Studietur til Milano

 Turen startede ud med vilde tømmermænd fra aftenen inden og en tre timers bustur til Hamborg lufthavn Da jeg stiger ud af min kammerats bil efter at han har været så flink at køre mig ned til bussen, er de første personer jeg møder selvfølgelig mine lærer. Fuldstændigt desorienteret får jeg fremstammet et hej, mens jeg nok har lignet et spøgelse. Mine lærer må have tænkt sig, åh, det bliver sgu en lang tur. Det første de spørger mig om, er om det havde været en god bytur i går og der gik det op for mig at jeg nok ikke så helt frisk ud. 

Busturen gik meget fint og nogle få timer senere var vi ankommet i Hamborg lufthavn. Det var i lufthavnen at tømmermændene alvorligt begyndte at kunne mærkes og så var McD, jo den eneste løsning. På turen derhen fik jeg ikke sagt meget og jeg kæmpede mest med ikke at få det alt for dårligt.

Efter en flyvetur, en togtur ind til Milano og et par metroskift, var vi endelig ankommet til vores hotel. Hotellet var mere et hostel end et hotel, men det var meget fint og det eneste der var at klage over var at det lå lidt for langt væk fra byens centrum.

Jeg boede på et seksmands værelse, men da to af dem jeg skulle sove på værelse med fik corona lige inden rejsen så var vi kun fire. Da vi ikke havde fået meget at spise hele dagen så besluttede vi os for at slutte den første aften af med en god italiensk pizza, hvilket også var det eneste der havde åben endnu ved 22-tiden. Efter at vi havde bestilt vores pizzaer væltede resten af vores klasse samt vores lærere ind i den samme restaurant, så det må virkelig have været det eneste der var åbent til den tid.

Vi tog vores pizzaer to-go og frådede dem så inden på hotelværelset inden vi gik i seng.

 

 

Den næste dag startede klokken otte om morgenen og efter en forholdsvis god morgenmad kørte vi med metro ind til ”Castello”, som var en gammel borg, hvor vi mødtes med vores guide 9:30 sharp.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag