Aggerholms blog

Med frost i græsset, den måske sidste tidsomstilling til vintertid, samt sol fra en til at begynde med skyfri himmel følte vi fra morgenstunden overskud til en længere gåtur. Valget faldt på en tur i lokalområdet fra Rother vandrebogen for Ostseeküste. At det ikke var det bare barnemad vi havde besluttet os for viste tur beskrivelsen der gjorde en del ud af at turen foregik i "die Niehuuser alpen" Her må det være tid til en mindre korrektion, højeste punkt i vores umiddelbare omegn er i nærhed af 60 meter over havet, og når alperne bliver nært er det jo ofte tinder af en anden kaliber folk får i tankerne. Vores tur blev på 17 kilometer, vi måtte gå rask for at kunne holde varmen, kun 6 grader var temperaturen oppe på undervejs. Turen foregik både på tysk og på dansk jord. Undervejs mødte vi mange mennesker, heldigvis for os ingen der forlangte at se vores pas, dem havde vi nemlig glemt. Vi havde på turen selskab af Mai som vi tidligere har været på skitur med. Vi hyggede

Vi er i gang efter en god ferie. Dagen stået på arbejde for de gamle samt Ingeborg. Christian er taget til Berlin på lejrskole. Her til aften har vi udnyttet at den kød-hungrende teenager er ude af huset, menuen stod på hjemmelavet blomkålssuppe fra Peters hånd. Den smagte endda af en gentagelse.Retten var inspireret af et arrangement i de berejstes klub. I holstebro hørte vi lørdag aften om Angola, før foredraget fik vi en fantastisk 3 retters menu med en grøntsagssuppe som forret, svinekæber med en lækker gang ris som hovedret, og sluttelig 3 slags hjemmelavet is som dessert. At foredraget også var godt gjorde at vi fik en super aften. Vi havde været i Skive fra Fredag morgen, Grethe fik sat Solveigsbarndomshjem til salg, og vi fik set hendes kommende bolig. 

Vores hjemrejse står for døren. Vi er bænket i Portos lufthavn med ca. 1,5 time til takeoff. Vores sidste dag blev en overraskende god en af slagsen. Efter vores sædvanlige morgenindkøb ved Sno Pau fik vi pakket grejet sammen i bilen, sagt farvel til Maria, startet bussen for naturligvis at vente ved jernbaneoverskæringen en allersidste gang. Målet for køreturen var den lille by Vila Do Conde, beliggende ved en flod nord for Porto. Byen bød på et gammel fort, samt på en smuk lille bykerne. Vi stillede bilen, og begav os ud på en sidste gåtur. Først fik vi et sidste indtryk af Atlanterhavets kræfter, så spadserede vi langs Rio Ave, hvor vi kom forbi gamle tørrestativer til Klipfisk. Slutteligt fandt vi en restaurant ved floden, med fin udsigt til en rekonstrueret Naū, en gammel Portugisisk skibstype. Efter en god frokost, Ingeborg bestilte, desværre som den eneste en glimrende fiskeret. Vores ræsonnement med at bestille den samme simple kødet var at det dså ville gå hurtigt, lange var

Dagens aktivitet blev naturligt nok præget af Lone og Eskilds afrejse. Det har været dejligt at have dem tæt på i de 5 dage de har været sammen med os her i Granja. Eskild er blevet stor, ikke så stor som Christian selvfølgelig, men nu kan han gå, og kommunikere på sit helt eget sprog. Det har været spændende at følge med i. Vi har dog også nået at lave en julegave i dag, i flere timer har vi på skift arbejdet med julegaven, der nu er næsten færdig. Efter frokosten blev Lone og Eskild kørt til lufthavnen, Solveig og de unge tog i stedet til Porto, her mødtes alle senere til en drink på Hard rock cafe, en god afslutning på Portos mange gode fristelser. Sidste aftensmad på turen blev indtaget på et lokalt pizzeria, heldigvis passede spisetiden med at vi kunne se en sidstesolnedgang.

Vi vågnede til overraskende nyheder. Fra Danmark kom der forespørgsler om hvorvidt vi havde det godt hernede i syden. Ifølge bulletinerne hjemmefra havde den værste storm i over 170 år raseret den Portugisiske kyststrækning. Vi havde godt registreret en kraftig forøgelse af vindstyrken, på 3 sal af huset klaprede vinduerne og regnen trommede på taget. Nattens søvn var således ikke den bedste, men at det skulle have været den værste storm i generationer havde vi svært ved at forstå. Efter en hyggelig morgentur langs stranden for Peter & Solveigs vedkommende planlagde vi ved frokosten dagens program. Lone, Eskild og Eva tog til akvariet i Aguda, vi andre på bridgewalking i Porto. Først kørte vi dog langs kysten lidt nord for Porto ned mod Douro flodens udmunding i Atlanterhavet.  Bølgerne var enorme, nede ved udmundingen var der bygget moler ud i vandet, her slog enorme bølger ind mod molerne og skumsprøjt som højhuse slog op mod himlen, et spektakulært syn.