Atlanterhavet viser tænder

Ikke at det blæste meget, men bølgerne leverede nogle enorme fontæner, når de ramte klipperne.
Dagen startede tidligt, Eskild, som vi hentede i nattens løb sov ikke længe og det smittede. Vi fik morgen mad og en hurtig formiddagssøvn, faktisk stod vi atter op omkring middagstid. Lidt frokost blev spist inden vi enedes om en gåtur langs vandet for ligesom at vise Lone og Eskild nærområdet.
Det havde regnet i løbet af natten, men da vi gik afsted begyndte solen at skinne, og det fortsatte den heldigvis med resten af dagen.Turen gik først til Aguda, hvor molen atter viste sig som et godt motiv. Vi undrede os over at der blev gravet sand på stranden, og hvorfor det blev samlet et andet sted. Nå, men måske skal man bare ikke tænke så meget over alting, det kunne jo også bare være tidsfordriv med en smuk udsigt.
Vi fik en forfriskning på en strandbar og Eskild nød at lege i den store sandkasse.
Det blev bare til en dejlig lang slentretur på små 10 kilometer, hvor vi nød hinandens selskab og det dejlige vejr.

 Et skræmmende billede. Vi føler helt klart med damen i ledvogter huset ved "vores" jernbaneoverskæring. Ikke alen er jobbet kedelig, hun skal også lytte til en meget fæl klokke, og selv de Portugisiske jernbaner bliver vel ramt af moderniseringer på et tidspunkt, så hendes jobsikkerhed er det nog også så som så med. På billedet er hun ved at hæve bommene med håndkraft, det havde vi ikke regnet med at skulle opleve.