Stormfuld bridgewalking
Vi vågnede til overraskende nyheder. Fra Danmark kom der forespørgsler om hvorvidt vi havde det godt hernede i syden. Ifølge bulletinerne hjemmefra havde den værste storm i over 170 år raseret den Portugisiske kyststrækning. Vi havde godt registreret en kraftig forøgelse af vindstyrken, på 3 sal af huset klaprede vinduerne og regnen trommede på taget. Nattens søvn var således ikke den bedste, men at det skulle have været den værste storm i generationer havde vi svært ved at forstå.
Efter en hyggelig morgentur langs stranden for Peter & Solveigs vedkommende planlagde vi ved frokosten dagens program.
Lone, Eskild og Eva tog til akvariet i Aguda, vi andre på bridgewalking i Porto.
Først kørte vi dog langs kysten lidt nord for Porto ned mod Douro flodens udmunding i Atlanterhavet. Bølgerne var enorme, nede ved udmundingen var der bygget moler ud i vandet, her slog enorme bølger ind mod molerne og skumsprøjt som højhuse slog op mod himlen, et spektakulært syn.
Bridgewalkingen var ganske ok, vi kom op i 65 meters højdeover Douro, fik en god forklaring på broens og byens historie, samt blev beværtet med et lille glas portvin i et biologisk let nedbrydeligt materiale. Samtidig brød solen igennem, og vi havde en fremragende udsigt ind mod Porto. Klart et besøg værd hvis man kommer på disse kanter.
Efter nedkomsten fra broen kørte vi atter ud til kysten, vi var ikke de eneste med den ide viste det sig, kyststrækningen var nærmest sort af mennesker på søndagsspadseretur. Til slut lykkedes det os dog at finde en parkeringsplads. Vi gik ind på nærmeste cafe for at få en kop kaffe, her mødte vi den hidtil sureste portugiser på turen, hende var det umuligt at slå et smil af.
Efter en hyggelig morgentur langs stranden for Peter & Solveigs vedkommende planlagde vi ved frokosten dagens program.
Lone, Eskild og Eva tog til akvariet i Aguda, vi andre på bridgewalking i Porto.
Først kørte vi dog langs kysten lidt nord for Porto ned mod Douro flodens udmunding i Atlanterhavet. Bølgerne var enorme, nede ved udmundingen var der bygget moler ud i vandet, her slog enorme bølger ind mod molerne og skumsprøjt som højhuse slog op mod himlen, et spektakulært syn.
Bridgewalkingen var ganske ok, vi kom op i 65 meters højdeover Douro, fik en god forklaring på broens og byens historie, samt blev beværtet med et lille glas portvin i et biologisk let nedbrydeligt materiale. Samtidig brød solen igennem, og vi havde en fremragende udsigt ind mod Porto. Klart et besøg værd hvis man kommer på disse kanter.
Efter nedkomsten fra broen kørte vi atter ud til kysten, vi var ikke de eneste med den ide viste det sig, kyststrækningen var nærmest sort af mennesker på søndagsspadseretur. Til slut lykkedes det os dog at finde en parkeringsplads. Vi gik ind på nærmeste cafe for at få en kop kaffe, her mødte vi den hidtil sureste portugiser på turen, hende var det umuligt at slå et smil af.
Kommentarer