O Porto, du skønne by
I dag tog vi med Comboios (DSB på dansk) ind til Porto, vi skulle godt nok vente næsten en time på toget, men så tog det os også direkte ind til en fantastisk smuk perle af en by. Porto, som er Portugals 2. største by. Den ligger smukt ned til Douro floden og er bakket med stejle gader og mange trapper som snor sig gennem smalle gyder og pladser. Der er et herligt liv med en afslappet stemning og en café på næsten ethvert gadehjørne - og så er der kagerne... de er et helt kapitel for sig, og man ser mange steder portugisere stå og kigge forelsket ind ad vinduerne for at se på dagens kageudvalg.
Vi fandt et smukt konditori fra 1896 i Belle Epoque stil og blev ikke skuffede; heller ikke over prisen 7 kopper kaffe med 7 kager for 20 Euro!
Rigtig mange af husene i Porto er udsmykkede med kakler i alskens farver og nogle af dem fortæller en historie fra landet. Banegårdene er et godt eksempel på dette, og da vi bor tæt op ad både banegården og en dertil hørende jernbaneoverskæring, er vi noget optagede af denne metier. Det er dog kommet noget bag på os, at der er en manuel bom ved overskæringerne, så når en lille klokke lyder kommer der (som regel en dame) ud fra et lille skur og ruller bommen manuelt ned. Der kan så komme enten 1-2 eller 3 tog og det kan føre til en stor ventende bilkø. Men bilisterne tager det pænt, og man kan i hvert fald sige, at der ikke tages nogen chancer for bommen går ned i rigtig god tid. Når så toget kommer stiller ledvogteren sig ud med en rød fane, der signalerer til lokomotivføreren. Når der ikke kommer flere tog holder klokken op og mutter ruller bommen op igen. Dette gentager sig så adskillige gange i løbet af en dag, men nogle af damerne udnytter tiden, i går så vi nemlig en kvindelig ledvogter udnytte ventetiden med sit hækletøj, dette foregik stående mens hun ventede på toget.
Ellers var vi inde i børsbygningen, der blev brugt frem til 1996 hvor den så blev flyttet til Lissabon. Det var en helt fantastisk bygning, hvor især et af rummene, det arabiske, bygget i maurisk stil var et fantastisk overdådigt bekendtskab. Bygget som oprør mod kirken og dens magt, og når man spurgte, hvor den lokale handelsforening havde bygget det, var svaret; "fordi vi kan".
Det mauriske rum, inspireret af Alhambra.
Lidt underligt med arabiske bogstaver i et rum der er færdigbygget i 1880. De handlende var dog trætte af kirkens kvælende hånd så de valgte at provokere ved at lave rummet i maurisk stil.
To trætte turister siddende på trappen i børs bygningen. Vi fik gået i alt 10 kilometer i Portos bakkede gader.
Portos tidligere ærkebiskop har fået en statue, men det er de lokale måger ligeglade med. Hvert fald ser ikke biskoppens hoved som et helligt sted
Vi fandt et smukt konditori fra 1896 i Belle Epoque stil og blev ikke skuffede; heller ikke over prisen 7 kopper kaffe med 7 kager for 20 Euro!
Rigtig mange af husene i Porto er udsmykkede med kakler i alskens farver og nogle af dem fortæller en historie fra landet. Banegårdene er et godt eksempel på dette, og da vi bor tæt op ad både banegården og en dertil hørende jernbaneoverskæring, er vi noget optagede af denne metier. Det er dog kommet noget bag på os, at der er en manuel bom ved overskæringerne, så når en lille klokke lyder kommer der (som regel en dame) ud fra et lille skur og ruller bommen manuelt ned. Der kan så komme enten 1-2 eller 3 tog og det kan føre til en stor ventende bilkø. Men bilisterne tager det pænt, og man kan i hvert fald sige, at der ikke tages nogen chancer for bommen går ned i rigtig god tid. Når så toget kommer stiller ledvogteren sig ud med en rød fane, der signalerer til lokomotivføreren. Når der ikke kommer flere tog holder klokken op og mutter ruller bommen op igen. Dette gentager sig så adskillige gange i løbet af en dag, men nogle af damerne udnytter tiden, i går så vi nemlig en kvindelig ledvogter udnytte ventetiden med sit hækletøj, dette foregik stående mens hun ventede på toget.
Ellers var vi inde i børsbygningen, der blev brugt frem til 1996 hvor den så blev flyttet til Lissabon. Det var en helt fantastisk bygning, hvor især et af rummene, det arabiske, bygget i maurisk stil var et fantastisk overdådigt bekendtskab. Bygget som oprør mod kirken og dens magt, og når man spurgte, hvor den lokale handelsforening havde bygget det, var svaret; "fordi vi kan".
Efter en længere ventetid på Saō Bento stationen ankom vi atter til Granja. Kort efter gik solen ned, og Peter samt Christian senior gik de ca 170 meter ned til vandet for at se den smukke solnedgang. Der kom lidt havgus ind hvilket slørede billederne lidt.
Kommentarer