Farverige Shiraz

I dag ville vi bare slette rundt i de smalle gader og i byens basarer for at lade os overraske over mødet med menneskene og byens seværdigheder. Vi mærkede straks at solen bagte ned over os, og at det ville blive en dag, der krævede en del vand. Efter at være slentret rundt i en bazar, hvor de handlende var igang med at organisere deres små boder, og hvor det som alle andre steder i Iran, bliver accepteret, når man har sagt nej, tak, så endte vi udenfor en gammel skole, som var smukt dekoreret med mosaikker. Vi fik lov til at komme ind i den og bagefter kunne vi sidde i den smukke have med et kølende springvand og bare nyde hvor heldige vi er, at vi får lov til at opleve dette meget smukke rejseland.

Vi bevægede os videre i byens varme og pludselig stod vi udenfor "The Pink Mosque" som den hedder i folkemunde. Det er ligeledes en meget smuk bygning med mosaikker og vand i den indre gård. I den ene bedehal er der flotte ruder med farvede glas, som lukker lys ind så rummet fremstår i bløde rødlige nuancer. Det skulle efter sigende være det sydlige Irans mest fotograferede moske nemlig pga farverne i mosaikkerne. Det var da også meget tydeligt at se de mange, især unge, som poserede foran lyset og på skift fotograferede hinanden lige indtil en mand forkyndte, at nu skulle salen bruges til bøn, og så var det slut med fotoseancerne.
Vi gik videre på må og få indtil vi kom til en ny moske, som virkede som om der var lidt flere forskrifter, som skulle overholdes. Det viste sig så dog, at det ikke kun var en moske men også et sted, som var opført til ære for Sayyed Mir Ahmad, en af Imam Rezas 17 brødre, og så var det jo klar, at han skulle have dette mægtige sted, hvor man kunne mindes ham. Vi havde dog fundet en indgang, som ikke var for turister, men efter lidt ventetid, hvor jeg fik tildelt en chador (lang klædedragt til kvinder), fik vi at vide, at en mand gerne ville give os en hurtig rundvisning. Peter skulle have afleveret sin rygsæk ved en af de andre turistindgange, men han fik lov til at beholde den på. Vi gik med vores guide, som var rimelig til engelsk og lod os fotografere med vores mobiltelefoner, selvom det var forbudt at tage billeder derinde. En meget stor oplevelse og endnu en meget venlig mand, som viste os nogle af Irans mange skatte på en respektfuld og høflig måde.

Så var det kaffetid! og bagefter besluttede vi os for at tage ned på busstationen for at købe busbilletter til Isfahan på lørdag. Vi tog motoren et stop, og fandt da også nemt busstationer. Det var noget svært at orientere sig, for inter stod på engelsk. Vi fandt en fyr, som gerne ville hjælpe, indtil flere faktisk, men ak... der gik ingen busser til Isfahan på lørdag. Nu var gode råd dyre, så vi skrev til vores iranske ven fra Teheran, om han kunne tjekke nettet for billetter med enten bus eller tog. Han svarede lynhurtigt, men det viste sig, at alt var udsolgt på lørdag.
Slukørede vendte vi tilbage til vores hostel. Men heldigvis havde vi vores joker i ærmet, nemlig Saman -vores ven og turistguide fra Yazd. Ham satte vi på sagen, og han mener nok, han skal finde en løsning, og med ham i baghånden er vi fortrøstningsfulde. Han kune fortælle, at grunden til at der er udsolgt med busserne er, at der er en religiøs højtid, hvor man tager til Kerbala i Irak, og det omdirigerer man så rutebusserne til, og så er det bare ærgerligt, hvis man ikke skal derhen men til nogle af de andre byer i Iran:-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag