Start på vores Yucatan roadtrip
Efter en meget tiltrængt nats søvn, dagen var jo blevet strukket 7 timer, kom vi til os selv og fik tjekketudsigten fra vores hotel værelse. Vi kunne se ned på poolen, der egentlig så ret indbydende ud. Vi valgte dog at angribe morgenbuffeten før poolområdet, den lange dag havde også gjort at det efterhånden var mange timer siden vi havde fået noget at spise. Buffeten var god, godt nok tydeligvis lagt an til et amerikansk publikum, men mad smagte godt, kaffen var god, og Rodrigo en kompetent tjener, hvad kan man ønske sig mere? Efter maden var det planen at vi ville bade, men vi udviste ikke meget drive, og da Christian fandt bundesliga fodbold i fjernsynet var ønske om en svømmetur røget i glemmebogen. I den tid vi var med i kampen faldt der 3 mål og vi hørte det karakterisk goooooooooooooooooooool for første gang herovre. Imponerende at kommentatoren kan udvise en sådan entusiasme for en ret uinteressant kamp i Tyskland.
Fra hotellet tog vi en shuttlebus tilbage til lufthavnen, hvorfravi måtte med endnu en shuttlebus før vi endtehos Avis, der var vores valg af biludlejningsfirma. Heldigvis havde vi klaret alt hjemmefra, så der gik ikke længe inden vi kunne sætte os ind i den lejede Nissan og forlade Cancun med kurs mod store oplevelser. Vi satte vores GPS på byen Valladolid, en køretur på ca. 150 kilometer. Vejen var god, i hvert fald ifølge kortet, i realiteternes verden viste den sig at være en blandet omgang af færdigrenoveret motorvej, og en gammel vej med huller. Heldigvis var der nærmest ingen trafik, så vi kom hurtigt frem, desværre var det en betalingsveje, vi blev således opkrævet over 100 kroner, en heftig pris vejens stand taget i betragtning.
Undervejs mod Valladolid blev vi i den grad overraskede over klokken, det viste sig nemlig at Yucatan halvøen er delt i 2 tidszoner, og da vi kørte mod øst blev der lige skåret endnu en time af tiden, så pludselig var der tid til at se nogle Maya ruiner tæt på Valladolid. Da sulten efterhånden gnavede valgte vi dog at køre ind til Valladolid for at få noget at spise. Det viste sig at være et godt valg, vi kunne således parkere helt inde i bymidten, og søreme om der ikke også var en restaurant med en forrygende udsigt mod byens centrale plads. Solveig fik panorama stolen, og kunne derfor følge med ialt hvad der skete. Vi så således adskillige gamle folkevogne passere forbi, samt en masse lokale indbyggere der traskede rundt. Desværre var der en ivrig politibetjent der i et lyskryds følte trang til at dirigere trafikken med meget højlydte pift i en fæl fløjte. Måltidet blev derfor ikke indtaget i fred og fordragelighed.
Efter frokosten kørte vi til Ek balam, en gammel Maya ruinby kun små 35 kilometer nord for Valladolid. Ruinerne var smukke, og fro toppen af den store pyramide var der en forrygende udsigt over det flade landskab. Dog synes vi at prisen var en kende over det rimelige. 500 kroner i alt måtte vi give, og godt nok var ruinernen flotte, men der er ikke ret mange af dem. Måske var prisen grunden til at der ikke var ret mange gæster, i hvert fald kunne vi tage billeder uden andre turister på.
Kommentarer