På tur til Douro dalen

Efter en god morgenmad købt hos den lokale bager uden problemer startede vi vores store FIAT og begav os afsted mod nordøst.
Målet var Pinhaō i Douro dalen, byen er ikke stor, men smukt beliggende et sted hvor Douro floden får selskab af en mindre flod. Som i tidligere tiders humanistiske undervisning var det ikke så meget målet som vejen derhen der var i fokus, undervejs skiftede landskabet karakter, og tæt på floden begyndte de første vinmarker at dukke op. Vi fik en kop kaffe hvor en fantastisk udsigt over floden står stærkere i erindringen end kaffen selv.

En gammel, og ret doven hund foran kaffeboden

Efter vores lille pause gik det igennem Regua mod Pinhao, I Regua var der mange turistbåde der besejlede floden, det er den by der er lettest at komme til fra Porto, så der var mange gæster i gadebilledet. Vejen til Pinhaō gik langs floden, vi så det ene vinmark efter den anden langs vejen, kun de aller stejleste steder var der ikke vinstokke. Pinhaō var bymæssigt lidt en skuffelse, der var en smuk banegård, nogle pæne huse, men også meget der ikke ligefrem pyntede i byen. Landskabet omkring byen derimod, var af en helt anden karakter. Broer, floder, vinmarker samt vingårde overalt. Efter en dejlig frokost på en restaurant i nærheden af floden tog vi en times bådtur på floden. Ombord var der mange amerikanere, også her var de larmende. Alligevel var turen en kæmpe oplevelse, vi så adskille kendte portvinshuse fra båden, og nød det dejlige vejr samt de super smukke omgivelser den time sejladsen varede.

Efter sejlturen slentrede vi tilbage mod bilen, vi kom forbi Portugals smukkeste banegård anno 1937. Med håndmalede motiver af Portugals seværdigheder. Ellers stod den på is i varmen og hævning af penge i en bankomat. Vores tro på at alle tog imod kort viste sig at være en kende naiv.

På vejen hjem tog vi forbi en vingård, her lærte Ingeborg at der kun er en designfejl balance mellem at klare sig godt eller skabe skandale. Hun tog en flaske i proppen, den faldt af og så røg flasken på gulvet. Lidt af et brag. Vingården lå smukt beliggende med udsigt over floden ud af flere vinduer, vi fik købt nogle forskellige flasker og fortsatte så hjem over bjergene tilbage mod Porto. En dejlig dag på alle måder.

Portugals smukkeste banegård i 1937. Eftersom vi vidste dette på forhånd var den nu lidt af en skuffelse.

Fra vores besøg på vingården. Her kunne der handles både Portvin, samt almindelige vine. Lidt mere overraskende var det at der også solgtes olivenolie.

Vin høsten er på det sidste, men dog stadigvæk igang her i starten af oktober. Vi så hvert fald druer blive både høstet samt affaldet blive bortskaffet.