Chichen Itza
Tæt ved Piste ligger Chichen Itza, Mayabyen der for efterhånden nogle år siden blev kåret til et af verdens 7 nye vidundere. Vi har hele tiden vidst at vi ville besøge stedet på vores tur, og derfor havde vi også lagt en overnatning i Piste. Det anbefales på det kraftigste at komme når stedet åbner, altså kl. 8. Forpasser man en tidlig start kommer man efter sigende til at kæmpe sig frem når først alle all inklusive folkene inde fra Cancun dukker op ved 11- 12 tiden. Vi måtte derfor tidligt op, og det viste sig hurtigt, at vi ikke var de eneste, der havde valgt at overnatte i Piste med henblik på at se den berømte by. Fra alle værelserne myldrede folk ud for at gøre klar til at tage afsted. Vi tog det lidt med ro, stedet serverede sandkage, og der var varm kaffe på kanden. Vi fandt i løbet af ti minutter en parkeringsplads meget tæt på indgangen og måtte stå i kø ti minutter indtil klokken blev 8. Dernæst fik vi vores billetter og blev vist hen til security, der skulle tjek...