I moskeens skygge

vi vågnede op efter en god nats søvn, dog på nogle rimelig hårde madrasser, men til gengæld var der her en “dyne” så måske er det tredje sted vi skal overnatter perfekt med både madrasser og dyner...
Efter morgenmaden stod programmet på en vandretur rundt i den gamle by med de lerklinede stråhuse, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Husene har en rimelig holdbarhed her fordi det så sjældent regner. Byen er overraskende stor og gaderne er som en stor labyrint. Men når vi nu har Peter med som guide, er der bare ikke noget som kan gå galt. Således fik vi også en på opleveren denne formiddag gennem de snoede gader og pludselig stod vi foran den smukke Masjed-e Jameh moske. Det er fuldstændig vanvittigt smukt at se, hvordan deres moskeer er udsmykket med mosaikker i forskellige blå nuancer. Vi tog adskillige billeder op mod den lige så blå himmel og kunne slet ikke få nok. Efterhånden som formiddagen gik, steg temperaturen også betragteligt op mod de 32 grader, og vi fandt et skyggefulde sted bag moskeen, hvor vi kunne få en kop kaffe og fordøje de mange indtryk.
Det er stadig en stor oplevelse for os at møde de venlige iranere, som smilende hilser os med et velkommen og høfligt spørger hvor vi kommer fra.
Senere på dagen tog vi ud for at se et begravelsesområde kaldet “Tower of silence”, for Zororastrianere, som er den religiøse retning, der var udbredt her før islam. De havde nogle specielle begravelsesritualer, som gik ud på, at man blev lagt på et plateau, når man var død, og så kom gribbene og spiste ligene, og de resterende benrester blev smidt i et stort hul midt på plateauet. Dette for at man ikke skulle forurene, hverken jord, luft, ild eller vand, da de fire elementer var vigtige for deres religion.
De “ bedemænd” som arbejdede i området måtte ikke kom ind i byen fordi man ville undgå smitte, hvis de døde havde haft en smitsom sygdom, og derfor var området beboet og der stod stadig rester af beboelseshus og vandreservoirer. Denne begrevelsesmetode bestod helt frem til slutningen af 1960´erne. I dag begraves de i betonkister, så de stadig ikke forurener jorden.
Sekten tæller den dag i dag stadig ca. 3500 aktive i Yazd, og i aften skal vi ud og se et af deres paladser og spise aftensmad der.