På tur til Douro dalen

Efter en god morgenmad købt hos den lokale bager uden problemer startede vi vores store FIAT og begav os afsted mod nordøst.
Målet var Pinhaō i Douro dalen, byen er ikke stor, men smukt beliggende et sted hvor Douro floden får selskab af en mindre flod. Som i tidligere tiders humanistiske undervisning var det ikke så meget målet som vejen derhen der var i fokus, undervejs skiftede landskabet karakter, og tæt på floden begyndte de første vinmarker at dukke op. Vi fik en kop kaffe hvor en fantastisk udsigt over floden står stærkere i erindringen end kaffen selv.

En gammel, og ret doven hund foran kaffeboden
Efter vores lille pause gik det igennem Regua mod Pinhao, I Regua var der mange turistbåde der besejlede floden, det er den by der er lettest at komme til fra Porto, så der var mange gæster i gadebilledet. Vejen til Pinhaō gik langs floden, vi så det ene vinmark efter den anden langs vejen, kun de aller stejleste steder var der ikke vinstokke. Pinhaō var bymæssigt lidt en skuffelse, der var en smuk banegård, nogle pæne huse, men også meget der ikke ligefrem pyntede i byen. Landskabet omkring byen derimod, var af en helt anden karakter. Broer, floder, vinmarker samt vingårde overalt. Efter en dejlig frokost på en restaurant i nærheden af floden tog vi en times bådtur på floden. Ombord var der mange amerikanere, også her var de larmende. Alligevel var turen en kæmpe oplevelse, vi så adskille kendte portvinshuse fra båden, og nød det dejlige vejr samt de super smukke omgivelser den time sejladsen varede.









Efter sejlturen slentrede vi tilbage mod bilen, vi kom forbi Portugals smukkeste banegård anno 1937. Med håndmalede motiver af Portugals seværdigheder. Ellers stod den på is i varmen og hævning af penge i en bankomat. Vores tro på at alle tog imod kort viste sig at være en kende naiv.
På vejen hjem tog vi forbi en vingård, her lærte Ingeborg at der kun er en designfejl balance mellem at klare sig godt eller skabe skandale. Hun tog en flaske i proppen, den faldt af og så røg flasken på gulvet. Lidt af et brag. Vingården lå smukt beliggende med udsigt over floden ud af flere vinduer, vi fik købt nogle forskellige flasker og fortsatte så hjem over bjergene tilbage mod Porto. En dejlig dag på alle måder.

Portugals smukkeste banegård i 1937. Eftersom vi vidste dette på forhånd var den nu lidt af en skuffelse.

Fra vores besøg på vingården. Her kunne der handles både Portvin, samt almindelige vine. Lidt mere overraskende var det at der også solgtes olivenolie.

Vin høsten er på det sidste, men dog stadigvæk igang her i starten af oktober. Vi så hvert fald druer blive både høstet samt affaldet blive bortskaffet.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere