der må åbenbart være to hoteller i byen af samme navn.... Så vi satte så kurs mod det andet HOF hotel i byen. Desværre ledte min telefon os gennem en park med aaaaaaaalt for mange trapper, når man har meget bagage og en klapvogn med... Jeg kørte klapvognen og fandt heldigvis en ...

Teheran var et positivt bekendtskab, men nu er tiden kommet til at bevæge sig væk fra den store Iranske hovedstad med omkring 13 millioner indbyggere. Målet for dages togtur er den meget mindre by Yazd, beliggende mere end 500 kilometer syd, syd-øst for Teheran. Da vi ikke har lejet bil hernede foregår transporten med tog. Vi ankom med metroen til Teherans store banegård, her lykkedes det os at få provianteret lidt til turen, og at komme ind på perronen. Vores første forsøg på at komme forbi billetkontrollen og hen til toget mislykkedes totalt, som udlændinge skulle vi lige omkring pas politiets lille værelse, hvor en komplet desinteresseret politimand tog et hurtigt kig, spurgte hvor vi kom fra, og sendte os ud af lokalet med et smil. Da vi ikke havde fået noget bevis for at vi havde været der regnede vi med et hurtigt gensyn med ham, men sådan skulle det ikke gå. Da vi kom hen til billetkontrollen kiggede damen der så billetten hen mod politiet, og søreme om ikke en politimand vin...